Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Nedtur: Flextronics trak sig i 2004 ud af elektronikfabrikken i nordjyske Pandrup og 1.000 arbejdspladser forsvandt. Det får dog ikke panikken til at brede sig i det nordjyske. "Vi har jo prøvet det før", siger kommunaldirektøren.
Nordjyder har ry for at være et stovt og uforfærdet folkefærd, som er svært at slå ud af kurs. Det lever kommunaldirektør i Pandrup Kommune, Mogens Fransen, i allerhøjeste grad op til.
- Nogle gange går det godt, andre gange skidt. Det har vi lært at leve med i Pandrup, lyder Mogens Fransens kommentar, da Computerworld beder om et bud på, hvad lukningen af kommunens største arbejdsplads - elektronikfabrikken Flextronics - i oktober 2004, betyder for Pandrup og Nordjylland.
Han medgiver, at da det i december 2003 stod klart, at Siemens ville droppe produktionen af selskabets mobiltelefoner på den nordjyske fabrik, var stemningen ikke ligefrem i top.
- Fabrikken var lige blevet udvidet til 25.000 kvadratmeter, og fremtiden tegnede lys. Derfor var som at få en spand koldt vand i hovedet, og min største frygt var, at fabrikken kom til at stå tom, og alle ansatte mistede deres arbejde, siger han.
Så galt gik det dog ikke, men fabrikken, som i velmagtsdagene skaffede 1.700 nordjyder mad på bordet, er i dag blot en skygge af sig selv. Den eneste grund til, at fabrikken ikke står gabende tom, er, at århusianske Orion har hyret omkring 200 medarbejdere til at producere selskabets LCD-fladskærme på stedet.
- Vi er optimister. Nu er Orion flyttet ind, og hvem ved hvor mange medarbejdere, de er om et halvt eller helt år, spørger kommunaldirektøren.
Krisen for den nordjyske elektronikfabrik begyndte i januar, da Flextronics fra hovedkontoret i Singapore besluttede at trække sig ud af fabrikken. Hovedkunden Siemens krævede ganske enkelt billigere telefoner, hvilket fabrikken i Pandrup ikke kunne honorere. Derfor flyttede Flextronics produktionen til Østen med lavere lønomkostninger og hev gulvtæppet væk under den danske fabrik.
Den danske Flextronics-ledelse, med administrerende direktør Peter Hinrup i spidsen, kastede sig ud i flere redningsforsøg, som skulle sikre flest mulige af de nordjyske arbejdspladser. Lige lidt hjalp det dog, og den 9. juni smed Flextronics-ledelsen håndklædet i ringen. I oktober kom så den glædelige nyhed, at århusianske Orion overtog fabrikkens produktionslokaler og maskiner. Århus-firmaet fremstiller nu selv de produkter, som det tidligere fik produceret på den nordjyske fabrik.
Kommunaldirektør Mogens Fransen har en meget pragmatisk holdning til lukningen af Flextronics-fabrikken og den nyvundne optimisme, som Orions indtog i det nordjyske har medført.
- Det går op og ned. Der skal nok komme gang i hjulene igen. Vi har jo været det igennem før, da Dancall lukkede, siger han med henvisning til Pandrup-fabrikkens fortid.
Fabrikken blev etableret af Dancall, som i 1980'erne og begyndelse af 1990'erne nød stor succes. Fabrikken gjorde sig blandt andet bemærket ved at sende en egenudviklet GSM-telefon på gaden bare 14 dage efter, Motorola lancerede den første GSM-mobiltelefon overhovedet.
Virksomheden gik ned med et brag i 1993, og alle på nær 11 blev fyret, hvilket betød, at Pandrup havde landets højeste arbejdsløshed. Dancall blev senere købt af Bosch Telecom, som i 2000 solgte virksomhedens udviklingsafdeling til Siemens, mens Flextronics overtog fabrikken i Pandrup.
Ifølge kommunaldirektøren har Pandrup Kommune ikke opgivet at producere avanceret elektronik på fabrikken.
- Det er klart, at vi ikke kan gøre meget ved globaliseringen fra Pandrup. Vi kan og skal ikke konkurrere på pris, men bruge kræfterne på at udvikle nye produkter. Vi skal ikke være billigst, men dygtigst, mener kommunaldirektøren.
Billedtekst:
lukketid. Pandrup blev i 1993 udråbt til katastrofeområde, da byens stolthed - Dancall-fabrikken - lukkede og skabte massearbejdsløshed. I 2004 gentog historien sig, da fabrikken endnu drejede nøglen om.
