Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. december 2004.
Danske Bank og Nordea udelukker ikke anvendelse af open source-software, men support og langtidsperspektiverne er kardinalpunkter for begge banker.
- Med open source er jeg nok lidt konservativ. Jeg vil ikke løbe forrest.
Vicedirektør i Danske Bank, Peter Trier Schleidt, er ikke i tvivl. Danske Bank holder øje med, hvad der sker på open source-fronten, men banken skal ikke være den, der afprøver holdbarheden af open source-konceptet.
Samme holdning finder man hos konkurrenten Nordea.
Her anvender Paul Joynt klassiske banktermer som tillid og troværdighed til at beskrive, hvilke kriterier der anvendes til at bestemme, om et givent softwareprodukt skal anvendes i koncernen.
- Vi baserer os ikke på leading edge-software. Der skal være en tillidsvækkende support og en troværdig organisation bag, før vi vil anvende et produkt.
Som Head of Policies and Standards er Paul Joynt med til at udstikke retningslinier og standarder for Nordeas it-anvendelse.
Bankerne er dog ikke afvisende over for open source og har da også en række forskellige open source-produkter i anvendelse. Hos Danske Bank bliver open source-teknologierne hovedsageligt introduceret, når banken køber en løsning af en it-leverandør. Løsningen kan bestå af en eller flere open source-komponenter. Det har Danske Bank ikke noget imod, så længe banken er sikker på, at der er support på løsningen.
- Vi er eksempelvis ved at afprøve et system til risikostyring. Her har leverandøren valgt at anvende Linux som operativsystem, siger Peter Trier Schleidt, der forventer, at der vil komme flere Linux-systemer ind i bankens it-miljø.
- En del købesystemer er baseret på unix, og mange er på vej til Linux. Hvis der er en god cost-benefit for banken, vil vi da absolut også lægge vores system om til Linux, siger Peter Trier Schleidt, der dog understreger vigtigheden af support og velafprøvede løsninger.
- Hvis der er en bank af samme størrelse som eller større end Danske Bank, der har afprøvet løsningen med succes, vil det give os en sikkerhed for, at løsningen er noget for os, siger Peter Trier Schleidt.
Kollegaen hos Nordea har samme indstilling og mener ikke, det er så vigtigt, om en teknologi er open source eller ej.
- Vi er interesseret i helheden. Kan vi have tillid til teknologien og organisationen bag, siger Paul Joynt.
Et vigtigt kriterium for Nordea er derfor open source-teknologiens udbredelse og opbakning.
- Eksempelvis ved vi, at der er mange, der anvender servlet containeren Tomcat, og generelt er der ved at være organisationer, som man kan have samme tiltro til som til proprietære it-leverandører, siger Paul Joynt og tilføjer:
- På de største open source produkter er der et veludbygget netværk af personer, der kan hjælpe med support og afhjælpning af problemer.
En ulempe, som Paul Joynt ser ved open source, er manglen på road maps for et givent open source-produkt. En roadmap, der viser, hvad der er planlagt for produktet de næste to-tre år.
- Det er vigtigt for os at vide, hvor produktet bevæger sig hen. Vi vil ikke risikere at ende i en teknologisk blindgyde, siger Paul Joynt og tilføjer:
- Vi har mulighed for at påvirke vores store traditionelle leverandørers road maps, så vi ved, de går i en retning, som vi er interesseret i. Det er ikke en mulighed, vi har med open source teknologierne.
Nordea har ikke lagt nogen overordnet strategi for anvendelsen af open source, men vurderer fra sag til sag, om en given open source-teknologi er stabil og sikker nok til at blive anvendt i koncernen.
- Vi bruger open source til udvikling af interne systemer. Eksempelvis anvender vi Struts-frameworket i vores J2EE-udvikling, siger Paul Joynt fra sit kontor i Oslo.
En overordnet strategi for Nordea er så vidt muligt at anvende standardprodukter, men er det nødvendigt med egenudvikling, er open source en god måde at løfte produktiviteten på.
- Open source-komponenter er gode til at hjælpe på produktiviteten, mener Paul Joynt.
Hos Danske Bank er det hovedsageligt via købesystemer, man anvender open source, men det er ikke utænkeligt, at Danske Bank også vil anvende open source i sit udviklingsmiljø:
- I vores udvikling anvender vi blandt andet WebSphere. I dag kører WebSphere på vores mainframe og i Windows-miljøet, men WebSphere findes jo også til Linux, siger Peter Trier Schleidt og fortsætter:
- Hvis markedet bevæger sig i retning af WebSphere på Linux, og Total Cost of Ownership (TCO) også går den rigtige vej, ja så vil vi anvende WebSphere på Linux.
Og der er bevægelse på Linux-markedet. En række af de store aktører som IBM, HP og Novell er gået ind på Linux-markedet, hvilket er noget Danske Bank værdsætter.
- Det er godt, at de store aktører viser commitment. Det gør, at vi tør vælge eksempelvis Linux, siger Peter Trier
Schleidt.
Han bakkes op af kollegaen hos Nordea.
- Når større aktører går ind på open source-området, er det med til at skabe større tiltro til open source-projekterne, siger Paul Joynt og fortsætter:
- Vi holder øje med, hvad der sker på Linux-området, og vi anvender Linux i nogle få områder.
Mens bankerne ikke udelukker, at Linux bliver lukket indenfor, er døren tilsyneladende lukket for et andet open source produkt: Open Office.
Peter Trier Schleidt tror ikke, at Danske Bank vil åbne døren for Open Office. I dag er det Microsoft Office, der ligger på bankens mange tusind pc-arbejdspladser, og det vil det formentlig blive ved med et godt stykke tid endnu.
- Det vil være en meget stor omkostning at gå fra Microsoft Office til Open Office. Især omkostningerne til uddannelse samt tiden, som slutbrugerne skal bruge til at sætte sig ind i et nyt produkt, er store, siger Peter Trier Schleidt.
For Nordeas vedkommende er meldingen den samme. Ifølge Paul Joynt har Nordea ikke planer om at udskifte Microsoft Office med Open Office.
Boks:
OPEN SOURCE Videnskabsministeriets embedsmænd arbejder på de sidste detaljer i en rapport om seks offentlige pilotprojekter, hvor reelle omkostninger og gevinster ved at anvende open source-software forsøges opgjort. Mens vi venter, har Computerworld forhørt sig om en række danske virksomheders erfaring med open source.
Boks:
ƒTomcat og struts
Open source-projekt, der anvendes i den officielle reference-implementering af Java Servlets og Java Server Pages (JSP).
Læs mere om servlet containeren på
http://jakarta.apache.org/tomcat/
Struts er et open source J2EE-framework, der anvender servlets,
JavaBeans og JSP-teknologi til at udvikle web-applikationer.
Læs mere om Struts på http://struts.apache.org/
