Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.
I stedet for at diskutere for eller imod softwarepatentet skulle man hellere drøfte, hvordan man kan få det til at fungere fornuftigt.
Striden om det europæiske softwarepatent er i høj grad en skyttegravskrig uden plads til nuancer. Det beklager flere underskrivere på en opfordring til politikerne om at få sat softwarepatentet på skinner.
- Jeg mener selv, der er problemer med softwarepatentering. Der har for eksempel været udstedt patenter uden særlig opfinderhøjde, og softwarepatentering er ikke i alles interesse. Men det bør være muligt at beskytte opfindelser med ægte innovationshøjde, siger Frederik Willerup, investeringsdirektør hos ventureselskabet IVS og selv softwareingeniør.
Striden mellem tilhængere og modstandere ser han som en kamp mellem forretningsmodeller. Størstedelen af it-firmaerne er servicevirksomheder. De lever af at levere en ydelse, og for dem er det en fordel, at produkterne er så frit tilgængelige som muligt, så de selv kan tilbyde en større produktpalet.
Til den kategori hører også patentmodstanderne fra open source-miljøerne. Open source er jo i vidt omfang en serviceøkonomi, påpeger han.
- Virksomheder, der laver produkter, har en anden tilgang. De lever af at bygge noget værdi op i et produkt, der så kan blive licenseret eller give en indtægt på anden vis. Det nytter ikke noget, at det er frit tilgængeligt. Forretningsmodellerne er vidt forskellige. De burde kunne sameksistere. Men - sat på spidsen - går hele patentdiskussionen ud på, at kun den ene skal være mulig, siger Frederik Willerup.
Den interne patentsplid i branchen afspejles eksempelvis af, at IT-Brancheforeningen, der har medlemmer i begge lejre, har svært ved at finde sine fødder i softwarepatentspørgsmålet.
For IVS er de to vigtigste patentargumenter, at uden en sikring af de teknologiske rettigheder har en virksomhed svært ved at få finansiering. Samt at patentbeskyttelse er vigtig for små virksomheder i tekniske partnerskaber med store. Som eksempel nævnes Kapow i partnerskab med BEA.
- Partnerskaber er nødvendige, hvis du vil ud internationalt, og fordi partnerskabet af natur er teknisk, er du nødt til at lukke op for koden. Og så finder den store hurtigt ud af at kopiere den lilles teknologi, hvis den ikke er patentbeskyttet.
En af dem, der er skrevet ind
i patentmodstandernes lejr, er Peter Theill, udviklingsdirektør for SimCorp, der udvikler, sælger, implementerer og vedligeholder to standard-softwaresystemer. Forretningsstrategien omfatter ikke patenter, for det ville udløse for store omkostninger.
Peter Theill synes, softwarepatentdirektivet, der er på vej gennem EU, er en rigtig dårlig ide. Det er for liberalt, og det bliver for nemt at udtage et softwarepatent - med den konsekvens at man kan patentere det banale uden opfinderhøjde.
Han forstår dog godt behovet for softwarepatenter hos små virksomheder med behov for at beskytte sig mod de store og vil ikke tages til indtægt for, at softwarepatenter skal undgås for enhver pris. Men han frygter, at tendensen til, at opfinderhøjden falder, kan blive en hæmsko for videnindustrien. Når det bliver for nemt at tage softwarepatenter, skal virksomhederne bruge for mange ressourcer på overvågning og risikerer at overtræde andres patenter, siger Peter Theill, som i den forbindelse anbefaler, at administrativt software holdes ude af patentsammenhæng.
Frygten for, at alle skal rende rundt og patentere alt muligt - det amerikanske skræmmebillede - er udbredt.
Den frygt afviser Søren Jonas Bruun, bestyrelsesformand for interesseorganisationen Connect Denmark.
- Trusselscenariet er urimeligt. Der er jo regler for, hvad man må og ikke må. Det handler ikke om at være bange for andre, men om at de ideer, man bygger sin fremtid og sin virksomhed på, skal kunne beskyttes. Hvis vi med vores innovationskraft bare leverer ammunition til de andres kanoner, hvor er vi så henne som land? Hvis man vil beskytte sin opfindelse, findes ikke noget bedre end et patent, og det vil være forkert at afskaffe det, bare fordi der er uhensigtsmæssigheder, siger Søren Jonas Bruun.
Kritik af, at patenter er for dyre og besværlige, gentages ofte i den danske it-verden, og den kritik er han enig i. Patentering er blevet alt for dyr. Systemet er for tungt og bureaukratisk med for mange krav, hvilket medfører for store konsulentomkostninger. Der kunne man sætte ind og gøre noget - frem for helt at afvise patenter.
- Danske virksomheder er indimellem naive, når det gælder håndtering af deres egne rettigheder, mener Søren Jonas Bruun.
Den tidligere direktør i 2M Invest peger også på betydningen af at sikre virksomhedens værdi med patenter. Han illustrerer det med to konkrete eksempler fra dengang, han var ansvarlig for salget af to virksomheder.
- Den ene, Intuitive Technologies, hentede kun med hiv og sving to-tre gange investeringen hjem trods en unik forretning. Produktet var ikke patentbeskyttet, og derfor lavede køberen en "make versus buy"-betragtning, hvor man vejede omkostningerne ved at købe selskabet mod, hvad det ville koste at kopiere produktet via "reverse engineering". Den anden, Beologic, var et spin-off fra B&O, hvor fire rå teknologifolk i Struer havde fået lov at udvikle og patentere deres opfindelse. Det var en stærkt medvirkende faktor i prisforskellen - i Beologic var gevinsten ved salget 50 gange investeringen, fortæller Søren Jonas Bruun.
Den rene modstand mod softwarepatenter finder man eksempelvis i IT-Politisk Forening. Herfra siger Ole Tange, at de små, patentorienterede virksomheder ikke ved, hvad de har med at gøre. De får stukket blår i øjnene fra patentadvokater og andre og gør sig selv en bjørnetjeneste. Dem, der har patenter i dag, kan blokere for udviklingen, mener Ole Tange.
Hans holdning er, at softwarepatenter er samfundsskadelige, og at de europæiske patentmyndigheder ikke kan administrere loven tilstrækkeligt stramt, hvilket betyder, at stribevis af banale patenter slipper igennem.
Billedtekst:
Softwarepatenter er samfundsskadelige, mener Ole Tange fra IT-Politisk Forening.
Boks:
Vi har talt med:
• Lawrence Lessig, professor i it-jura
ved Standford University
• Henrik Dahl Sørensen, vicedirektør
i Patent- og Varemærkestyrelsen
• Anne Grete Holmsgaard, MF for SF,
medlem af Folketingets Europaudvalg
• Claus Larsen-Jensen, MF for Socialdemokraterne,
formand for Folketingets Europaudvalg
• Jens-Peter Bonde, medlem af Europa-Parlamentet
for Junibevægelsen
• Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet
for Dansk Folkeparti
• Ole Krarup, medlem af Europa-Parlamentet
for Folkebevægelsen
• Henrik Dam Kristensen, medlem af Europa-Parlamentet
for Socialdemokraterne
• Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet
for Socialistisk Folkeparti
• Anders Samuelsen, medlem af Europa-Parlamentet
for Det Radikale Venstre
• Catharina Dreyer, juridisk konsulent i Dansk Industri
• Frederik Willerup, investeringsdirektør, IVS
• Lars Munch Johansen, adm. direktør, Zoomio Holding
• Craig Damon, Founder og CTO, Giritech
• Søren Jonas Bruun, formand, Connect Denmark
• Kaare Nørgaard, adm. direktør, Resultmaker
• Marianne Wier, Corporate Affairs Manager, Microsoft
• Jan Ishøj, adm. direktør, Premitech
• Ole Tange, IT-Politisk Forening
• Peter Theill, udviklingsdirektør, SimCorp
Boks:
For og imod patenter på software
Tilhængerne af patenter på software hævder, at uden patenter vil der være færre nye opfindelser og mindre vækst, fordi det ikke vil kunne betale sig at investere i forskning og udvikling af nye produkter. Simpelthen fordi investorer vil være mindre tilbøjelige til at investere i udviklingen af nye opfindelser, fordi de er bange for, at konkurrenterne vil snuppe opfindelsen, så snart den bliver frigivet. Således vil de, der oprindeligt har investeret i opfindelsen af softwaren, ikke få forrentet deres penge ordentligt.
Modstanderne af patenter på software hævder modsat, at der vil være flere opfindelser og vækst uden patenter, fordi der vil være større adgang til at basere nye opfindelser på tidligere opfindelser. Man vil kunne bygge på tidligere benyttet teknologi eller kombinere tidligere opfindelser til nye opfindelser. Modstandernes argument er, at med patenter begrænses den pulje af kreativitet, som nye opfindelser kan fiskes op af, ligesom patenter vil forøge omkostningerne til patent-advokater, også selvom man ikke krænker et patent.
Boks:
Giver softwarepatenter flere opfindelser?
Centralt i striden om forslaget til EU-direktivet om patenter på software står, om patenterne vil medføre flere eller færre opfindelser på softwareområdet.
Kigger man på de hidtidige erfaringer med softwarepatenter, som findes især i USA, hvor patenter har været udbredt siden 1981, får man ikke et klart billede. Mange undersøgelser, blandt andet undersøgelser bestilt af EU-Kommissionen selv, har ikke nogen klare konklusioner.
På den ene side gives tilhængerne af softwarepatenter ret: Patenter har rent faktisk ført til, at små og mellemstore virksomheder i USA har kunnet beskytte deres opfindelser mod større virksomheders ide-tyveri, og de har i høj grad været afhængige af patenter for at kunne udvikle softwaren.
Omvendt får modstanderne af patenter også ret: Etablerede markedsdominerende virksomheder i USA har rent faktisk brugt patenter til at fastholde deres markedsposition og tryne små opkomlinger, der prøver at konkurrere.
EU-Kommissionens undersøgelse fastslår, at der bør være "stor bekymring" om, hvorvidt patenter i softwareindustrien medfører mere eller mindre velfærd, men giver altså ikke noget klart svar på spørgsmålet.
Samlet set er der ingen undersøgelser og ingen eksperter, der kan svare på, hvorvidt fordelene ved patenter på software er større end ulemperne. Eller med andre ord om den forøgede lyst til at investere i opfindelser, som patenter medfører, kan overgå de øgede forhindringer, der vil være for at opfinde. Vil vi få flere eller færre opfindelser på softwareområdet, hvis softwarepatentering indføres? Ingen kender svaret.
