Forhandlere: Drop danske lagre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. november 2004.


Danske hardwareforhandlere er tilfredse med, at distributører som Ingram Micro, Tech Data og Bridema dropper danske lagre, selvom det forlænger leveringstiden. Det er nødvendigt, hvis it-salgskanalen skal overleve, mener de.
Forhandlere Hardwareforhandlere som TopNordic og ComputerStore hilser distributørers lukning af danske lagre, spækket med pc'er, servere og andet hardware, velkommen.
- Det er nødvendigt, hvis den nuværende rollefordeling mellem producent, distributør og forhandler skal overleve, mener Martin Trolle, økonomidirektør hos forhandleren TopNordic.
Centraliserede lagre i udlandet betyder godt nok, at forhandlerne må vente lidt længere på varerne, men hardware-distributørerne får trimmet organisationen og bragt omkostningerne ned.
Dermed kan de hårdt pressede distributører måske igen se frem til at tjene penge efter en række magre år, hvor millionerne er fosset ud af specielt Ingram Micros, Tech Datas og Scribonas pengekasser. Distributørernes indtjening er blandt andet blevet presset i bund af faldende hardwarepriser og dollarkursens styrtdyk.
- Det betyder, at vi igen kan få sunde distributør-forretninger, hvilket gavner hele it-salgskanalen og dermed også TopNordic, siger Martin trolle.

Flugten til Sverige
Flere distributører har besluttet at droppe danske lagre.
Tech Data vil fra sommeren 2005 betjene de nordiske forhandlere fra et lager i Stockholm, mens en anden af de store distributører, Bridema, samlede lagrene i Holland tidligere på året.
Ingram Micro har også hevet teltpløkkerne op og flyttet lagerhallerne over på den anden side af Øresund. Det har ifølge Lars Bräuner, administrerende direktør for hardware-forhandleren ComputerStore, ikke haft den store negative betydning.
- Det har godt nok betydet, at leveringstiderne er røget omkring en halv dag i vejret, men omvendt er lagrene blevet større, så der er adgang til et større sortiment, siger han.
Ifølge Lars Bräuner har Ingram Micros lukning af de danske lagre ikke budt på de store problemer i forholdet til distributørkæmpen.
- Der var lidt indkøringsvanskeligheder, men ikke mere end man kan forvente, når en så stor organisation bliver lagt om, siger han.
Han fortæller, at ComputerStore i tiden umiddelbart efter Ingram Micros lukning af danske lagre bestilte en mindre andel end normalt af dets varer gennem den amerikansk ejede distributør.
- Ingram Micro har tabt markedsandele på det her. Det er jeg overbevist om, men når vi har vænnet os selv og kunderne til den lidt længere leveringstid, så vurderer jeg, at Ingram Micro står rigtigt stærkt, siger han.

Lukning i Danmark nødvendig
Han kalder - ligesom Martin Trolle fra TopNordic - distributørernes flugt fra Danmark en nødvendighed, hvis distributørerne og den nuværende arbejdsfordeling i it-salgskanalen skal bevares.
- Jeg kan se på vores tal, at prisen på bærbare computere er faldet med 14 procent i tredje kvartal i år sammenlignet med samme periode i fjor. Dermed er vores indtjening hårdt presset, hvilket jo også må gælde for distributørerne, som allerede slås med røde tal på bundlinien, siger han.
De faldende priser vejes dog op af, at der samtidig langes flere computere over disken blandt hardwareforhandlerne. Det betyder, at både distributører og forhandlere skal presse flere varer igennem systemet for at opnå samme omsætning som tidligere. Det gør centraliserede lagre til en god idé, mener Frank Mortensen fra forhandleren Atea.
Atea er lidt af et særsyn på det danske it-marked, da de som eneste forhandler i Norden i vidt omfang springer distributørerne over og køber direkte ind hos leverandører som HP og IBM.
- Vi anvender dog stadig distributører på flere områder, så jeg hilser absolut udviklingen velkommen. Distributørerne har akut behov for at forbedre rentabiliteten. Lykkes det ved at samle lagrene, så bliver hele it-salgskanalen styrket, vurderer Frank Mortensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere