Scrum - softwareudvikling med indbygget sprint

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.


Hos PFA Pension anvender man blandt andet udviklingsmetoden Scrum med stor succes.

Hos PFA har man nu i et års tid anvendt udviklingsmetoden Scrum. I modsætning til traditionelle udviklingsmetoder, opererer Scrum med udviklingsforløb a 30 kalenderdage. Et sådan udviklingsforløb på 30 kalenderdage kaldes i Scrum-terminologi for et sprint. Ifølge Lasse Solgaard, underdirektør hos PFA Pension, har anvendelsen af Scrum i små og mellemstore projekter, været en succes.
- Brugerne inddrages mere i udviklingsprocessen, hvilket sikrer, at de færdige systemer i højere grad møder brugernes krav, siger Jens Østergaard, systemarkitekt hos PFA.
En af hjørnestenene i Scrum er anvendelsen af små, selvorganiserende grupper, der er i stand til at træffe beslutninger selv. Brugere og udviklere sættes sammen i et team af fem til ni personer, der får ansvaret for den funktionalitet, der skal udvikles i et sprint. Dette forøger såvel motivation som produktivitet.
- Det er vigtigt, at brugerne sidder sammen med udviklerne. Uklarheder kan hurtigt blive afklaret, da både udviklere og brugere er med i udviklingsprocessen. Spørgsmål om detaljer som "skal det være lig med 5 eller større end eller lig med 5" kan afklares med det samme. Her skal man ikke vente til et projektmøde, før man kan komme videre, siger Jens Østergaard.
Teamet er fuldt ud beslutningsdygtige inden for en sprint og andre må ikke blande sig i teamets arbejde.

Alle krav og ønsker til et system registreres i en backlog, og hver enkelt krav bliver prioriteret. Udviklingsopgaverne estimeres, og på en workshop planlægges det første udviklingsforløb, den første sprint, så et udsnit af systemet kan være klar efter 30 kalenderdage.
- I løbet af en måned skal der vises en færdig funktionalitet som eksempelvis en søgefacilitet, login-billede eller lignende, siger Jens Østergaard.
- Forretningen skal prioritere kravene, hvilket sikrer, at man tager fat i det vigtiste med det samme.
Jens Østergaard mener, at i forhold til traditionelle udviklingsmodeller som vandfaldsmodellen, der har adskilte analyse-, design- og udviklingsfaser, ved man tidligt med Scrum-metoden, om man er på rette vej.
- Ved vandfaldsmodellen viser mange problemer sig først ved senere faser. Med Scrum skal man tidligt vise færdig funktionalitet. Kunden kan meget hurtigt se, om det går i den rigtige retning, siger Jens Østergaard.
- Fordelen med metoder som Scrum er, at man løbende sikrer, at forretningens mål opfyldes og at forretningen tvinges til at bestemme, hvad der har højest prioritet; hvad der giver mest ROI (return on investment).

I PFA Pension har man gennemført omkring ti sprints og 25 - 30 personer har været i berøring med Scrum-metoden. Både brugere og udviklere er glade for metoden.
- Brugerne er yderst tilfredse med de systemer der er blevet udviklet, og udviklerne har også været glade for Scrum-metoden, siger Jens Østergaard, der i oktober sidste år blev certificeret som ScrumMaster.
ScrumMasteren skal sikre, at Scrum-processen fungerer og at Scrum-teamet har optimale forhold til at løse opgaven.
- Det kan være helt nede-på-jorden praktiske ting som at sørge for, at der er forlængerledninger til teamet, siger Jens Østergaard, der også afholder de daglige Scrum-møder. På mødet, der kun tager et kvarter, fortæller hver teamdeltager, hvad de har lavet siden sidste møde, hvad de skal igang med samt eventuelle forhindringer for det videre arbejde.

Boks:
Om Scrum
Scrum er en af flere agile udviklingsmetoder, som Extreme Programming, der alle understøtter det agile manifest, der blandt andet fokuserer på fungerende software frem for omfattende dokumentation. Se mere på www.agilemanifesto.org.
Hvis du vil vide mere om Scrum, se www.controlchaos.com. Scrum er hentet fra rugbyverdenen og betyder klynge.

Billedtekst:
ScrumMaster og systemarkitekt hos PFA Pension, Jens Østergaard ( i midten) leder et dagligt scrummøde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere