Uddannelseshul åbner niche for Thy Data

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 15. oktober 2004.


Microsofts manglende satsning på ekspertuddannelse i Axapta betyder, at Thy Datacenter indfører Masterclass i avanceret udvikling i Axapta.

Uddannelsen af rigtig dygtige udviklere i Axapta lader meget tilbage at ønske. Det mener man i hvert fald hos Thy Data Center, der netop har lanceret en ny type uddannelse for Axapta-udviklere.
Der er ikke tale om en af de traditionelle certificeringsuddannelser, der efter Thy Data Centers mening ikke giver lige det sidste, der skal til for at blive en meget dygtig Axapta-udvikler.
- Vi har kaldt vores koncept for Masterclass, for det skal signalere, hvad det handler om. Vi har ønsket at bringe kursisterne sammen med eksperter og give dem svar på nogle helt centrale problemstillinger, siger afdelingschef i Thy Data Center Development Ole Jauch.
Konceptet bygger på tæt dialog mellem kursusdeltagere og meget dygtige Axapta-konsulenter, der ud over at undervise også løser komplicerede Axapta-opgaver for Microsoft og Microsofts partnere.
- Det er vigtigt, at der er tale om folk, der virkelig har hænderne nede i materien og ved, hvad det er for problemstillinger, som er væsentlige for udviklerne. Og det er ligeledes vigtigt, at kursisterne kommer helt tæt på de rigtige eksperter, siger Ole Jauch.

Microsoft på banen
I erkendelse af, at ekspert ikke nødvendigvis er det samme som en god pædagog, ledes undervisningen af en duo, der består af en ekspert og en erfaren underviser.
Undervisningsprogrammet henvender sig først og fremmest til partnere, der ønsker, at udviklerne bliver blandt de dygtigste på markedet, men også Axapta-slutkunder kan finde vej til kurserne.
- Jeg tror, det vil klæde slutkunderne bedre på til at påtage sig mere komplicerede Axapta-projekter, hvis de øger deres egen kompetence inden for Axapta, og det vil være bedre for partnerne, bedre for Axapta og i sidste ende også for os, der skal leve af, at der kommer mere Axapta, siger Ole Jauch.
I øjeblikket eksisterer der ikke et uddannelsesprogram for eksperter i Axapta, og Ole Jauch ser gerne, at Microsoft engagerer sig mere i uddannelsen på netop det niveau.
- Jo bedre folk er til Axapta, jo bedre løsninger kan de levere, og jo mere vil kunderne få ud af det. Det vil i sidste ende betyde, at der kommer flere kunder, siger han.
Thy Data Center har ikke umiddelbart mulighed for at få certificeret deres uddannelse hos Microsoft.
- Vi er utroligt glade for det initiativ, som Thy Data Center har taget, men de skal investere lidt mere, hvis de vil certificeres som Microsoft Certified Learning Partner (MCLP), siger partnerdirektør i Microsoft Bjarne Riis.
Han understreger, at det ikke behøver at betyde, at Thy Data Center skal til at tilbyde undervisning i tekstbehandling og regneark, men at det nordjyske datacenter blot skal tilbyde deres undervisning i et bredere felt af Microsofts forretningssystemer.

Støtter partnerne
- Men det er en dialog, som vi gerne tager med Thy, for det er vældig dygtige folk, siger Bjarne Riis.
Han bekræfter, at der på nuværende tidspunkt ikke findes certificeringsprogrammer på det niveau, som Thy har sat sin Masterclass op efter, og at der heller ikke fra Microsofts side vil komme noget.
- Vi har en 100 procent partnerstrategi på uddannelse. Det er rigtigt, at vi indtil september havde noget uddannelse tilbage fra Navision, men i dag er det hele lagt over til partnere, og hvis der er partnere, der kan se en forretningsmulighed i det her, så er det noget, vi støtter, siger han.

billedetekst:
- Jo bedre folk er til Axapta,
jo bedre løsninger kan de levere, og jo mere vil kunderne få ud af det, og det vil i sidste ende betyde, at der kommer flere kunder til Axapta, siger afdelingschef i Thy Data Center Development Ole Jauch, der gerne så, at Microsoft aktivt gik ind i ekspertuddannelse af Axapta-konsulenter. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere