Leverandørerne er skyld i manglende portalsucces

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. september 2004.


Leverandører kan let få succes på markedsportalerne. De skal blot undervise deres kunder i at bruge portalerne,
mener succesfuld
markedsportal-deltager. Mindre virksomheder tvivler.
kundepleje
- Det er leverandørernes egen skyld, at de ikke får mere ud af portalerne.
Freddy Christiansen, e-Business Manager hos MultiLine, er ikke i tvivl om, hvem der har skylden for, at markedsportalerne ikke har levet op til forventningerne.
- De private er skurkene i det her. De skulle presse mere på over for de offentlige indkøbere og få dem til at bruge markedsportalerne, siger Freddy Christiansen.
Der er vægt bag ordene fra Freddy Christiansen. Multiline er til stede på samtlige markedsportaler i det danske marked og har deres egen portal multiline.as foruden at have en EDI-løsning. Ud af en samlet omsætning på cirka en halv milliard kroner udgør den elektroniske handel 20 procent af omsætningen.
Tag ud til kunderne
Opskriften på Multilines succes er simpel: Tag ud til kunderne og vis dem, hvordan de skal bruge systemerne.
- Der kommer kun ordrer, hvis leverandørerne går ud og viser kunderne, hvordan de skal bruge systemerne. Den succes, vi har med elektronisk handel, skyldes udelukkende, at vi har været ude at hjælpe kunderne i gang, siger Freddy Christiansen, der selv jævnligt har undervist Multilines kunder.
- Vi står bag kunderne og viser, hvordan man skal bruge systemerne. Det er nemt at bruge, så efter vi har vist, hvordan de skal gøre, så fortsætter de med at anvende portalen til indkøb, siger Freddy Christiansen, der understreger vigtigheden af, at undervisningen foregår på kundens arbejdsplads.
- Et kursus er ikke nok. Folk får ikke brugt det, de har lært på kurset, når de kommer tilbage til arbejdspladsen. Nogle er måske også bange for at stille dumme spørgsmål i et kursuslokale med 20 personer. Mand til mand-situationen ved kundens skrivebord er meget bedre, siger Freddy Christiansen, der kun har oplevet, at kunderne er glade for Multilines tilbud om undervisning.
FDIH: En vigtig erfaring
Hos FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) siger direktør Morten Kamper, at det er en vigtig pointe, Multiline har.
- Det er da en vigtig erfaring. Vi skal nok sætte mere fokus på de mere praktiske ting, eventuelt nogle helt grundlæggende hands-on seminarer, siger han-
Ifølge Morten Kamper er det en lignende erfaring, som de store virksomheder har gjort i forbindelse med, at de kræver, at deres leverandører anvender markedsportaler.
- De store virksomheder, som Novozymes og Danisco, har hjulpet deres vigtigste leverandører med at få systemerne op at køre og sikre, at det hele fungerer, siger Morten Kamper.
Han understreger, at de store danske virksomheder er særdeles godt med, når det gælder anvendelse af markedsportaler - både nationalt og internationalt - mens det kniber lidt mere for de små og mellemstore virksomheder.
- De mindre virksomheder er godt i gang, men de har ikke fået indfriet deres forventninger. De er lidt skuffede over markedsportalerne, siger Morten Kamper og fortsætter:
- De kunne måske lære lidt af Multiline og prøve at opdrage kunderne til at anvende markedsportalerne.
Få ressourcer
I den mindre handelsvirksomhed Simi, hvor der er 12 personer ansat, mener Solveig Bisgaard ikke, at Simi kan afsætte tid til at holde kurser for alle de mindre offentlige institutioner, som udgør Simis kundebase.
- De store virksomheder har mulighed for at afsætte tid til at instruere kunderne. Vi har ikke kapacitet eller økonomiske ressourcer til at tage rundt til alle vores kunder og instruere dem i at anvende markedsportaler, siger Solveig Bisgaard, der mener, at de offentlige institutioner stadig mangler en del, før de er klar til markedsportalerne.
- Der er jo nogle af de mindre institutioner, som hverken har pc eller internetopkobling. Desuden er lederne i mindre institutioner, som for eksempel børnehaver, ansat, fordi de er gode til børn, ikke til at bruge it. De foretrækker at ringe til os og bestille rengøringsmidler, bleer og andet, siger Solveig Bisgaard, der understreger, at en eventuel rationaliseringsgevinst også kun er for de store virksomheder.
- Vi har ikke nogen umiddelbare besparelser, da vi for eksempel ikke kan undvære vores telefondame. Ud over at være receptionist er det hende, der mod tager ordrerne og taster dem ind i ordresystemet, siger Solveig Bisgaard, der mener, at man i stedet skal motivere de offentlige institutioner med tidsbesparelser ved hjælp af e-fakturering.
- For at få gang i det her skal man arbejde videre med e-fakturering. Hvis en ordre automatisk bliver konteret og gjort færdig i det offentlige økonomisystem, når der afsendes en elektronisk ordre, vil institutionerne kunne se en fordel ved at anvende systemerne. I dag får institutionerne jo en papirfaktura, når de bestiller elektronisk. Den skal så indtastes og bogføres, så der er ikke nogen besparelse for institutionerne, som det er i dag, siger Solveig Bisgaard.

Billedtekst: Multiline modtog i år 2003 en e-handelspris for deres løsning eBusiness Manager Freddy Christiansen fra Multiline ses i midten flankeret af minister Helge Sander og Århus' borgmester Louise Gade.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere