Vejen til markedsportalerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. september 2004.


Et økonomisystem skrevet i Cobol og et krav fra FDB - nu Coop Danmark - om at anvende EDI, var udgangspunktet for Multilines indtræden i markedsportalerne.
strategi
I dag udgør den elektroniske handel 20 procent af Multilines omsætning, men for otte år siden var omsætningen baseret på traditionel handel. Det var i 1996, at en af Multilines store kunder, FDB - nu Coop Danmark - krævede, at alle FDB's leverandører skulle bruge EDI. Det blev startskuddet til en stadig større anvendelse af elektronisk handel i Multiline.
Cobol-blæksprutten og EDI
Udgangspunktet for den elektroniske handel blev Multilines økonomisystem, Octopus. Da Octopus blandt andet indeholder vareoplysninger, priser og andre relevante informationer for elektronisk handel, skulle oplysningerne i Octopus integreres i EDI-løsningen.
Octopus, der er udviklet af Paarup Hansen og skrevet i Cobol, blev integreret med ePrisme fra Edimatic. ePrisme sørger for konvertering af EDIFACT-beskeder til Octopus interne format. EDI-løsningen blev sat i drift i 1996. De følgende år udviklede internettet sig, og antallet af internetbrugere steg. I 2001 gik Multilines egen e-handelsløsning i produktion, og samme år kom Multilines varekatalog på Gatetrade.net.
I dag er Multiline at finde på Gatetrade.net, Rakat, KMD Webindkøb samt IBX med forskellige grader af integrationsniveau. Af den samlede elektroniske handel står Multilines egen løsning, multiline.as, for 30 procent, Gatetrade.net står også for 30 procent, 25 procent af den elektroniske handel foregår med EDI, og de resterende 15 procent fordeler sig på de andre portaler.
XML-integration, kommaer og mail
- Multiline er fuldt integreret med Gatetrade.net, fortæller Freddy Christiansen, e-Business Manager i Multiline.
- Vi udveksler varekatalog, ordrer, faktura, kreditnota og ordrebekræftelse samt leveringsadvis elektronisk, siger Freddy Christiansen, der har siddet med i en række erfa-grupper om e-handel siden 1996.
Kommunikationen med de forskellige markedsportaler håndteres af ePrisme-systemet fra Edimatic.
- ePrisme fordeler ordrerne i forskellige postkasser alt efter, hvilken kundetype der sender ordrerne. Eksempelvis sender Gatetrade ordrer som XML-dokumenter, mens Rakat sender dem som CSV-filer (komma-separerede filer. red.), oplyser Freddy Christiansen.
Der er endnu ikke lavet nogen integrationsløsning til IBX, da en eventuel merfortjeneste ikke kan godtgøre integrationsomkostningerne.
- De har nogle få, men store, kunder som Novo Nordisk, Novozymes, Arla og B&O. Vi har valgt at vente lidt med integrationen, da Comcare, der står for Rakat, er ved at lave en løsning til deres Bizport-applikation, der skulle gøre det muligt at udveksle data med IBX i fremtiden, forklarer Freddy Christiansen, der er med til at lægge strategien for Multilines e-handel.
Netop det at have en strategi for anvendelse af markedsportaler er vigtigt ifølge Freddy Christiansen.
- Det er vigtigt, at der er en person, som fastlægger strategien for e-handel, og som varetager kontakten mellem it-folk og kunderne. It-folk er meget ingeniør-agtige. De tænker kun i teknik. Jeg skal tænke i markedsføring og omsætning samt fastholdelse af kunder, siger Freddy Christiansen, der mener at mange virksomheder mangler en klar strategi for, hvad man vil med markedsportalerne og e-handel generelt. Strategien for Multiline er klar: Mere anvendelse af markedsportaler.

Bokse:
Multiline og markedsportalerne
1996: EDI-løsning til FDB, nu Coop Danmark
1998: Beslutning om at anvende internethandel hos Multiline.
1999: Opus IT blev udvalgt til at lave løsningen for Multiline.
2000: Servere installeret. Replikering af data mellem Octopus og
e-handelsdata på SQL server.
2001: Multiline.as går i produktion.
Marts 2001: Kontrakt med Gatetrade.
Juni 2001: Varekatalog på Gatetrade.net.

Multiline
Multiline blev stiftet i 1977 og har siden opbygget en handelsvirksomhed med et produktsortiment på 12.000 forskellige varer.
Vareudbuddet spænder fra servietter, duge og lys til hospitals- og sygeplejeartikler.
Multiline har 165 ansatte og er i dag en del af den engelske koncern BUNZL med 12.000 ansatte på verdensplan.

Vi har talt med:
• Morten Kamper, direktør, FDIH.
• Lars Bursche, adm.dir., Sandvik Coromant.
• Peter Bork, marketing- og kommunikationschef, Gatetrade.
• Flemming Christensen, senior produktchef, Dan Net.
• Kasper K. Larsen, Vice President, Sitecore.
• Michael Seifert, CEO, Sitecore.
• Klaus Petersen, Alpha-solutions.
• Freddy Christiansen, e-Business Manager, Multiline.
• Solveig Bisgaard, Simi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere