It-lønnen normaliseret

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.


It-ansatte stiger stadig mere i løn end andre. Men væksten nærmer sig niveauet for resten af arbejdsmarkedet.

Computerworld har lavet lønundersøgelser siden 1998. Dengang var tocifrede lønstigningsprocenter normalt. Gennem årene er lønudviklingen gradvist stabiliseret, og i den seneste undersøgelse, der er gennemført i sommer, er it-lønnen blot steget med fem procent i forhold til sidste år.
Det er stadig mere, end folk i andre brancher får. Lønudviklingen på det samlede danske arbejdsmarked har i årevis ligget nogenlunde stabilt omkring eller lige under fire procent.
- Det passer meget godt med, at opsvinget endnu ikke har påvirket løndannelsen. It-ansatte har typisk haft et højere udgangspunkt i forhold til resten af arbejdsmarkedet, så det kan stadig godt betale sig at være it-ansat, navnlig hvis man er veluddannet eller har erhvervet sig vigtige kompetencer, siger ITEK-direktør Tom Togsverd.
It-chefen gør det igen
En it-ansat i Danmark tjener lige over 37.000 kroner om måneden i gennemsnit. Igen i år scorer it-cheferne højest. Med en gennemsnitsløn på over 53.000 kroner tjener de cirka 24.000 kroner mere om måneden, end undersøgelsens bundpropper, webudviklerne og hardwareteknikerne, der hiver godt 29.000 kroner hjem.
20 procent af de 564 spurgte i undersøgelsen er utilfredse med deres løn. Endnu flere er også utilfredse med lønudviklingen.
- Mon ikke nogle altid er "professionelt utilfredse" med deres løn, når de skal svare anonymt, spørger Dansk IT's formand Per Buchwaldt.
Til gengæld er it-folk tryggere i jobbet i år i forhold til sidste år, hvor 15 procent følte sig mere utrygge i ansættelsen i forhold til året før. Det tal er i år nede på ti procent.
- Vi ser ikke så mange virksomhedslukninger. Vi er måske ved at finde et mere naturligt leje i branchen og er ved at blive en naturlig del af samfundet, siger Finn Hansen, sekretariatsleder i HK/Samdata.
Hos it-fagforeningen Prosa stiger ledigheden blandt medlemmerne ikke for tiden.
Slangen i paradiset kan vise sig at blive outsourcing, som, analytikerne er sikre på, vil gribe endnu mere om sig.
- De fleste må indstille sig på forandringer. Det bliver mere reglen end undtagelsen. Måske er vi allerede ved at vænne os til det, siden færre føler sig utrygge, siger Tom Togsverd.
Der er ikke stor forskel på lønudviklingen i private og offentlige virksomheder. Privatansatte har stadig en markant højere gennemsnitsløn - 37.000 mod 30.000 kroner - men lønudviklingen følges ad.
- Lønniveauet i den private sektor er stadig højere, og politikerne skal være opmærksomme på det i forbindelse med de betydelige it-udfordringer, den offentlige sektor står over for i forbindelse med blandt andet strukturreformen. Det offentlige skal kunne rekruttere de bedste kræfter for at få succes med sine it-projekter, mener Per Buchwaldt, Dansk IT.
ITEK advarer imod, at de offentlige virksomheder bliver lønførende.
- Der kan blive rift om spidskompetencerne, og så kan det bekymre, hvis det offentlige går hen og bliver lønførende, siger Tom Togsverd.

Boks: Kurven er fladet ud
Både i 1998 og 1999 steg it-lønnen med 11 procent. I 2000, der indvarslede hårde tider, steg lønnen med ni procent for it-folket. Og på trods af krisen gav 2001 it-folk 7,5 procent mere i løn. I 2002 og 2003 var lønstigningerne fladet ud til henholdsvis 5,9 og 5,2 procent. I år er lønudviklingen nede på 5 procent.

Læs Computerworlds særtillæg Løn•Kursus•Karriere, der følger med avisen i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere