Datalogistudiet: Den lille direktør-uddannelse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.


DØK-studiet er til folk, der vil bruge it som et strategisk, taktisk og operativt redskab.

Peter Zehngraff er 23 år og læser DØK på CBS, Copenhagen Business School (Handelshøjskolen). Efter en matematisk studentereksamen i 1999 gik han i gang med at optjene point til sin kvote II-ansøgning til Tandlægeskolen, blandt andet via værnepligt på Bornholm og suppleringskurser i matematik, fysik og kemi på GSK, Gymnasiale Suppleringskurser. Han var ikke kommet ind på Tandlægeskolen i første hug.
- Jeg har også altid interesseret mig for computere, og i slutningen af halvfemserne gik det jo stærkt i it-branchen. Så jeg skiftede planer, og tænkte: Skal det ikke være tænder, så skal det være it, siger Peter Zehngraff.
Han har netop afsluttet sit bachelor-projekt, og efter den to-årige overbygning satser han på et job, helst som projektleder.
- DØK-uddannelsen har en bred profil, og der er rift om DØK'erne, fordi vi har hele spektret med. Det er virkelig en force ved DØK-studiet, at man får snuset til mange forskellige elementer. Samtidig er studiet lagt an på gruppearbejde, så det ligner meget den arbejdsform, vi vil opleve i et job bagefter. Vi er forberedt til samarbejde, kan man sige. Mit drømmejob er at være med i en nystartet virksomhed, hvor jeg kan bruge min uddannelse og være med til at påvirke den helt fra starten. I de store it-virksomheder kan man risikere at synke lidt ned i mængden. Men det behøver heller ikke være it-virksomhed. Novo, Velux og Danisco er også spændende, siger han.

Netværk fra skolen
DØK'erne er meget bevidste om at få bygget et netværk op, mens de studerer.
- Min storebror er konsulent i medicinalbranchen. De har mange studentermedarbejdere, som jeg er kommet i kontakt med via ham. Også når vi laver den store tredjeårsopgave får man mange gode kontakter, siger Peter Zehngraff. Han har lavet bachelorprojekt i kommunikation hos forsikringsselskabet IF, og overvejer desuden at tage et semester i USA.
Studiet tager fem år, de to sidste på overbygningen med et afsluttende speciale. Peter Zehngraffs speciale kommer måske til at handle om pervasive computing, siger han.
- Hverdagsting bliver i stigende grad digitaliseret. Det er bare en tanke indtil videre, men hvad med: Danmark i 2010. Får vi nyhederne ind på en elektronisk avisside, og hvilken funktion vil vores tv have? Og køleskab?

Billedtekst:
- Mit drømmejob er at være med i en nystartet virksomhed, hvor jeg kan bruge min uddannelse og være med til at påvirke den helt fra starten, siger Peter Zehngraff.

Boks:
Mulige job og løn efter DØK-uddannelsen:
Jobmulighederne afhænger meget af, hvordan du har sammensat dit uddannelsesforløb, dvs. hvilke valgfag, du har taget. Typiske job er:
• It-projektprojektleder (gennemsnitsløn 43.192 kroner)
• Systemudvikler (gennemsnitsløn 35.545 kroner)
• It-salgskonsulent (gennemsnitsløn 41.154 kroner)

Mulige virksomheder at arbejde i:
Ifølge DØK's hjemmeside er de studerende i dag ansat i CSC, IBM, TietoEnator, Coloplast, Oracle, Deloitte & Touche, Azlan, Platon og nogle er selvstændige. DØK'erne findes i næsten alle brancher og virksomhedsstørrelser. De fleste er ansat inden for forretningsservice, især finansområdet, men også konsulentbranchen, teleområdet og medicinalbranchen har mange ansat. Beskæftigelsesmulighederne er gode. DØK'ere regnes som dygtige, fleksible og engagerede med gode udviklingsmuligheder.

For datamatikere:
En datamatiker med halvandet års suppleringsforløb kan opnå bachelorgraden HA dat. Det giver flere jobmuligheder. Man kan også vælge at fortsætte på kandidatstudiet og blive cand.merc.dat.

Mere information
www.doek.dk
www.cbs.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere