Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
Frihed og alsidighed er kodeordene for hardwareteknikeren.
Jeg har ikke kedet mig endnu, siger Michael Lund, 37 år, og hardwaretekniker hos kopimaskinegiganten Xerox. Han har haft jobbet de seneste seks år, og det er den daglige kontakt med kunder og nye maskiner, der gør jobbet interessant.
Han er udlært automekaniker ligesom et par af sine kolleger. De kører rundt i København i et team på fem og servicerer virksomheder, der har problemer med deres kopimaskiner eller store produktionsprintere. Selvom der stadig skal skrues en skrue i i ny og næ, er det efterhånden softwaren, der giver de største udfordringer.
- Da jeg startede hos Xerox i 1998, arbejdede jeg med de analoge, sort/hvide kopimaskiner. Dem er der ikke mange tilbage af i dag. Det hele er efterhånden blevet digitaliseret, og det kræver, at vi løbende kommer på kursus for at kunne betjene programmerne, siger Michael Lund.
Livet som automekaniker var hårdt og ensformigt, synes han.
- Det var det samme dag ud og dag ind. Som hardwaretekniker er du fri og selvstændig. Der er ikke en chef i nakken på dig hele tiden. Jeg synes, det er et kanonjob. Du passer sig selv. Opkaldene fra kunderne får vi ind på bærbar computer, og kan vi ikke løse problemet i telefonen, så kører vi ud til dem. Vi skal være der inden for to timer. Der sker nye ting hver dag. Nye kunder, nye maskiner.
Mange veje til jobbet
Vejene til jobbet som hardwaretekniker er mange. Der er automekanikere som Michael, men også mange elektrikere og elektronikmekanikere. De har en fælles baggrund fra EFG og de tekniske skoler.
Det er virksomhederne selv, der står for den egentlige uddannelse. Det er specialistuddannelser på de specifikke maskiner. Føl-ordningen er også udbredt, altså hvor den nye mand følger i hælene på en erfaren medarbejder.
Billedtekst:
- Det er en fordel at have en grundlæggende interesse for it. Det gør det lettere at forstå programmerne på de forskellige maskiner. For der bliver mere og mere software at forholde sig til, siger Michael Lund, hardwaretekniker hos Xerox.
Boks:
Det tjener en hardwaretekniker
Det kan betale sig at være hardwaretekniker i en leverandørvirksomhed. I hvert fald, hvis størrelsen på lønchecken er interessant. For i en leverandørvirksomhed tjener hardwareteknikeren 5.500 kroner mere end måneden end kollegaen i brugervirksomheden. Og så skal virksomheden være privat, for den offentligt ansatte hardwaretekniker skraber kun små 24.000 kroner ind om måneden i snit mod den privatansattes 31.000.
Der er generelt heller ikke den store tilfredshed med lønnen. 15 ud af 49 spurgte vil have mere, mens 21 af de 49 heller ikke er tilfredse med deres lønudvikling. Samlet er lønnen dog steget næsten fem procent siden sidste år, og det er nogenlunde det samme, som it-lønningerne er steget under et.
Aldersmæssigt er profilen på en hardwaretekniker jævnt fordelt over hele spektret. Til gengæld er der dømt mandefag for denne gruppe. Det lykkedes os kun at finde én kvindelig hardwaretekniker. Hendes månedsløn er 22.000 kroner, eller godt 7.000 kroner mindre, end gruppen i gennemsnit hiver hjem.
Gennemsnitsløn: 29.446 kr.
