Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
Frugtordninger, sundhedsforsikringer og motion i arbejdstiden er ved at skifte karakter fra frynsegode til konkurrenceparameter. Holdningen til sundhedsfremme skrider, fordi det kan betale sig for virksomhederne at have sunde medarbejdere.
I en tid med fedme- og stress-epidemier vil virksomhederne træde mere og mere i karakter og tilbyde medarbejderne redskaber til at holde sig selv sunde, forudser flere eksperter.
Sunde medarbejdere bidrager til virksomhedens konkurrenceevne ved at give færre omkostninger.
- Angst og stress hos medarbejderne koster, foruden almindelig sygdom, virksomhederne mere og mere. Derfor kan det betale sig for dem at imødegå omkostningerne ved ikke at have fysisk og psykisk sunde medarbejdere. Den nyeste tendens er, at diverse sundhedsordninger tilbydes alle medarbejdere - ikke kun de ledende. Det er jo ikke nok, at cheferne har det godt, siger Axel Olesen, direktør for Institut for Fremtidsforskning.
Røgfri-tendensen
Han ser en efterhånden langsigtet tendens til, at grænsen for, hvad arbejdsgiverne blander sig i hos medarbejderne, stille og roligt flytter sig længere ind i det personlige område.
- På sundhedsområdet tror jeg, at udviklingen vil fortsætte. I Danmark er det dog væsentligt, at sundhedstilbuddene skal være frivillige. Det må ikke være tale om tvang. Undtagelsen er rygeforbud, fordi rygning direkte generer andre, siger Axel Olesen.
Henrik Hansen, administrerende direktør for Work4Health A/S, ser også udbredelsen af røgfri arbejdspladser som et eksempel på, at grænserne kan flytte sig meget langt. I løbet af 10 år er der sket en udvikling, som de færreste kunne forestille sig.
- I dag er det legalt at gøre en virksomhed røgfri - uden at spørge medarbejderne. I virkeligheden synes de fleste, at det er en god ide. Det springende punkt er, om man kan gå skridtet videre og kræve, at medarbejderne er røgfri også i deres fritid, spørger Henrik Hansen.
Et sådant krav ville kræve en etisk debat, mener han.
- Så skal man jo også til at se på, om medarbejderne må være overvægtige. Eller rødhårede. Eller i dårlig fysisk form, tilføjer Henrik Hansen.
Tilbud eller tvang
Den fysiske form kan dog være særdeles relevant, mener han, for hvad er ideen med at poste penge i faglig uddannelse og personlig udvikling hos medarbejdere, der er i så dårlig fysisk form, at de ikke er i stand til at udnytte de kompetencer, som virksomheden betaler for at opbygge.
Som direktør for en virksomhed, der lever af at andre virksomheder prioriterer sundhedsfremme, er Henrik Hansen ofte konfronteret med dilemmaet frivillighed kontra tvang.
- Vi har svært ved at forestille os tvang i Danmark, men i alle frivillige tilbud ligger der et moralsk pres om at bruge dem, når de nu er der. Sundhedstilbud er jo i langt de fleste tilfælde et værktøj, ledelsen tager i brug for at løse et problem med for eksempel højt sygefravær, siger han.
Personligt mener Henrik Hansen, at grænsen for hvad en arbejdsgiver kan blande sig i, bør trækkes ved tvang.
- Men jeg synes, det er meget ok at animere til en fornuftig livsstil. Det har relevans i forhold til medarbejdernes præstationsevne, hvis man anvender et bredere kompetencebegreb, hvor også medarbejderens helbred indgår, siger han.
Amerikanske tilstande
Til gengæld advarer han mod, at arbejdsgiverne kommer ind over andre private områder som børnepasning, finansiering af huskøb og forsikringer.
- Det er ikke sundt at gøre medarbejderne så afhængige, at mobiliteten hæmmes, fordi man må gå fra hus og hjem eller det går ud over børnene, hvis man skifter arbejde. Det er helt ude i hampen, mener Henrik Hansen.
Han ser det dog som en naturlig udvikling, at der via internationale virksomheder kommer mere amerikanske tilstande i Danmark.
- Men det er op til medarbejderne selv og de faglige organisationer at trække grænsen og sige stop. Jeg tror ikke, virksomhederne selv gør det, siger Henrik Hansen, Work4Health A/S.
Billedtekst:
Axel Olesen, direktør for Institut for Fremtidsforskning ser en tendens til, at grænsen for, hvad arbejdsgiverne blander sig i hos medarbejderne, stille og roligt flytter sig længere ind i det personlige område.
