Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
It-ansattes lønudvikling overgår stadig resten af samfundets. Men festen er slut, og en it-specialist stikker ikke mere ud fra virksomheden, end en sælger og en kontorassistent.
Selv om mange it-ansatte de seneste par år har måttet dukke sig bag skærmene, når fyresedlerne er føget gennem lokalet, kan de, der ikke mistede jobbet, se tilbage på en periode med pæne lønstigninger.
Siden Computerworld tog temperaturen på it-lønnen sidst - det var i oktober 2003 - er den steget fem procent. Danmarks Statistik beretter til sammenligning om en samlet lønfremgang på 3,4 procent for det danske arbejdsmarked, både offentligt og privat.
Og hvad kan it-mænd og -kvinder så bruge den oplysning til?
Ja, først og fremmest kan de jo glæde sig over at være beskæftiget i den del af erhvervslivet, der betaler sine medarbejdere bedst. Samtidig kan det måske give lidt ro i maven, at de vilde vækstprocenter fra sen-halvfemserne endegyldigt er slut. Lønstigninger på 11 procent om året mere end antyder, at der blev pustet balloner op. Og balloner har det som bekendt med at tabe luften, hvis de da ikke ligefrem sprænger.
- En lønstigning på fem procent siden oktober 2003 er stadig i overkanten af det almindelige arbejdsmarked. Det passer meget godt med, at opsvinget endnu ikke har påvirket løndannelsen. It-ansatte har typisk haft et højere udgangspunkt i forhold til resten af arbejdsmarkedet, så det kan stadig godt betale sig at være it-ansat, navnlig hvis man er veluddannet eller har erhvervet sig vigtige kompetencer, siger ITEK-direktør Tom Togsverd.
Flere kroner fra it-folk
Computerworld har lavet lønundersøgelser hvert år siden 1998. Dengang var tocifrede lønstigningsprocenter ganske normalt. Gradvist gennem årene har lønudviklingen stabiliseret sig. I både 1998 og 1999 var lønnen steget med 11 procent. I 2000, der indvarslede de hårde tider, var lønnen trods alt steget ni procent for it-folket. Krisen til trods, bød 2001 på en 7,5 procents lønstigning, mens lønstigningerne i 2002 og 2003 var faldet til henholdsvis 5,9 og 5,2 procent.
- Efter at dotcom-boblen bristede, betragtes it-folk vel i mange sammenhænge som medarbejdere på linie med virksomhedernes øvrige medarbejderkategorier, hvor der ikke længere er en udpræget mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men selv om udviklingen er på linie med det øvrige arbejdsmarked, er det mit indtryk, at lønniveauerne stadig ligger højere end resten af markedet, siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT.
Gennem hele perioden har lønudviklingen på det danske arbejdsmarked under et ligget nogenlunde stabilt omkring fire procent.
Danmarks Statistiks Nøgletal om Informationssamfundet giver en del af forklaringen på, hvorfor det stadig er bedre lønnet at arbejde med it: Den værditilvækst, som it-folk skaber til virksomheden, er større end den, de fleste andre faggrupper tilfører med deres arbejde.
- It-folk tjener simpelthen flere kroner hjem til virksomheden, end så mange andre, siger Steen Andersen, faglig sekretær i it-fagforeningen Prosa.
It-chefen gør det igen
En it-ansat i Danmark tjener godt 37.000 kroner om måneden i snit, og igen i år scorer it-cheferne de suverænt højeste lønninger. Med en gennemsnitsløn på over 53.000 tjener de cirka 24.000 kroner mere om måneden, end undersøgelsens bundpropper, webudviklerne og hardwareteknikerne, der kun hiver godt 29.000 kroner hjem.
Webudviklerne oplevede de største lønstigninger i sidste års undersøgelse. Dengang så vi, at de fik godt 33.000 kroner. I dette års undersøgelse får de altså noget mindre. Det skyldes, at vi ikke spørger de samme mennesker hvert år, og det forklarer også, hvorfor gennemsnitslønnen for it-chefen sidste år i sammenligning med i år lå på beskedne 41.700. Lønundersøgelsen kan aldrig give det endegyldige billede af lønforholdene - så skulle vi spørge alle - men tendenserne i lønudviklingen kan den sagtens reflektere.
Uerfarne stiger mest
Det er folk med op til tre års erfaring med it, der har fået de største lønstigninger, nemlig omkring ti procent. De garvede med mere end ti års erfaring har fået lige under tre procent mere.
Der er ikke den store forskel i lønudviklingen på det private arbejdsmarked i forhold til det offentlige, mens det er påfaldende, at de mellemstore virksomheder med mellem 49 og 100 ansatte har givet deres medarbejdere over 11 procent mere i løn.
20 procent af de 564 spurgte er utilfredse med deres løn, og lidt flere er også utilfredse med lønudviklingen.
De største lønstigninger er gået til undersøgelsens 96 deltagere mellem 19 og 29 år, 9,5 procent mere til dem, mens de 70 spurgte personer over 49 år har fået blot 2,7 procent mere i posen.
Og så kan det betale sig at arbejde mere, end du er kontraktligt forpligtet til. Tallenes størrelse på lønsedlen hænger ganske nøje sammen med antallet af overarbejdstimer, viser undersøgelsen. De, der svarer, at de ikke arbejder over, får i gennemsnit lavest løn, 29.450 kroner. De, der siger, at de arbejder mellem 40 og 50 procent over tjener i snit lidt over 47.000 kroner.
Så meget for ikke at komme ud ad døren, når fløjten lyder.
Overarbejde betaler sig - måske
- De, der arbejder over, får faktisk bonus ud over deres normale månedsløn, og det er jo positivt. Men det uhyggelige er, at det permanente overarbejde sætter sig spor i psyken. Det kan godt være, at man kan holde til det i en periode, men kan man også det om fem år? Permanent overarbejde er første trin på nedslidningsstigen, så det er dyrt tjente penge, hvis man bliver syg, siger Steen Andersen fra Prosa.
Overarbejde kommer man aldrig helt uden om, men med standardiserede arbejdsprocesser, dokumentation og content management-systemer kan andre arbejde videre på en opgave, så det i mindre grad hænger på den enkelte person at få en opgave færdig til tiden, mener Tom Togsverd, ITEK.
- Det er svært at undgå overarbejde i perioder. Undersøgelsen viser, at medarbejderne faktisk også bliver honoreret for det - og så er det vel meget fair? Der er jo mange medarbejdere, der gerne vil tjene noget ekstra, især i begyndelsen af karrieren, og som derfor er mere villige til at tage en ekstra tørn, siger han.
Per Buchwaldt peger på, at overarbejde er naturligt for it-medarbejdere og at det ligger i mange af stillingernes natur.
- Og naturligvis er det sådan, at de, som påtager sig ekstra opgaver på en arbejdsplads, også er dem, der bliver tilgodeset, når opgaver og projekter skal fordeles, mener han.
It-folk er blevet tryggere
Der er kommet lidt mere ro på hos it-folket. Sidste år følte 15 procent sig mere utrygge i ansættelsen i forhold til året før. Det tal er i årets undersøgelse faldet til ti procent.
- At flere føler sig trygge i jobbet er et rigtig godt tegn. Så giver det et bedre arbejdsmiljø og folk er også i stand til at yde noget mere. Vi ser heller ikke så mange virksomhedslukninger. Vi er måske ved at finde os et mere naturligt leje i branchen og er ved at blive en naturlig del af samfundet og ikke noget helt specielt med egne regler, siger Finn Hansen, sekretariatsleder i HK/Samdata.
Det har jo været en barsk periode for branchen, så det er ikke underligt, hvis det har efterladt utryghed, mener Per Bucwaldt.
- Og så længe, mange danske virksomhedsledere alene betragter it som en omkostning, så er der grund til bekymring i nedgangstider. Det jo netop i sådanne perioder, at der skal investeres i fremtidig vækst, hvor it så afgjort er en mulighed for mange danske virksomheder. Min opfordring er derfor, at danske it-medarbejdere skal være opmærksomme på, hvilken type virksomhed de er ansat i, siger han.
Outsourcing kan mærkes
Den skepsis deler Prosa:
- Det er svært at sige, om der er grund til at føle sig mere tryg, men mon ikke de fleste tænker, at nu må det værste være overstået. Vi kan se, at ledigheden blandt vores medlemmer i hvert fald ikke stiger i øjeblikket, siger Steen Andersen.
Outsourcing-fænomenet bliver danske it-ansatte også nødt til at forholde sig til.
- Erhvervets omsætning og indtjening er godt på vej op igen. Til gengæld bliver der outsourcet opgaver som aldrig før. De fleste må indstille sig på forandringer, herunder skift mellem virksomheder og ændringer i jobindhold. Dette bliver mere reglen end undtagelsen. Måske er vi allerede ved at vænne os til det, siden færre føler sig utrygge, siger Tom Togsverd.
Han glæder sig over, at der blandt virksomhederne synes at være en øget bevidsthed om, at den, der outsourcer, skal beholde - og i visse tilfælde ligefrem udbygge - sine kompetencer for at få fuld glæde af samarbejdet.
- Men flytning af opgaver til Irland, Skotland, Kina, Indien og Østeuropa vil kunne mærkes. Til gengæld vil der være pres på udviklere og projektledere, som skal være med til at skabe fremtidens arbejdspladser, siger han.
Pas på den offentlige lønstigning
Undersøgelsen viser, at der ikke er den store forskel på lønudviklingen i private og offentlige virksomheder. De privatansatte har stadig en markant højere gennemsnitsløn - 37.000 mod 30.000 kroner - men lønstigningerne har denne gang fulgt hinanden, sådan at de offentligt ansatte it-folk er steget omkring fem procent i løn, akkurat som deres kolleger i det private erhvervsliv.
- Efterspørgslen efter it-medarbejdere er fladet ud. Når efterspørgslen falder, kan man ikke forvente, at stigningen i det private arbejdsmarked fortsat er større end i det offentlige. Men det er vel stadig sådan, at lønniveauet i den private sektor er højere, og det er noget, politikerne skal være opmærksomme på i forbindelse med de betydelige it-udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i forbindelse med at gennemføre blandt andet strukturreformen. Den offentlige sektor skal kunne rekruttere de bedste kræfter for at få succes med sine it-projekter, mener Per Buchwaldt, Dansk IT.
Ingen kan vel være uenig i, at det offentlige har brug for gode folk til sine it-projekter. Alligevel advarer ITEK imod, at de offentlige virksomheder går hen og bliver lønførende.
- I de senere år er det offentlige lønsystem blevet mere fleksibelt. På områder med særlige tiltrækningsproblemer har der været forståelse for, at det offentlige må lønne højere end normalt. Det gælder også it-området. Da der i fremtiden godt kan blive rift om spidskompetencerne, kan det bekymre, hvis det offentlige går hen og bliver lønførende. Vi håber, at finansministeren vil gøre sit til, at det ikke sker, siger Tom Togsverd.
Boks:
It-folk er blevet mere trygge
It-ansatte sidder i dag sikrere i jobsadlen end sidste år. Det føler de i hvert fald selv. Sidste år sagde 15 procent af over 600 spurgte, at de følte sig mindre trygge i jobbet end året før. Det tal er i år faldet til ti procent.
28 procent føler sig endda sikrere i år. Det antyder, at troen på, at det fra nu af kun kan gå fremad, har indfundet sig. Sidste år følte 22 procent sig mere trygge end året før.
It-ansatte har altid været kendt for at skifte job hyppigere end andre, og både i år og sidste år havde 13 procent af de spurgte søgt nye græsgange.
Men jobbet er de fleste til gengæld overbeviste om at beholde.
