Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. juni 2004.
Den nystiftede Symbion-virksomhed O-pen er i færd med at udvikle en optisk berøringsteknologi med særdeles brede anvendelsesmuligheder. I første ombæring satses på pc-skærme og mobiltelefoner.
ny virksomhed
O'et står for "optisk", og navnet signalerer derudover åbenhed for nye muligheder, forklarer stifterne af O-pen. De er den svenske arkitekt Jonas Eliasson og den danske økonom og opfinder Jens Østergaard, der fandt sammen ved et tilfælde om et helt andet projekt.
Virksomheden er højteknologisk, selv om stifterne ikke er det. De har fået ideen, set markedet og mulighederne, og selv fået skrevet de første patenter, og så har de været ude at finde den fremmeste teknologiske ekspertise til at få visionerne virkeliggjort. Den har de kunnet finde lokalt, takket være et stærkt optisk miljø, der eksempelvis gødes af COM-centret på DTU og virksomheder i klyngen såsom Ibsen Photonics og Hymite. Sidstnævnte har i øvrigt netop fået Videnskabsministeriets pris som årets iværksættervirksomhed.
- Flaskehalsen i at få mest muligt potentiale ud af apparater som mobiltelefoner er den måde, vi får information ind i apparatet på, pointerer stifterne. For dem er udfordringen at være med til at revolutionere måden, man bruger apparaterne på.
Konkurrencen på området er til at tage og føle på. Flere selskaber har investeret store summer i løsninger, som imidlertid har vist sig tunge og energikrævende i brug.
For O-pen er arbejdsgrundlaget optisk teknologi og et kamera. O-pens teknologi accepterer både input med finger og pen, og den optiske sensor kan også arbejde uden for skærmen, så noter på almindeligt papir kan registreres digitalt. Den benytter en CMOS sensor, en lysguide, et transparent lag, hukommelse og beregningskapacitet samt software til at levere funktionerne i høj kvalitet. Som Jens Østergaard siger det:
- Vi har givet fingeren eller pennen et "øje". Teknologien gør det også muligt at bruge for eksempel et almindeligt stykke papir, hvor et tastatur blot er printet, til at indskrive input, forklarer han.
Blandt salgsargumenterne er, at O-pens teknologi ikke forringer skærmbilledet, at ethvert materiale fra blød gummi til hårdt safirglas kan bruges, og at energiforbruget er minimalt.
Patenter
Et kardinalpunkt for O-pen folkene var at få deres IPR (intellectual property rights) sikret gennem patenter. Den første ansøgning blev indgivet i 2002. Året efter skulle stifterne tage det vigtige skridt enten at køre videre eller droppe ideen. De fortsatte. Skaffede 120.000 kroner til patentet fra et familiemedlem, stiftede virksomheden, og gav sig til at arbejde målrettet med O-pen. I februar 2004 kom Symbion Capital til med den første risikovillige seed-kapital.
Efterhånden er det blevet til en patentfamilie på seks. Tre såkaldte PCT-patenter under den internationale Patent Cooperation Treaty hvoraf to skal i national fase til september. To amerikanske patenter og et patent på den grundlæggende teknologi, der gør det muligt at se, hvor en skærm berøres, ventes senere i år.
Samtidig skrider det praktiske arbejde frem.
- Lige nu fortsætter vi med kundeudvikling. Vi sælger tankerne, ideerne. Og efter sommerferien skal vi have en prototype til desktop på plads, siger Jonas Eliasson.
Stifterne ser det ikke som en svaghed, at ingen af dem har en teknologisk baggrund. Snarere tværtimod.
- Fordi vi ikke har det, har vi tænkt anderledes. Fået øje på sammenhænge. Det har i høj grad handlet om at stille de rigtige spørgsmål og være metodiske. Både arkitekter og økonomer er meget metodiske, samtidig med at arkitekter har sans for at præsentere, og økonomer har komptencer til etablering og drift af en virksomhed, siger Jens Østergaard.
O-pens investorer lægger ikke skjul på, at konstellationen med stifternes manglende teknologiske ekspertise er usædvanlig. Men de giver point for dynamik og professionalisme, erkendelse af egne begrænsninger, og en dokumenteret evne til at hente de rette kompetencer ind i virksomheden.
Billedtekst: O-pens teknologi accepterer både input med finger og pen, og den optiske sensor kan også arbejde uden for skærmen, så noter på almindeligt papir kan registreres digitalt.
Illustration: Lene Sekjær
boks:Iværksætter-pris til optisk virksomhed
Det danske innovationsmiljø satte i den forløbne uge fokus på sig selv. På en stort anlagt innovationsdag i Odense Congress Center havde syv danske innovationsmiljøer sat hinanden og de forskellige forskningsmiljøer stævne.
Formålet med konferencen, der havde samlet omkring 225 deltagere, var at få sikret, at den kommercielle værdi i forskningen bliver udnyttet optimalt, som det blandt andet sker ved etablering af nye virksomheder.
Videnskabsminister Helge Sander (V) var til stede for at kåre årets iværksættervirksomhed, og han brugte lejligheden til at love innovationsmiljøet fortsat støtte.
- Den offentlige finansiering er nødvendig så længe, der ikke findes noget privat marked for kommercialisering på det meget tidlige stadium, sagde han.
Årets iværksættervirksomhed blev den kun fem år gamle optiske virksomhed Hymite, der ud over den nye titel også får 50.000 kroner til efteruddannelse på et internationalt anerkendt universitet.
Hymite har udviklet en teknologi til at indkapsle de optiske chips, som styrer kommunikationen på teleselskabernes gigantiske netværk, i silicium. Dermed bliver det langt enklere at samle det udstyr, som de optiske komponenter indgår i.
Hymite udsprang i 1999 af verdensklasseforskning på DTU af forskerne, Jochen Kuhmann og Matthias Heschel, og dommerkomiteen har blandt andet lagt vægt på, at forskerne hurtigt konverterede deres forskning til et kommercielt produkt, samt at selskabet i kriseåret 2001 formåede at hente 46 millioner kroner i venturefinansiering. Tidligere i år fik selskabet yderligere 72 millioner kroner. bred/trs
