Ingen hasard i Århus

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. april 2004.


Den danskudviklede spilplatfom Sphere fra Core Websystems var så interessant, at amerikanerne måtte eje den. Ligesom det var tilfældet for IO Interactive er salg til udlandet eneste vej til international succes, siger medstifter og direktør i Core Websystems Kaare Heinsen.

Århusianske Core Websystems er det seneste i rækken af danske spilfirmaer, som er kommet på udenlandske hænder. Dermed forsvinder ejerskabet for endnu et teknologiudviklende it-firma ud af landet.
Salget er den foreløbige kulmination på to års samarbejde med amerikanske Game Trust. Et samarbejde, der endte med, at amerikanerne købte det hele i en handel, hvor både aktier og kontanter er involveret. De økonomiske detaljer i handlen er ikke spillet ud fra de to firmaer, så det spændende spørgsmål er, om der nu sidder tre forgyldte partnere i Århus og planlægger, på hvilket château de skal holde den næste firmafest, og om de skal køre derned i Lambourghinier eller nøjes med at leje et par Lear-jets?
- Det er en del af aftalen, at vi ikke kommenterer, hvor meget vi har tjent på handlen. Men på længere sigt satser jeg da på at blive en holden mand, siger Kaare Heinsen, administrerende direktør i det firma, han var med til at grundlægge i 1999.
Core Websystems-navnet er skiftet ud med Game Trust Europe, og den 13-mand store virksomhed går nu ind i en fase, hvor den over de næste år vil vokse og omsætte for mellem 50 og 100 millioner kroner, hvis det går, som Kaare Heinsen forventer.
- Væksten kommer for 75 procents vedkommende til at foregå i Danmark, i Århus. Jeg er overbevist om, at vi kan bruge vores amerikanske fusion til at hoppe op blandt de store spillere, siger han.

Hacket inden for et døgn
Den teknologi, Kaare Heinsen og hans virksomhed har udviklet, er en serverplatform, som tillader mange samtidige brugere at kommunikere med hinanden. Det kan være via nettet, men også over mobiltelefoner og pc- og konsolspil.
Ambitionen har længe været at sætte online-spillene op med et banksystem, så brugerne kan indbetale penge og bruge dem til at spille mod hinanden. Et eksempel kunne være to backgammon-spillere i hver sin ende af verden, der via en netforbindelse kan spille om fem dollars på et spilsite. Vinderen scorer gevinsten, der sættes ind på hans online-spilkonto.
- Vi har bare aldrig turdet gå i gang med det og installere sådan et system hos en kunde. Det kræver enorm sikkerhed og stor erfaring. Der er alt for mange sikkerhedshuller, man kan falde i. For eksempel kan spillerne jo hæve deres penge igen, når de har lyst. Så kan en online-spiltjeneste hurtigt komme til at fungere som en hvidvaskningscentral for sorte penge. For ikke at tale om faren for hacking af systemet, siger Kaare Heinsen.
Han peger på online-betalingssystemet Valus, der blev søsat sidste år og hacket inden for et døgn.
De ti amerikanere i Game Trust, der holder til i New York, havde udviklet et sikkert banksystem og et system til at afvikle pengeturneringer med. Det kunne Core Websystems godt bruge. Omvendt havde amerikanerne brug for gode spil. En kunde i Brasilien etablerede kontakten mellem århusianerne og newyorkerne, og det gik op for dem, at de begge havde noget, den anden ville have.
- Det færdige system, Game Frame, bygger for 95 procents vedkommende på vores teknologi, de sidste fem procent er Game Trusts bank- og turneringssystem, siger Kaare Heinsen.
Han understreger, at Game Trust Europe ikke involverer sig i hasard-lignende spil, kun i såkaldte games of skills - i modsætning til games of chance. Så der bliver ikke spillet hasard med serverteknologien fra Århus.

Grib chancen
Umiddelbart ser det ildevarslende ud for den danske it-branche, når tendensen er, at de mest succesrige iværksættere sælger deres virksomheder til udlandet, netop som de er begyndt at tjene penge. IO Interactive blev for nylig solgt til engelske Eidos, og nu følger Core Websystems i deres fodspor med alt, hvad det indebærer af risici for, at kompetencer, investeringer og arbejdspladser forsvinder ud af landet. Kaare Heinsen erkender, at det ser lidt uhyggeligt ud, men at der ikke er nogen vej udenom.
- Et at de problemer, der har været i it-branchen herhjemme, er, at der har været mange med gode ideer, som har startet virksomhed. Men de har ikke haft den økonomiske sikkerhed, der skal til for også at kunne drive den i et vækstmarked, hvor konkurrencen fra pengestærke interessenter er hård. IO er faktisk også en af de meget få, der er blevet en succes. Jeg kan selvfølgelig kun vurdere det udefra, men jeg forestiller mig, at de har sagt, at skal vi komme videre i kampen mod EA Games, for eksempel, der spytter spil ud på stribe, så der skal mere til. Det gælder om at gribe chancen, når den er der, siger han.

Hårde forhandlinger
Med en uddannelse som datamatiker og en række merkonomkurser har Kaare Heinsen haft hovedet dybt begravet i udviklingen af både spilplatformen og forretningen. Arbejdsmæssigt er det softwareudvikling, han brænder mest for, siger han.
- Jeg begyndte at programmere som 11-årig, og det holder jeg aldrig op med, siger den 33-årige danske direktør i det nu amerikansk-ejede firma.
Hans handelsmæssige baggrund fik han rigeligt brug for, da forhandlingerne om salget gik i gang.
- Vi hyrede en erfaren advokat. Han skræmte os lidt, da han sagde, at en forhandling med amerikanere godt kan gå hen og blive rigtig grim. Det blev den også, konstaterer Kaare Heinsen.
De sidste par måneder op til kontraktunderskrivelsen lavede han ikke stort andet end tale med amerikanere, advokater og revisorer.
- Det stod på hele døgnet, og det var ufatteligt hårdt. Jeg har hørt senere, at det er normalt i amerikansk forhandlingskultur at have et par esser i ærmet, man kan spille ud, når modparten skal presses. Så der var faser i forhandlingen, som var meget ubehagelige. Det var omvendt af, hvordan jeg er vant til at forhandle med kunder. Jeg synes, det gælder om at være helt ærlig.

Billedtekst:
Der er en grund til det, hvis nogen skulle synes, at Kaare Heinsen, administrerende direktør i Game Trust Europe, ser lidt træt ud: I halvanden måned har han forhandlet fusion med
amerikanerne. Det er ikke noget, man kommer sovende til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere