Danske fladskærme i den høje ende prisskalaen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. marts 2004.


To danske producenter af fladskærme byder sig til på CeBIT. Eyegonomics deltager i den dyre ende af et stærkt voksende marked.

Danske Eyegonomics står midt i det hæsblæsende nye fladskærmsmarked. Virksomheden blev stiftet i december 2000 og har i dag administration og produktion i København, design i Århus og salg i München - fordi her boede salgschefen, da det hele startede.
Der er stor trængsel i den nedre del af fladskærmsmarkedet. Philips har netop afleveret sit årsregnskab, som var overraskende godt, især på salget af fladskærme.
Der er stort set ingen it- og tv-forhandler i dag, som ikke har en slagvare i vinduet i form af en fladskærm, og Dell er også ude med de første salg af lavpris-fladskærme i en efterhånden stærkt voksende tv-serie.
Lidt over 50 procent af salget i dag af it-skærme er fladskærme, og det er stadig i stærk vækst. Også salget af tv-fladskærme er for alvor gået op i volumen og ned i pris siden midten af 2003 - foreløbig i de mindre skærmstørrelser på op til 22 tommer, som nu er dagligvarer i supermarkederne.
En analyse fra Stanford Resources fra 2001 konkluderede, at 40-60 procent af skærmene i 2007 ville være fladskærme. Den analyse er allerede indhentet i år - tre år tidligere end forudset.
- Vi har lagt os på de øverste 10 procent af fladskærmmarkedet i business-to-business segmentet. Vi laver specialløsninger, tilpasset præcist den opgave en virksomhed vil have løst. Det kan være en særlig robust eller ergonomisk skærm til styring af en maskine, siger administrerende direktør Jacob Borup, Eyegonomics.
Konkurrenterne er selskaber som danske Mermaid Technology, hvorfra Borup har en fortid som produktudvikler. Mermaid er også med på årets CeBIT-messe og udstiller på den danske fællesstand, arrangeret af IT-Brancheforeningen i Hal 6, stand G 52.
Eyegonomics havde egen stand på CeBIT sidste år. Det var ifølge Jacob Borup en stor succes med gode kunder, stort salg og med hænderne over hovedet.
I år har Eyegonomics to nyheder med på CeBIT 2004. Fladskærms-tv med tekst-tv, et godt design og en teknik helt i top. Det er en konkurrent til B&O, men til en bedre pris, som Borup udtrykker det. Det er et 22 tommer fladskærms-tv til 2.287 euro og en 32 tommer til 4.260 euro - begge plus moms.

Billedtekst: 22 eller 32 tommer med tekst-tv og pakket ind i et godt design. Danske Eyegonomics går efter B&O-kunderne.

Eyegonomics udstiller på CeBIT 2004 i Hal 21, stand A 34




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere