Reform bryder markedet for offentlig it

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. januar 2004.


De reformer, der forventes at komme i kølvandet på strukturkommissionens rapport vil skabe opbrud i markedet for offentlig it. Det vurderer flere analytikere.

Øget konkurrence og forskubninger i markedsandele på markedet for offentlig it. Det er nogle af de scenarier, som analytikere og konsulenter forventer i kølvandet på strukturkommissionens rapport om den fremtidig opdeling af Danmark.
Ifølge IDC havde det danske marked for offentlig it en værdi på 11,4 milliarder kroner i 2002, og med en markedsandel på 15 procent er det KMD, der er markedsleder.
Der er bred enighed om, at KMD fortsat vil være dominerende, men netop sammenlægningerne åbner for øget konkurrence, mener blandt andre chefkonsulent hos PA Consulting Group, Lars Ingemann.
- Der er flere scenarier i for, hvordan strukturkommissionens arbejde vil komme til at påvirke markedet for offentlig it. Der er ingen tvivl om, at de, der allerede er inde, kan udnytte det til at lave mere forretning, men jeg kunne også godt forestille mig en udvikling, hvor mindre og specialiserede leverandører for eksempel på økonomiområdet kunne tage markedsandele. Generelt om markedet kan man sige, at fordi KMD har så meget magt her, er de også i forsvarsposition. Så selv om det er store opgaver, er det ikke givet, at de kommer til at tage flere markedsandele, siger han.
Også Mette Ahorlu, analytiker hos IDC, ser en forskubning af markedet, som følge af de kommende reformer, men levner ikke de mindre leverandører mange chancer.
- Jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor leverandørerne i højere grad end tidligere kommer til at tage markedsandele fra hinanden, men det bliver virksomheder som KMD, CSC, IBM og måske Mærsk, der allerede er inde på markedet.
De, der er truede, er de små lokale leverandører, der er leverer mindre systemer eller ydelser. Det her handler om at opnå stordriftsfordele, at kunne gøre ting hurtigt, og det er noget, der kvalificerer de store, siger hun.

Øget størrelse
Et af udgangspunkterne i de foreløbige meldinger fra strukturkommissionens arbejde er, at 20.000 indbyggere skal være minimumsgrænsen for kommunerne. Og selvom, der er flere elementer i de kommende reformer, der skaber åbninger og øget konkurrence på markedet, fremhæver man hos konsulenterne specielt styrken i at være stor.
Underdirektør hos PLS Rambøll Management, Ejvind Jørgensen, har beskæftiget sig 20 år med it-strategier i det offentlige. Med de kommende sammenlægninger forudser han et kompetenceløft i det offentlige.
- Den konsolidering der er på vej, hvordan den så end kommer til at se ud, vil give de sammenlagte en øget faglighed, professionalisme, tyngde og dermed en styrket forhandlingsposition over for leverandørerne, så der vil komme en påvirkning af markedet den vej, siger han.
Samme budskab lyder fra PA Consulting Groups Lars Ingemann, der forudser, at jo større de sammenlagte enheder bliver, jo mere vil de shoppe rundt og være villige til at bevæge sig væk fra hus-leverandøren.

Kæmpeprojekt
Det er imidlertid ikke bare de enkelte kommunale- eller amtsenheders forbedrede evne til forhandling, der kan give åbning på markedet. Et andet bud lyder, at alene projektets størrelse kan betyde, at det bliver nødvendigt at mobilisere flere leverandører end bare de markedsledende. Hos IT-Brancheforeningen vurderes det, at strukturprojektet alene i it-omkostninger vil udgøre en værdi på omkring 20 milliarder kroner i indeværende årti.
For IDC's Mette Ahorlu er det lig med store opgaver, der skal løses hurtigt.
- Sidst i 90'erne så vi mange fusioner i det private erhvervsliv, men it-sammenlægningerne kom først meget senere. Det, tror jeg ikke, bliver tilfældet her. Det offentlige har it-understøttede opgaver, der skal være funktionsdygtige lynhurtigt, så der er mange store opgaver på vej, siger hun, og det synspunkt bakkes op af Lars Ingemann.
- Hvis der er noget, vi har lært af Bornholm-sammenlægningen, er det, at det er meget store, meget komplekse opgaver, der skal løses, og med reformerne kommer der er mange af dem. Spørgsmålet er derfor, om de større leverandører har kapacitet til at løse dem alle selv. Det kan skabe en åbning for andre leverandører til at tage markedsandele, og jeg kunne godt se virksomheder som Eterra eller WM-data trylle ydelser frem, som passer på opgaverne, siger han.

De facto-monopol
Hos leverandørerne er der en vis forbeholdenhed mod at udtale sig om konsekvenserne for markedet før den endelige rapport ligger til offentlig granskning. Hos IBM, der sidder på 10 procent af markedet, forventer man dog at tage markedsandele, når opgaverne skal løses.
- Jo større sammenlægninger, jo større samspil tror vi, der bliver brug for. Så vi forventer, reformerne vil være positive for os. Hvis man ser på styrkeforholdet i markedet, er der jo en vis arbejdsdeling mellem IBM og KMD. Nogle steder arbejder vi sammen - andre steder konkurrerer vi. I det forhold ser jeg ikke store ændringer, men forventer at vi begge kommer til at tage markedsandele. Til gengæld tror jeg, markedet ændrer sig for de mindre lokale spillere, siger administrerende direktør for IBM Danmark, Carl Christian Ægidius.
En af udfordrerne til storleverandørerne hedder Accenture, hvor administrerende direktør for Danmark Jakob Kraglund også sætter spørgsmålstegn ved, om reformerne vil kunne løsne op for KMD's markedsposition.
- Hvordan, reformerne kommer til at påvirke markedet, afhænger i sidste ende af politisk vilje og mod. Når man nu alligevel ændrer på strukturerne, vil vi da håbe, at man tager tingene op til revurdering. Er det de rigtige arbejdsprocesser, er det de rigtige systemer, er opgaverne organiseret rigtigt? Hvis man gør sig sådanne overvejelser, vil konkurrencen være åben. I modsat fald risikerer man blot at konsolidere KMD's de facto-monopol, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere