EU-millioner til it-forskning i Århus

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


It-byen Katrinebjerg får 18 millioner kroner til at udvikle fremtidens kommunikationsplatform til pervasive computing.

It-miljøet i Århus har igen haft held med at tiltrække forskningspenge fra EU.
Med det såkaldte PalCom-projekt, der har status som et flagskibsprojekt under EU's 6. rammeprogram, skal forskerne i it-byen Katrinebjerg de næste fire år skabe en infrastruktur for pervasive computing. Det skal bringe Europa i førersædet på det højteknologiske område.
Det fælleseuropæiske projekt har et budget på 90 millioner kroner, og de 18 millioner kroner kommer professor Morten Kyng til at stå i spidsen for. De skal først og fremmest omsættes til en vision for, hvordan samspillet mellem utallige chips i utallige produkter kan spille sammen, men også i håndgribelige produkter.
Der siver nemlig computerkraft ud i stadig flere af de ting, der omgiver os i dagligdagen, og PalCom-projektet skal finde en metode at binde alle disse apparater sammen.
It i veje og køleskabe
- Vi skal udvikle de kommunikationsprotokoller, man skal betjene sig af, når vi ruller it ud over det hele. Hvad for nogle dimser skal der sidde i vores køleskabe, telefoner og veje? Vi skal lave spændende produkter. Og de firmaer, der skal lave de produkter, skal have god og direkte adgang til metoder og den mest opdaterede viden. Det kan de få hos os, siger Morten Kyng, som er optimistisk med hensyn til at skaffe flere arbejdspladser til området.
At det lige er Danmark og Katrinebjerg, der løber af med EU-midlerne, er ifølge Morten Kyng ingen tilfældighed.
- Katrinebjerg er unik, så der er gode grunde til, at vi er blevet valgt. Vi har nogle forskergrupper her, som er helt i front med it-forskningen. Nogle ved noget om softwarearkitektur og de hårde it-discipliner, mens andre er er gode til at udvikle prototyper og integrere arbejdsformer, siger han.
Niveauet for dansk it-forskning i forhold til udlandet vurderer Morten Kyng til at være højt:
- Vi ligger godt i Danmark i forhold til de ressourcer, vi bruger. Ser man på de lande, der er længst fremme, som Sverige og Finland, bruger de klart flere ressourcer. Inden for objektorienteret software og eksperimentel systemudvikling er vi rigtig stærke.
Velvilje over for samarbejde
Grunden til, at it-miljøet i Århus-området har succes med at tiltrække midler, er den enkle, at der fra alle sider er velvilje over for at samarbejde.
- I vores område er der et stort samarbejde mellem en række forskellige forskergrupper, erhvervslivet og de regionale myndigheder. Den treenighed gør, at vi kan lave gode projekter, der tiltrækker midlerne. Det udbud, vi har vundet her, er ikke et spørgsmål om, at vi har slået it-forskningsmiljøet i København. Vi har slået hele Europa, siger professor Morten Kyng.

Billedtekst:
- Vi har slået hele Europa, lyder det fra en stolt professor Morten Kyng. Han får 18 millioner
EU-kroner til at lede den danske del af det store EU-forskningsprojekt i pervasive computing, PalCom.

Boks:
It i alt
EU's PalCom-projekt, der skal skabe kommunikationsplatformen for alle elementerne i pervasive computing, "it i alt", har en volumen på 125 mandeår og et budget på 12,5 millioner euro over fire år. PalCom involverer otte europæiske forskningsinstitutioner og fire virksomheder, hvoraf den største er den tyske industrigigant Siemens. Den mindste er det århusianske startup-firma OOVM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere