Investering i it betaler sig stadig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


It-ansattes høje lønstigning bekræfter blot, at det stadig betaler sig at sætte penge i it, lyder det fra it-fagforeningen Prosa.

- Den generelle, høje lønstigning kan forklares ved, at vi i it-branchen stadig leverer en værdi, som virksomhederne har brug for og er villige til at betale for. Selv når der er lavvande, kan det betale sig at investere i it, siger Steen Andersen, faglig sekretær i it-fagforeningen Prosa med omkring 14.000 medlemmer.
At det er webudviklerne, der procentvis har høstet den største fremgang i 2003, forklarer Steen Andersen med, at der er luget kraftigt ud i de brancher, hvor webudviklere ellers har været mest beskæftiget.
- Dem, der er tilbage, sidder i de "gamle" brancher. Vi kan også se, at erfaring vejer tungt her. Det går som en rød tråd gennem hele undersøgelsen, at erfaring belønnes. Vi ser også, at meget færre skifter job i dag end for fire-fem år siden. Der er simpelthen ikke så mange løse job mere, og det går hårdt ud over de nyuddannede uden erfaring, mener Steen Andersen.
I landets anden store it-fagforening HK/Sam-Data er sekretariatsleder Finn Hansen ikke imponeret over it-ansattes lønudvikling. Den følger i det store hele udviklingen i andre brancher, mener han.
- Dem, der er tilbage, ønsker virksomhederne formentlig at fastholde med lidt højere løn. Men afdæmpningen i økonomien har betydet, at lønkampen er suspenderet lidt. Der er færre job derude, og det får ikke ligefremt folk til at kræve mere i løn, siger Finn Hansen.
ITEK anerkender også webudviklernes status.
- Virksomhedens tjenester skal "web-enables", og virksomhedens data skal integreres. Hvis du vil have gevinsterne ved e-business, skal hele processen integreres. Derfor vil webudvikling fortsat være en vigtig kompetence, og webudvikleren en nøglemedarbejder, siger Tom Togsverd, direktør i ITEK.

Hysterisk og utålmodig
Hvad angår misforholdet mellem mænds og kvinders løn, skyldes det ifølge Prosa-sekretæren stadig den klassiske biologiske forskel.
- Vi ser faktisk, at kvinder i starten af ansættelsesforhold ligger svagt over de mandlige kolleger lønmæssigt. Det er, når de er midt i tyverne. Men så sakker de langsomt bagud, indtil de er i midten af 40'erne. Her kan vi så konstatere, at de er cirka 18 måneder bagud lønmæssigt, og det, må vi tro, skyldes, at de har fået børn i den mellemliggende periode. Det er ikke en gunstig position at forhandle løn ud fra, når man måske lige er kommet tilbage efter et års barsel, siger Steen Andersen.
Grunden til, at kvinder skal have mindre, når lønningerne skal fordeles, har sekretariatsleder i HK/Sam-Data, Finn Hansen, ikke fundet nogen logisk forklaring på endnu.
- It-branchen afspejler det øvrige arbejdsmarked på den måde, men arbejdsgiverne har ingen saglige begrundelser for at give kvinder lavere løn, siger han.
Måske skulle arbejdsgiverne begynde at vægte de kvalifikationer, mennesker opnår ved at omgås børn, noget tungere
- Ved at være sammen med små børn lærer kvinder og mænd muligvis noget, som de kan bruge i arbejdslivet. Jeg har i hvert fald hørt en it-mand sige, at hans job som pædagogmedhjælper havde rustet ham godt til et liv som it-supporter: I børnehaven var han nemlig også omgivet af hysteriske brugere, som kræver opmærksomhed og som ikke kan tåle at vente, siger Steen Andersen med et smil.

Billedtekst:
- Det er imponerende, at så mange føler sig mere sig trygge i ansættelsen nu end sidste år. Måske har folk en fornemmelse af, at det værste er overstået, siger Steen Andersen, faglig sekretær i Prosa.

Billedtekst:
Finn Hansen, sekretariatsleder i HK/Sam-Data, hæfter sig ved, at helpdeskansatte og it-supportere har haft en pæn lønfremgang.
- Virksomheder bruger muligvis de funktioner som rugekasse for it-talenter, og så er det fornuftige at give dem en ordentlig løn for at fastholde dem, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere