Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.
Prisnedsættelser på opkoblingspunkter til 802.11-teknologierne smittede af på erhvervsmarkedet og fik rigtig mange til at etablere trådløse lokalnet uden at gå i panik over skræmmekampagnerne om åbne netværk.
Dette efterår bragte et veritabelt boom i brugen af trådløse lokalnet efter 802.11-teknologierne.
Årsagen var enkel: Priserne på opkoblingspunkter faldt drastisk. For 700-800 kroner kunne man købe et opkoblingspunkt - og det var ikke engang nødvendigt at tage ud til computer-storbutikkerne ved indfaldsvejene: De billige opkoblingspunkter kunne fås i Netto og Aldi.
Men selv om det var privatmarkedet, der startede med at rykke, lød meldingen fra producenter og forhandlere, at det eksploderende salg smittede af på det mere professionelle udstyr til erhvervslivet.
- Vi oplever den største vækst på det trådløse område nogensinde. Der er en stribe virksomheder, der vælger at etablere trådløse lokalnet, fordi medarbejdere ønsker den samme fleksibilitet på arbejdspladsen, som de har fået ved at sætte opkoblingspunkter op hjemme, siger Jesper Dauw, direktør for Dlink.
Cisco meldte om en vækst på 30 procent for tungere erhvervsløsninger inden for trådløse lokalnet.
Det var et godt tidspunkt for erhvervsmarkedet for WiFi at lægge sig i læ af privatmarkedet og blive trukket frem af det. Teknologien havde nemlig året igennem optrådt i tv og frokostaviser som en sikkerhedsrisiko. Journalister havde gået rundt i byen sammen med en computernørd og en bærbar med WiFi-forbindelse og fundet åbne trådløse lokalnet.
Læg en plan
I klemmen mellem medarbejdernes ønske om at kunne tage deres bærbare med i mødelokalerne og risikoen for, at nettet står åbent, hvis det bliver sat forkert op, har virksomhederne være nødt til at tage stilling til trådløs teknologi.
- Virksomhederne kan ikke tillade sig at ignorere WiFi-teknologien. Den kommer, hvad enten de vil eller ej. Der er en række eksempler på, at medarbejdere selv har købt opkoblingspunkter og sat dem op uden it-afdelingens vidende. Derfor kan virksomhederne lige så godt lægge en politik og udstikke retningslinier for, hvordan de trådløse net skal sættes op, siger Ian Philips, der er trådløs ekspert hos Cisco.
Det hjalp sikkert også, at alle eksperter kunne fortælle virksomhederne, at de kan kan få den sikkerhed, de ønsker på trådløse netværk - blot de husker at benytte sikkerheds- og autentifikationsfaciliteterne.
Internationale undersøgelser viser, at antallet af ansatte herhjemme, der arbejder mobilt, allerede overstiger antallet af medarbejdere, der er bundet til en fast arbejdsplads. Denne situation ventes hele Vesteuropa at nå næste år, men det gælder ifølge analysebureauet IDC's undersøgelser altså allerede i Danmark. Det betyder ikke, at flertallet af medarbejderne bestandigt befinder sig ude på landevejene. Resultatet er netop nået ved at tælle de medarbejdere med, der kobler sig på nettet trådløst, hvor de end befinder sig i virksomheden.
Hotspots og bynet
Samtidig er der oprettet en række offentlige trådløse lokalnet. Disse net, der også kaldes hotspots, kan benyttes gratis som service eller mod betaling - typisk ved køb af et skrabekort med en adgangskode - på offentlige steder. Forretningshoteller og konferencecentre var tidligt ude, men nu varierer listen over foretagender, der tilbyder hotspots, fra Hillerød Golfklub til McDonalds fastfood-restaurant på Ikeas parkeringsplads i Høje Taastrup.
Desuden bragte det forløbne år en ny model med introduktionen af trådløse bynet. Foreløbig er 802.11-teknologien taget i anvendelse til at etablere trådløse forbindelser i Århus bymidte og i bydelen Katrinebjerg. Senest har Frederikshavn Kommune indgået en aftale med den nystartede virksomhed Atlas Cable & Wireless Systems, som i første omgang medfører etablering af trådløst lokalnet i midtbyen.
Billedtekst:
Flere og flere offentlige steder tilbød trådløse lokalnet i årets løb. Netpoint A/S fik fuld fart på forretningen med at installere de såkaldte hotspots på københavnske forretningshoteller. Her sidder administrerende direktør Ib Drachmann-Hansen med sin bærbare på SAS Radisson. Foto: Hans Juhl
