Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. november 2003.
LCD-TEKNOLOGIEN VIL SEJRE: Fremtidens fjernsyn er fladt, og i øjeblikket kæmper to teknologier om forbrugerens gunst. Plasma-tv er billigere, men alligevel ser det ud til at de mange fordele ved LCD-teknologien vinder kapløbet.
••• Plasmaskærmens største styrker er i øjeblikket prisen og størrelsen. LCD-skærme kan simpelthen ikke laves lige så store som plasma-skærme, og der kommer formentlig til at gå nogle år endnu inden det ændrer sig. Men alligevel er der ikke megen tvivl om, at LCD bliver fremtidens foretrukne fladskærm. På diverse it- og forbrugerelektronik-messer har det gennem de sidste par år været meget tydeligt, at det er LCD-teknologien de fleste firmaer for alvor satser på. LCD-skærmene er nemlig blevet udviklet så meget i de senere år, at mange af de fordele, som plasmaskærmene havde for et par år siden, er mere eller mindre forsvundet. Billedkvaliteten på de bedste LCD-skærme er nu til dags bedre end på tilsvarende plasmaskærme.
Stor, større, plasma
Plasmaskærme har dog stadig en markant fordel, når det kommer til størrelsen. Er man på udkig efter det største fladskærms-tv man kan få, er det et plasma-fjernsyn, man skal have fat i. I øjeblikket har koreanske LG Electronics rekorden for det største plasma-tv, der har en diagonal på 76 tommer. Det største LCD-tv kommer fra Samsung, og det har en størrelse på 54 tommer. Der findes faktisk endnu større udgaver af begge teknologier, men i de tilfælde er der tale om flere mindre skærme, der er sat sammen til én stor.
Med store fjernsyn følger også et stort strømforbrug, og det er især plasma-teknologien, der er den store synder. En typisk 30" LCD-skærm bruger omkring 70 watt, mens et 32" plasma-tv har et strømforbrug på omkring 270 watt - næsten fire gange så meget.
Men bortset fra de forskelle, der kan måles i kroner og ører, er der en lang række andre ting, man skal være opmærksom på, når man handler flade fjernsyn.
Skærm i flammer
Plasma har en alvorlig ulempe, der gør dem uegnede i mange situationer. Billedet kan nemlig brænde fast på skærmen, ganske som det kendes fra ældre billedrørsskærme til pc'er. Faktisk kan det tage så kort tid som 15 minutter for en plasmaskærm at få skader af et enkeltstående billede. Derfor skal man være varsom med at tilslutte spillebokse som eksempelvis en Playstation til et plasma-tv. Forlader man spillet i en menu, der ikke bevæger sig, risikerer man hurtigt at ødelægge fjernsynet.
Er billedet først brændt fast, kan man måske redde fjernsynet nogenlunde ved flere timers visning af gråtoner eller specielle billeder, der bruger hele farvepaletten, men der er ingen garantier. Og det bliver aldrig som nyt igen. Man slider nemlig bare resten af skærmen ned til et niveau, hvor man ikke længere opfatter det fastbrændte som en fejl.
Billedet på en LCD-skærm kan til gengæld ikke brænde fast, og derfor er teknikken klart overlegen i situationer, hvor billedet ikke bliver ændret så tit, for eksempel på infoskærme og lignende.
Plasma dør ung
Intet varer evigt, og heller ikke et fladt fjernsyn. Levetiden er således også en faktor, man skal holde sig for øje, når man investerer adskillige tusinde kroner i et nyt fjernsyn.
Plasma har den ringeste levetid af de to teknologier. Typisk mellem 25.000 og 30.000 timer. Hvis fjernsynet er tændt otte timer om dagen, går der derfor cirka 10 år, inden det holder op med at virke. De gasser, der bringes til at lyse i skærmen, nedbrydes efterhånden, og der er ingen måde, hvorpå man kan "fylde" ny gas på skærmen.
Det betyder også, at skærmen langsomt bliver dårligere og dårligere fra den dag, hvor den tages i brug. Efter blot et par år vil man kunne se forskel på skærmens farver og lysintensitet. Derfor er den reelle levetid formentlig endnu lavere end de 10 år, som den i teorien kan klare.
LCD-skærme har ikke den ulempe, og levetiden for sådan en er da også langt længere. LCD-skærmen virker nemlig lige så længe som baglyset virker, og når det endelig brænder ud, kan det faktisk skiftes. De fleste producenter opgiver levetiden på LCD-skærme til mellem 50.000 og 75.000 timer, hvilket er to-tre gange længere end et plasmafjernsyn. Hvis fjernsynet er tændt otte timer om dagen, kan et af de bedste LCD-fjernsyn således holde i over 25 år.
Få syn for sagen
Billedkvaliteten på LCD-skærme falder, hvis man ikke sidder lige foran skærmen. Selvom specifikationerne for mange LCD-skærme fortæller om en betragtningsvinkel på 160 grader ligesom plasmaskærme, så er der markant forskel på kvaliteten, og det er et punkt, hvor man på ingen måde må stole blindt på fabrikantens oplysninger.
Billedet på en LCD-skærm bliver hurtigere langt dårligere at se på end en plasmaskærm, jo mere skråt man står i forhold til skærmen. Plasma har nemlig den fordel, at de enkelte billedpunkter lyser meget kraftigere end LCD-skærmens pixels, der blot er lys, der sendes igennem LCD-krystallerne. Og det er ikke nogen nem opgave at få den rette mængde lys til at ryge igennem krystallerne for at frembringe den rigtige farve, når man ser på skærmen fra siden af. Men det er til gengæld noget som der konstant bliver arbejdet med, og teknologien bliver da også bedre og bedre. Men som det er nu, er farverne på en plasmaskærm mere levende at se på i de ekstreme vinkler. Billedet er ganske enkelt bedre, hvis man sidder skævt i forhold til skærmen.
Derfor er betragtningsvinklen er absolut et af de vigtigste punkter, når man skal købe et fladt fjernsyn, og man bør selv teste den hos forhandleren inden man køber. Det er i realiteten den eneste måde man kan sikre sig, at fjernsynet opfylder de krav til betragtningsvinklen, som placeringen i stuen måtte medføre.
For langsomme
LCD har en kedelig ulempe, der gør dem uegnede til hurtige spil, og som også kan være et problem ved action-sekvenser i film. Problemet er, at de enkelte billedpunkter i LCD-skærme ikke er særligt hurtige til at skifte fra en farve til en anden. Responstiden ligger i dag fra 16 millisekunder og opefter, og en responstid på 25 millisekunder er ikke altid nok til gøre oplevelsen af levende billeder perfekt. Det viser sig ofte som slør på skærmen hvis en ting bevæger sig hurtigt fra et sted til et andet. Eksempelvis i en tenniskamp, hvor tennisbolden vil lave en hale efter sig. Plasmafjernsyn her derimod ingen problemer med hurtige skift i billederne.
Det skal dog siges, at der er stor uenighed på dette område. Mens nogle overhovedet ikke lægger mærke til nogen former for slør i billedet på en LCD-skærm, kan det for andre være uudholdeligt at se på. Man kan eventuelt tage sin yndlings-actionfilm med ned til forhandleren og bede om at få den demonstreret på skærmen. Så finder man hurtigt ud af, om en forholdsvis høj responstid er noget man selv finder ødelæggende for filmoplevelsen.
Man bør sikre sig, at skærmen indeholder en intern tv-tuner, uanset om der er tale om plasma eller LCD. Mange flade skærme har nemlig en eller anden form for tv-tunerboks, der skal tilsluttes skærmen, før man kan se fjernsyn på den. Det er dog et rent æstetisk spørgsmål, om man bryder sig om at have en boks liggende på gulvet under sit flade tv, for det betyder ikke noget for billedkvaliteten. Alternativt kan man også tilslutte en video og bruge den som tv-tuner. Men i det tilfælde vil man ikke kunne optage ét program, mens man selv ser et andet.
Højttalere er ikke altid indbygget i et fladt tv, men man kan i mange tilfælde få matchende højttalere til at hænge på siden af fjernsynet.
BOKS:
Tre pletskud
Philips 17PF9945
Har man brug for et lille ekstra fjernsyn i køkkenet eller soveværelset, er Philips 17PF9945 på 17 tommer i 16:9-format helt perfekt. Fjernsynet kan enten stå på den medfølgende fod eller hænges op på væggen. Skærmen vejer kun syv kilo. Der er automatisk kanalsøgning via den indbyggede tv-tuner, og fjernsynet kan vise tekst-tv. Opløsningen er 1.280 x 768, og responstiden er nede på 16 millisekunder, og man får endda FM-radio med i købet.
Kr. 8.999,-
Philips
www.philips.dk
Tlf. 80 88 28 14
Eyegonomic W22
Danske Eyegonomic laver muligvis de flotteste skærme på markedet, og W22 er bestemt ikke nogen undtagelse. Der er tale om en LCD-skærm i bredformat med en opløsning på 1.280 x 720 pixels, og den kan både fås uden og med en tv-tuner-boks, så der kan ses fjernsyn på skærmen. Der er desuden indbyggede stereo-højttalere i bunden af skærmen. I modsætning til de fleste andre skærme har W22 ikke nogen decideret fod.
I stedet er den monteret med en støttepind, så man har mulighed for at indstille skærmen til den vinkel, der passer bedst. Vil man have skærmen op at hænge på væggen, kan der leveres matchende hængsler til den opgave.
Kr. 20.895,-
Gandalf Data
www.gandalfdata.dk
Tlf. 70 23 35 33
Samsung PS-42P3S
Har man pladsen, er de 42 tommer på PS-42P3S bestemt et nærmere kig værd. Prisen er bestemt ikke urimelig, og strømforbruget på 280 watt er ikke voldsomt for en 42 tommer plasmaskærm. Fjernsynet har indbygget tv-tuner samt tekst-tv med 2.100 siders hukommelse. Skærmen er i ægte 16:9 format og har picture-in-picture funktion. Fjernsynet vejer kun 29 kilo, og vil således fint kunne hænges op på en væg.
Kr. 29.997,-
Electronic World
www.electronicworld.dk
Tlf: 70 24 90 00
