Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
førertrøje: Viborg Amt slår alle i udbredelsen af elektroniske patientjournaler, og ildsjælene blandt læger er fulde af lovord. Nu skal systemerne imidlertid tilpasses Sundhedsstyrelsens grundstruktur for EPJ.
Viborg Amt giver landets øvrige amter baghjul, når det gælder udbredelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ). Tre ud af fire sygehussenge i amtet er allerede dækket af e-journaler, mens gennemsnittet i amterne blot er en ud af otte senge.
Den gule førertrøje skyldes, at Viborg Amt havde visionerne og modet til at tage hul på indførelsen af e-journalerne allerede i 1997. Og i dag findes der flere blandt lægerne, der ville betakke sig for at arbejde på et sygehus, hvor EPJ ikke er indført.
- Det er nærmest som at træde 100 år tilbage i tiden - jeg har prøvet det, siger overlæge Jens Juul på sygehuset i Nykøbing Mors under Sygehus Nord.
Blandt de største fordele ved e-journalerne nævner overlægen, at de nødvendige data altid er ved hånden, hvor man har brug for dem. Det er en stor hjælp både ved diagnostik og behandling.
- Og EPJ er et fremragende instrument, når det gælder uddannelsen af de unge læger. Alle data er på skærmen, og de kan vises på storskærm i forbindelse med undervisning. Man skal ikke ind på arkivet og hente journaler, siger Jens Juul.
Han har kun en negativ ting at sige om EPJ, og det er i forbindelse med, at der skal ske opdatering af it-systemerne. Så lukkes der ned, men problemet er dog blevet reduceret hen ad vejen.
Fokus på forløb
Amtets seneste større satsning gælder indførelsen af et system med udgangspunkt i forløbet af patienternes behandling - beslutningsprocessen fra diagnosen til planer for behandlingen.
En test af forløbssystemet blev indledt på Sygehus Nord i sommer. Forløbsfokuseringen repræsenterer en stor ændring i forhold til selve dokumentationsformen. I amtets nuværende notatsystem er lægernes traditionelle måde at føre journaler på, nemlig kronologisk, blevet bibeholdt. I forløbssystemet skal dokumentationen være tværfaglig og problemorienteret.
Forløbssystemet føjer sig til viften af systemer til dækning af næsten alle nødvendige aspekter. Foruden notatmodulet har amtet et plejemodul og et medicinmodul, og alle har en tæt integration til det patientadministrative system, der blandt andet ligger til grund for afsendelse af lægebreve. Blandt de øvrige områder, der dækkes, kan nævnes røntgen, laboratorium, patologi og indberetning til nationale databaser.
Amtets samarbejdspartner på it-området er først og fremmest det århusianske softwareselskab B-Data. Selskabet, der blev stiftet af Niels Knudsen i 1983, efter han havde forladt posten som direktør for Kommunedatas sygehusdatacenter, har i dag 65 ansatte, der alle arbejder udelukkende mod sundhedssektoren.
Overlæge Jens Juul har været en nøgleperson i dette samarbejde, og han gør derfor også opmærksom på, at han må betragtes som en udpræget entusiast. Juul var blandt ildsjælene, da opbygningen af EPJ til den medicinske afdeling skete, og det system er blevet skabelonen for hele Viborg Amt.
Erfaring gøder kreativitet
Amtet videreudvikler løbende, og efterhånden som læger, sygeplejersker og andre, der er involveret i patientbehandlingen, får opbygget erfaring, gøder det jorden for stadig flere ønsker om at få mere avanceret funktionalitet, fortæller projektchef Lene Sørensen, Sundhedsforvaltningen i Viborg Amt.
Lene Sørensen har haft fingrene dybt nede i materien, dels som aktiv sygeplejerske, dels som ansvarlig for implementering på Sygehus Viborg i et par år.
Ligesom andre steder, hvor der er indført EPJ, kan hun konstatere, at der blandt lægerne findes flere ildsjæle, men også at der har været større tilbageholdenhed generelt set over for brug af EPJ end fra sygeplejerskernes side.
- Lægerne vil naturligt nok have noget igen. E-journalen rummer i dag ikke "hele verden", hvilket papirjournalen gjorde. Men hertil er kun at sige, at man jo skal krybe, før man kan gå, og det er især økonomien, der sætter en begrænsning. Men selvfølgelig tæller også det faktum, at det er svært at specificere i bund fra starten, siger Lene Sørensen.
På sin vis kan Viborgs pionerrolle også betragtes som et handicap, nu hvor landets andre sygehuse omsider får sat fart på indførelsen af EPJ. De amter, der ellers ikke havde evnet at få etableret en omfattende it-støtte til det kliniske arbejde - det, der er forbundet med selve patientbehandlingen, kan nemlig starte med at skitse den ideelle løsning - den forkromede - op på en ren tavle. Og de kan fra starten indarbejde den længe efterlyste standard for strukturen af patientjournaler. Den står Sundhedsstyrelsen bag, og den har betegnelsen Grundstrukturen for Elektroniske Patientjournaler, G-EPJ.
Fordelen ved en ens grundstruktur er indlysende i forhold til nutidens verden, hvor stort set hvert amt har puslet med dets egen struktur, og hvor det er håbløst
at tale om udveksling af e-journaler på tværs af amter. Dertil kommer, at det strukturerede datagrundlag vil gavne forskerne kolossalt.
Men G-EPJ kræver også, at især lægerne skal ændre vaner. Det er slut med blot kronologisk at nedskrive sine vurderinger og beslutninger. Fremover skal der være system i tingene fra starten, og problemet - diagnosen - er nøglen.
- Vi står i en situation, hvor vi selv er kommet meget langt, og når der nu skal laves så radikalt et skift, er udfordringen at få enderne til at nå sammen. Hvis man starter fra bunden, har man ikke forpligtelsen til at udnytte al den erfaring, der er opbygget gennem årene, siger projektchef Lene Sørensen.
Logistikken i top
Men hun er fortrøstningsfuld.
- Vi vil jo hurtigt have noget, der er tilpasset i drift og få afprøvet tingene, hvorefter vi kan tage afsæt i det, siger hun.
Der forventes imidlertid en stigende registreringsbyrde, og det vækker nogen bekymring, fortæller projektchefen, som også peger på, at de, der arbejder med at få udviklet de bedst mulige grænseflader ud mod brugerne, kommer på hårdt arbejde med G-EPJ. Der bliver mange data, der skal vises, så logikken skal være i top, hvis overblikket skal beholdes.
Overlæge Jens Juul hilser Sundhedsstyrelsens struktur velkommen. Han har savnet en standardisering på området.
- Men jeg vil også prædike for, at den primære sundhedstjeneste og den sekundære kommer til at hænge sammen i Danmark. Her i Viborg Amt kan de praktiserende læger elektronisk henvise patienterne til sygehusene og stort set samtidig med, at vi udskriver patienter, kan vi sende epikrisen - et kort resumé af patientens sygehistorie - af sted til patientens praktiserende læge, siger Jens Juul.
Billedtekst:
At have de nødvendige data lige ved hånden, hvor man end har brug for dem, er af afgørende betydning, siger overlæge Jens Juul på sygehuset i Nykøbing Mors under Sygehus Nord.
