Små firmaer it-uddanner sig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.


Tre fjerdedele af mulighederne i virksomhedernes software bliver ikke udnyttet. De ansatte skal uddannes i at bruge programmerne optimalt.

Det er spild af penge at sætte et par vinduesviskere på en bil, hvis føreren ikke kan finde ud af tænde for dem. Det kan de fleste trods alt, eller også lærer de det, når det begynder at regne.
Så let går det desværre ikke med software. Systemerne leveres som regel med en stribe funktioner, som brugerne ikke bruger, enten fordi de ikke ved, de findes, eller fordi de ikke kan finde ud af at betjene sig af værktøjerne.
Virksomheder har altså brug for at uddanne medarbejderne i at bruge programmerne. Sådan lyder meldingen og ikke kun fra kursusudbyderne, der skal leve af at sælge uddannelse.
- På trods af tre årtiers konstante softwareinnovationer, som har forandret vores liv, går vi glip af 75 procent af de indbyggede fordele i softwaren, fordi vi ikke uddanner os tilstrækkeligt, konkluderer en IDC-rapport.
Kompetencegab
Noget tyder på, at man er klar over kompetencegabet ude på arbejdspladserne. For eksempel er efterspørgslen efter kurser i brugen af økonomisystemet Navision C5 steget voldsomt det seneste år. Landets seks certificerede servicepartnere, der ved årsskiftet overtog support og service på Navision-produkterne, melder om en tredobling i antallet af afholdte kurser. Systemet bruges typisk af mindre virksomheder med færre end 50 ansatte og omkring 27.000 daglige brugere i Danmark.
- På et kursus får virksomhederne øjnene op for nye måder at bruge deres system på. De lærer at få mere ud af deres software. De køber et modul for at opnå noget bestemt, for eksempel debitor-modul, der kan styre faktureringen automatisk. Men virksomhedens ansatte ved ikke nødvendigvis, at modulet også har en række andre funktioner, der kan være til gavn for virksomheden, siger Danny Fogel, talsmand for C5-servicepartnerne og direktør for Conzern, der selv er partner.
Det er især de små virksomheder, som har brug for undervisning i at udnytte systemerne effektivt.
- De skal bruge kræfterne på at sælge deres produkter i stedet for at bruge tid på for eksempel at skrive rykkere manuelt, når man nu kan få systemet til at gøre det automatisk. De har brug for dialogen med en underviser. Det trigger de spørgsmål, de har brug for at stille, mener Danny Fogel.

Billedtekst:
- Virksomhedernes udgifter ved ikke at uddanne medarbejderne tilstrækkeligt overstiger udgifterne til indkøb af softwaren, siger Microsoft Business Solutions-direktør Søren Fink. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere