Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
Landets største bank er nu sikret mod en katastrofe som den i marts. Spejlingscentret i Storkøbenhavn er i fuld drift.
beredskab
Danske Bank fik sidste weekend sat en endelig stopper for, at hardwarefejl kan lamme driften. Netop den type fejl giver historisk set de længste nedetider, og hardwarefejl har været årsag til to tredjedele af de større fejl, oplyser vicedirektør Peter Schleidt fra Danske Bank.
Banken kan nu køre en synkron spejling på splitsekundet. Hvis et stykke hardware i bankens ene driftscenter bryder ned, fortsætter driften uantastet på det andet driftscenter.
Bankens akilleshæl var den tidligere placering af de to driftscentraler - den ene i Brabrand i Jylland og den anden i Ejby ved Glostrup. Afstanden forhindrede en øjeblikkelig spejling.
I weekenden blev der overført 600 gigabyte data fra Brabrand til et nyt center i det storkøbenhavnske område, og dermed udgør afstanden ikke længere et problem.
- Datamængden svarer til cirka 20 procent af de data, der benyttes i bankens mest vitale systemer, siger Peter Schleidt.
Banken havde varslet, at netbankerne og en række andre selvbetjeningssystemer blev lukket fra lørdag kl. 18 til søndag kl. 12, men banken kunne åbne for systemerne allerede kl. 10.
- Og driftsmæssigt har det kørt fint siden, men jeg vil gerne være lidt ydmyg en stund endnu, og vi kører med forhøjet beredskab resten af ugen, siger Peter Schleidt.
Stigende udgifter
Satsningen på synkron spejling har fået bankens udgifter til it-drift til at stige, men banken har sandsynligvis fået ganske gode vilkår hos it-leverandøren IBM. Det var nemlig IBM, der havde hovedrollen i bankens hidtil alvorligste nedbrud i marts.
Efterfølgende krævede banken sig delvist kompenseret for ekstraudgifter på 50 millioner kroner. 10.000 kunder havde anmeldt erstatningskrav.
Ifølge Peter Schleidt har banken da også forhandlet, hvad han kalder en fornuftig pris i hus med IBM, men han ønsker ikke at gå yderligere i detaljer.
Marts-mareridtet begyndte, da en IBM-tekniker skulle udskifte den ene af to strømforsyninger i en ældre lagringsenhed (RVA). Systemet døde, og senere kiksede rekonstruktionen af data grundet fire hidtil ukendte fejl i databasen DB2. Nedbruddet lammede netbanken, valutahandel og overførsel af penge til andre banker i fire dage.
Fuldautomatik på vej
Danske Bank har lagt et ekstra lag af software hen over centrenes drift. Det er IBM's GDPS (Geographically Dispersed Parallel Sysplex), der i sig selv udgør et katastrofeberedskab med henblik på at kunne fortsætte driften umiddelbart. Ifølge Peter Schleidt bruges GDPS i cirka 150 virksomheder verden over.
Endnu kræver det en kort manuel intervention, før opgaverne på et ramt center "svinges" over på det raske center, men i løbet af næste år går det pr. fuldautomatik.
- Vi afventer resultatet af pilotforsøg med den software i andre banker, siger Peter Schleidt.
Da Danske Bank er helt i front, hvad angår at lade kunderne udføre arbejdet selv via nettet, er driftsstabilitet endnu mere kritisk end for de fleste andre i branchen. Nyeste tiltag er i øvrigt, at privatkunderne tilbydes et budgetsystem, som også kan anvendes til budgetopfølgning gennem en automatiseret kategorisering af kundens transaktioner. Budgettet kan også anvendes i sammenhæng med efterfølgende rådgivning i banken, hvor kunden kan tillade bankrådgiveren at kigge med på budgettet via nettet for eksempel i forbindelse med køb af ny bolig og låntagning.
Billedtekst:
- DMdata, som kører vores drift, fastholder centret i Brabrand, og da alle vore maskiner kan opereres lige så godt fra
Jylland som fra København er det beredskabsmæssigt absolut et plus, siger underdirektør Peter Schleidt, Danske Bank.
Foto: Casper Dalhoff