Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. november 2003.
Projektlederen skal vide, at et it-projekt handler lige så meget om ændringer i organisationen, som om it. Kommunikation, overblik og lederevner er kodeordene.
INDSIGT
Tiderne er skiftet for it-projektlederen. I 80'erne og 90'erne blev løsningerne flået ned fra hylderne og smækket op i et rasende tempo af konsulenter, sælgere og projektledere i en pærevælling. Det tekniske var i fokus, og projektlederen havde ærligt talt ikke tid til at bekymre sig alt for meget om, om den løsning, hans firma var ved at implementere hos kunden, nu også var den rigtige. Er det at sætte tingene på spidsen? Javist, men der var noget om snakken.
- I dag er det meget vigtigt, at den menneskelige del er til stede, så projektlederen kan sætte sig ind i kundens behov. I 90'erne var leverandørerne hurtige til at sælge produkter, der sjældent tog grundlæggende afsæt i kundens situation og virksomhed. I dag er der tættere relationer mellem kunde og leverandør. De er mere fokuserede på kundens behov. Det tror jeg, er den store forskel på en projektleder den gang og i dag. Der er ikke så mange cowboys tilbage på markedet, og virksomhederne køber ikke mere bare vidundermidler, der laver en masse knopskud på systemet. En projektleder skal vide, at det ikke kun handler om it, men i lige så høj grad om organisationsændring, siger Henrik Amdi Madsen, sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening.
Det fælles sprog
Det handler også om terminologi, om at tale det samme sprog.
- Når man starter et projekt, skal man være enig om det fælles sprog. Forretningsfolkene skal lære lidt it, og it-folkene skal lære lidt forretning. Man skal finde frem til en projektkultur og definere en fælles terminologi. Der er meget vigtigt, siger Jesper Nordentoft, udviklingschef i Berlingske IT.
Faktisk er fin-tuningen af terminologien så vigtig, at han foretrækker at sende alle projektdeltagerne på et teambuilding-arrangement, før de går i gang.
- Det er selvfølgelig også hyggeligt at drikke et par øller sammen, men det er mere end det: Det er begyndelsen på et nyt, fælles sprog. Det kan lyde vældig akademisk, men det er ret praktisk. Vi skal have defineret de centrale begreber i et projekt, inden vi går i gang, siger Jesper Nordentoft.
Når man laver et it-system i en virksomhed, er det i virkeligheden en organisationsændring og en ændring af folks hverdag, siger han.
- Tidligere havde projektlederne mindre blik for organisationen, men i dag er it gået fra at være en perifer ting i virksomheden til at være hjerte og lunger. Man kan lave det perfekte it-system, men hvis det ikke passer til forretningen, jamen, så går det bare ikke, siger han.
Kravene til en projektleders evne til at kommunikere er skærpet betragteligt, mener Christel Boétius, projektleder i Direktoratet for Fødevareerhverv.
- En projektleder skal have nogle andre kompetencer i dag, end de skulle i 1990'erne. Dengang talte man om specialister, som var fagligt dygtige. I dag handler det mere om ledelseskompetencer - formentlig fordi, der i dag er så mange projekter, der går på tværs af organisationen, siger hun.
Det betyder også, at en projektleder i dag er en værdifuld spiller på strategisk niveau. Ganske vist sorterer projektlederne i Direktoratet for Fødevareerhverv under it-chefen, og sidder ikke med i ledelsesgruppen.
- Men projektlederen kender forretningen til bunds, så selvom vi ikke sidder med på ledelsesniveau, tror jeg, at vi er tæt på beslutningerne med en positiv indflydelse, siger Christel Boétius.
Indgående kendskab
Projektlederens rolle gennem årene har udviklet sig mod, at der er mere fokus på forretningssiden.
- It-løsningerne er i dag tæt forbundet med kerneforretningerne i organisationen. It-projekter er ikke længere ingeniøropgaver eller it-specialistopgaver. Det er mere effektive arbejdsgange og kommunikation. Forståelsen af forretningssiden er der mere vægt på i dag, siger Henrik Bang, datachef i Undervisningsministeriet, hvor hans 40 ansatte i it-funktionen servicerer 600 brugere.
Det er sjældent, han henter eksterne projektledere ind til at lede interne projekter. I så fald er det en nødløsning, for vores egen er bedre, siger han
- De kender forretningen, og det er det, jeg prioriterer højest, når jeg skal vælge projektledere blandt de ansatte. Vi er jo gået fra at være et produktionskontor til et formidlingskontor. Driftopgaver lægger vi ud til eksterne leverandører. Vi skal være gode til at forså, hvad det er for en forretning, vi har her i ministeriet. Det kræver, at man kender sin organisation indgående, når et regeringsskifte pludselig betyder, at vi skal til at servicere alle AMU-centrene, for eksempel. Jeg lægger vægt på, at mine projektledere har overblik, er systematiske og har gode evner for at samarbejde. Jeg vurderer først og fremmest mine projektledere på personlige kvalifikationer, siger Henrik Bang.
Billedtekst:
- Tidligere havde projektlederne mindre blik for organisationen, men i dag er it gået fra at være en perifer ting i virksomheden til at være hjerte og lunger, siger Henrik Nordentoft, udviklingschef i Berlingske IT.
