Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
PORTRÆT
Folketinget er et overflødighedshorn af knapper at trykke på, når man vil påvirke samfundsudviklingen. Og det vil Dansk Folkepartis
it-ordfører Jørn Dohrmann. Han vil have digital forvaltning og elektroniske patientjournaler indført nu, og det må gerne koste penge.
- De første 14 dage, jeg gik rundt herinde, tænkte jeg på, hvor privilegeret jeg er. Tænk, at det var mig, der blev valgt ind. Jeg var i kamp med nogle store politiske profiler, så jeg kunne næsten ikke fatte, at det blev mig, som fik lov til at gå på arbejde her, siger Jørn Dohrmann.
Gangene og salene på Christiansborg maner ganske rigtigt til respekt og ydmyghed. Det danske demokratis hovedbygning i hjertet af København emmer af historie, og overalt myldrer folketingsmedlemmer og kendte aktører på den politiske scene. Atmosfæren er hektisk dæmpet, alle ser ud til at være på vej, men tager sig alligevel tid til at tale med hinanden, to og to eller i små grupper.
Midt i det mylder befinder Dansk Folkepartis (DF) miljø- og it-ordfører, Jørn Dohrmann, sig. Han er 34 år og blev valgt ind i Folketinget for Kolding-kredsen i Vejle Amt efter Dansk Folkepartis jordskredsvalg i 2001, og han er stolt af at være MF'er.
Da brancheorganisationen Dansk IT for nylig bad de politiske partiers it-ordførere om at skrive en åbningstale, hvor de formulerede holdninger og mål for udviklingen af it i Danmark, kom Jørn Dohrmann lidt overraskende ud med den højeste score i den sammenligning, Computerworld efterfølgende lavede.
Selv er Jørn Dohrmann kun overrasket over, at de andre it-ordførere har så lidt at byde på:
- De har ellers haft chancen for at markere sig længe, siger han.
Digital forvaltning koster
Han vil ikke erklære DF for Danmarks it-parti og heller ikke pege på en enkelt mærkesag på it-området.
- Men it er en drivkraft for samfundsudviklingen, så der skal penge til uddannelserne og forskerparker, vi skal have digital forvaltning, it i folkeskolen og forskerparker. Og der skal nedsættes et it-råd, som kan lytte til branche og brugere og sætte dagsorden for debatten, siger han.
Det er ikke for at spare skattekroner, at Danmark skal ændre den offentlige forvaltning fra en papirbunden fremmødekultur i kommunikationen med de offentlige kontorer til en netbaseret udveksling af dokumenter og signaturer.
- Det er klart, at virksomhederne, som har investeret store summer i it, vil have payback på deres investeringer. Men når det gælder udviklingen af den digitale offentlige forvaltning og indførelse af elektroniske patientjournaler, som letter tilværelsen for borgeren, må det gerne koste lidt, siger Jørn Dohrmann.
Aldrig levebrødspolitiker
Dansk Folkeparti levede i kulden, uden for forhandlingerne, under den socialdemokratisk ledede regering. Nyrup Rasmussen dømte partiet "ikke stuerent", men under Fogh Rasmussen har DF fået mere spillerum som regeringsstøtteparti.
- Der er ingen dårlig stemning mellem mig og socialdemokraterne. Nyrup var dengang, og vi er kommet videre. En af dem, jeg hyppigt diskuterer it-spørgsmål med, er socialdemokratiets it-ordfører Thomas Adelskov, siger Jørn Dohrmann.
Han mener, at it- og forskningsminister Helge Sander egentlig har gjort det godt, men vil ikke svare direkte på, om han har levet op til forventningerne.
- Regeringen mangler fokusering på it-området, men Sander har taget gode initiativer. Jeg tror, at uanset hvem der er minister, vil ingen være helt tilfreds. Man vil heller ikke være tilfreds med sig selv. Det politiske arbejde består jo af lange beslutningsprocesser og lobbyarbejde, og man får ikke bare de midler, man vil have, selvom man har en god ide. Men jeg vil aldrig holde op med at prøve at påvirke udviklingen. Den dag, jeg ikke brænder for det, er jeg ikke politiker længere. Der er folketingsmedlemmer herinde, som er levebrødspolitikere. De kommer ikke i salen, og de har hele tiden undskyldninger for at blive væk fra udvalgsarbejdet. Til gengæld er de gode til at komme i medierne på det rigtige tidspunkt. Sådan vil jeg ikke være, siger Jørn Dohrmann, mens engagementet lyser ud af ham.
I onkels fodspor
Hans onkel, Helge Dohrmann, som døde i 1989, var et fremtrædende medlem af Fremskridtspartiet. Jørn Dohrmanns forældre advarede sønnen mod at følge i onklens fodspor og gå ind i politik. Han valgte alligevel i 1997 at tage de politiske slagsmål som byrådsmedlem i Vamdrup, hvor han havde meldt sig ind i det dengang to år gamle DF.
- Jeg kan ikke bare være ligeglad. Tænk, hvis vi alle sammen var ligeglade. Jeg meldte mig ind i partiet, fordi dets grundholdninger svarer meget godt til mine egne, selvom man selvfølgelig ikke kan være enig i alt, siger han.
Jørn Dohrmann er udlært mekaniker og har en uddannelse i automatikmekanik. Det har sendt ham rundt på Europas industrigulve som rejsemontør, hvor han blandt andet programmerede styringer til robotter. Her fik han en fornemmelse af mulighederne med it.
Det var dog miljøpolitikken, der stod øverst på hans ønskeseddel, da ordførerskaberne skulle fordeles efter valget i 2001. It-området kom til som en god sidegevinst, mener han.
De andre driller
Som ny folketingspolitiker er der en række spilleregler, der skal læres.
En af de vigtigste er at tænke sig godt om, før man udtaler sig. I sommer, da debatten om private haveejeres brug af sprøjtegifte bølgede, luftede Jørn Dohrmann til en journalist tanken om at indføre et kørekort til haveejere. Journalisten ringede rundt til de andre miljøordførere for at høre, om de kunne støtte den ide, og oppositionens ordførere syntes, at ideen lød tilpas tåbelig til, at den ville de da gerne støtte som et forslag. Det ville nemlig få regeringen til at se uheldig ud, hvis den skulle behandle - og afvise - et så uigennemtænkt forslag fra sit støtteparti.
- Oppositionen kan godt lide at drille regeringen på den måde. Og det var ikke et forslag, jeg fremsatte, men en tanke, jeg luftede, som journalisten selvfølgelig fangede, siger Jørn Dohrmann.
Han burde ellers nok kunne tåle at blive drillet, for nogen tøsedreng er han ikke. I sine yngre år kørte han motorcykelræs med sidevogn på landets speedwaybaner. Et alvorligt uheld fik ham dog til at stoppe. Risikoen var for stor, men han triller stadig rundt på sin motorcykel, en Yamaha Virago 535, når lejligheden byder sig. Ellers fisker han og tilbringer tiden i hjemmet i Vamdrup med sin halvanden år gamle søn, Tobias, og sin schweiziske kone Claudia.
Asiater er dygtige
I øjeblikket er Jørn Dohrmann i Kina, i Beijing, hvor han deltager i en konference for unge parlamentarikere. I tre dage diskuterer de unge politikere fra hele verden it, miljø og økonomi.
- Vi skal betragte Asien som en samarbejdspartner og ikke som en trussel for danske it-virksomheder. Vi må være realistiske og forholde os til, at asiaterne er dygtige. Vi kan ikke konkurrere med dem på løn og produktionsomkostninger. Derfor er det så vigtigt, at vi laver gode miljøer, hvor uddannelserne og erhvervslivet kan finde hinanden. Vi kan kun konkurrere på viden og udvikling, siger han.
billed:
Jørn Dohrmann, miljø- og it-ordfører for Dansk Folkeparti, er stolt af at være folkevalgt. Han ser skævt til levebrødspolitikerne og siger, at han har et glimrende forhold til det socialdemokrati, der kaldte hans parti for "ikke stuerent" under Nyrup-regeringen.
Foto: Torben Klint
