Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
Forskning punkterer myten om, at e-journaler nærmest pr. automatik giver bedre
intern koordinering og færre fejl.
Holdningen til elektroniske patientjournaler er for ukritisk. De hyppigt set påstande om, at e-journalerne sætter en stopper for fejl i behandlingerne og sikrer effektiv intern kommunikation og koordination, bygger snarere på de populære myter om it end på forskning.
Bag denne bredside mod de "vedtagne sandheder" om e-journaler står forsker cand. psych. Signe Svenningsen. Hun har fulgt en gruppe læger, sygeplejersker og lægesekretærer på Svendborg Sygehus. Forskningen er dokumenteret i en ph.d.-afhandling om, hvorledes der sker en nærmest subtil omfordeling af både arbejde og risici, når man indfører den elektroniske patientjournal .
- Der er bestemt blevet mere samarbejde og koordination om bestemte sider af patientens sag, nemlig medicin og diagnoser. Men kommunikationen om de bløde faktorer, som bekymring, livssituation og efterbehandling, er ikke øget - måske nærmere tværtom, siger Signe Svenningen, der er adjunkt ved Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet på Handelshøjskolen i København.
Ny type fejl
Der er sket en reduktion af visse typer fejl i behandlingen, men nye typer opstår.
- Hvis en information ikke er skrevet rigtigt ind i første omgang, kan fejlen vokse sig alvorligere end tidligere. Alle læser jo, hvad der står, og tager det for gode varer. Tidlligere registrerede man meget flere gange, hvilket gav en bedre chance for, at der blev taget et ekstra tjek, hvis der var uoverensstemmelser, siger hun.
Forskeren fik også konstateret, at visse forhold blev overladt nærmest til tilfældigheder. Ansvaret var ikke godt nok fordelt.
- Jeg tror ikke, at der blev brugt kræfter nok på at organisere arbejdet og justere rutinerne, efter EPJ-systemet var indført. Visse steder blev områder, som der burde laves klare rammer for, negligeret. Det er ikke nok at fastlægge ansvarsfordeling, før systemerne indføres, for man kan ikke gardere sig fuldstændigt, siger hun.
Tåget ansvarsfordeling
Signe Svenningsen konstaterede, at en tåget ansvarsfordeling gav problemer i forbindelse med de mere udramatiske resultater fra prøver. Resultaterne overføres direkte til patientjournalen, men det er ikke altid, der bliver ageret på de
udramatiske prøver. Det kneb også med at få noteret, når der var reageret - altså med oprydningen.
Men Signe Svenningsen pointerer, at EPJ naturligvis indebærer mange fordele. For eksempel forsvandt et af de problemer, som koster enorme mængder tid, nemlig jagten på forsvundne journaler.
Og informationerne er ikke længere blot forbeholdt den, der p.t. har papirjournalen foran sig.
Sygeplejerskerne benyttede muligheden for at blive mere vidende om den medicinske agenda, tilpassede aktiviteterne dertil og gav lægerne et bedre med- og modspil.
Lægerne blev mere kritiske over for de informationer, som de selv indtastede. Hidtil var patientjournalen ført af lægesekretærer, der udskrev bånd fra lægens diktafon.
- Lægen bliver forfatter, korrekturlæser og redaktør. Det er dog ikke alle læger, der kan lide det. Visse føler, at der er væsentligere ting, de bør bruge deres tid på - og at deres status undermineres, fortæller Signe Svenningsen.
Men flere læger begyndte i højere grad også selv at booke prøver, da det stort set blot indebar at trykke på en knap, i stedet for få andre til det.
Men at rutiner og hierarkier er dybt rodfæstede på hospitaler, så hun også flere eksempler på. Visse steder var det forsat "business as usual", oven på den nye "business".
- Arbejdet bliver mere og mere organiseret om en konkret sygdom, når man bruger e-patientjournaler, men måske er patienten også ensom, dårligt ernæret eller angst, og det kan i sidste ende lede til en genindlæggelse, siger forskeren, cand. psych. Signe Svenningsen. Foto: Torben Klint
