Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
Fremtidens elektroniske patientjournalsystem er løftestangen for at få lirket en mere struktureret arbejdsform igennem, men ikke alle tror på, at projektet lykkes.
Det danske sygehusvæsen står foran en udfordring, som har voldt mangen en stor privat koncern alvorlige problemer. Nye it-systemer skal indføres som løftestang for at få indført mere strømlinede processer og større gennemsigtighed. Naturligvis til gavn for patienterne, styringen, økonomi og forskning
De nye it-systemer er den kommende generation af de elektroniske patientjournaler, der alle bygger på en fælles grundstruktur - en standard.
Lykkes den omfattende ændring af arbejdsprocesserne, bliver de danske sygehuse blandt de mest professionelle i verden, når det gælder dygtig udnyttelse af e-journaler. Men ifølge kritikere er der tale om teoretisk skrivebordsarbejde, der i værste fald skader mere, end det gavner.
Det er Sundhedsstyrelsen, der via dens "Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal", også kaldet G-EPJ, lægger op til nye, mere ideelle arbejdsrutiner for læger, sygeplejersker og andre involverede. Der skal system i tingene. Mere struktur, mere overblik. Mindre hen-ad-vejen, mindre hovsa.
Snakker ikke sammen
G-EPJ er imidlertid også en løsning på et alvorligt problem, der er opstået gennem de seneste år. Lige nu indføres et væld af forskellige elektroniske patientsystemer, som ikke "snakker samme sprog". Derfor kan patienten stadig være på herrens mark, hvis indlæggelsen sker på et fremmed sygehus, ligesom sammenligninger sygehuse imellem fortsat er svære. Og sygehusene skal senest ved udgangen af 2005 kunne levere de nødvendige data til kvalitetsvurdering på tværs. Det fremgår af den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007.
Den nye struktur, G-EPJ, har mange støtter. Blandt disse er centerchef, dr. med. Allan Kofoed-Enevoldsen, Centralsygehuset Esbjerg Varde. Ifølge ham er den nuværende arbejdsform ikke den bedste. Men den blev lagt fast i en tid, hvor papirjournalerne var værktøjet til indbyrdes kommunikation, og papir har nu en gang sin begrænsning. Man starter i ét hjørne og fortsætter ned ad siden og så videre.
- Med brug af elektroniske journaler kan vi komme helt ind og fatte ved benet af de nuværende arbejdsgange. Man kan kræve, at arbejdet struktureres, siger Allan Kofoed-Enevoldsen.
Ifølge ham har det dog også tidligere været muligt for en læge at arbejde struktureret. Men kun på en god dag, hvor der er tid til at få lavet et resumé af de forskellige problemer.
Problemløsning er udgangspunktet for G-EPJ. Et problem konstateres, en hypotese udmøntes og ud fra den en foreløbig diagnose. Den danner grundlag for planlægningen af behandlingen fra a-z. Målet - det forventede resultat - registreres og sammenholdes ved endt behandling med det endelige resultat.
Alt registreres ud fra kodesystemer for diagnoser, medicin og anden behandling. Også alle testresultater, der pr. automatik ryger til rette patientjournal. Dermed bliver data et sandt eldorado at foretage analyser i for eksempel for forskere og administratorer.
Væk med dobbeltbogholderi
Væk er dobbeltbogholderiet i form af nutidens system, hvor lægerne har papirjournalen skrevet med lægesekretærens hjælp, mens sygeplejerskernes har deres helt eget system (Kardex) til egne notater, hvortil kommer floden af testresultater, der kommunikeres fra laboratorier, røntgen og scannere igennem organisationen.
Lykkes G-EPJ, må familien Danmark finde andre ting at beklage sig over end, at højre hånd på sygehuset ikke aner, hvad venstre hånd gør. Samarbejdet forbedres. Der bliver færre fejlbehandlinger og fejlmedicineringer. De udygtige sygehusafdelinger kan ikke længere gemme sig, ej heller dem, der rutter med pengene. Sådan lyder løfterne.
Malurt
Men forskeren, cand. psych., Signe Svenningsen drypper malurt i bægeret. G-EPJ er lavet på forkerte præmisser, siger forskeren, der er adjunkt ved "Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet" på Handelshøjskolen i København.
- Brugen af G-EPJ forudsætter, at læger og sygeplejersker vender om på en tallerken. Alle data skal struktureres efter problemer, og det er især lægerne uvant med. Dertil kommer, at der anlægges et for begrænset perspektiv på, hvad lægeopgaven egentlig går ud på, siger Signe Svenningsen.
Hun har selv på tæt hold fulgt læger, sygeplejersker og lægesekretærer i længere tid. Det var som led i forskningen, der lå til grund for hendes ph.d.-afhandling, og som vedrørte den daglige brug af en af de nuværende typer e-patentjournaler.
Ifølge hende ligger G-EPJ-strukturen langt væk fra måden, der arbejdes på i dag. Normalt vil en sådan distance udgøre den sikre vej til ineffektiv udnyttelse af et nyt it-system. Og dermed til, at der registreres for lidt.
- Forudsætningen bag G-EPJ er nærmest, at der altid er tale om rationel beslutningstagen, men sådan er det ikke. Læger laver også noget, der ikke er strengt medicinsk begrundet - af gode grunde. Det kan for eksempel være at tage en prøve for meget for at berolige den angste patient, siger hun.
Hun ser også en risiko for, at patienter med uklare problemer risikerer at blive "underspillet". Det er blandt årsagerne til, at hun håber, at der bliver godt med rum til, hvad der kaldes fritekst. Altså til ustrukturerede oplysninger.
Meget tidskrævende
Hvad der sker, når medicinske informationer i højere grad skal kobles til koder, har danskeren Brit Ross Winthereik, der er ved at afslutte en ph.d.-afhandling på Erasmus Universitetet i Rotterdam, undersøgt. Hun fokuserer i sin forskning på praktiserende lægers brug af e-patientjournaler i Danmark, Holland og England.
- Der er utroligt meget ekstraarbejde forbundet med at bruge koder for læger, og det skaber nogle dilemmaer. De skal hele tiden balancere kravet om at kode, så data bliver transportable, men de skal også være til stede her og nu for patienterne, og de to ting er ikke altid helt forenelige, siger Brit Ross Winthereik, som har en Master-grad i videnskabs- og teknologistudier fra universitetet i Mastricht.
Hun kan se, at mange læger nøjes med at registrere det, der er let. En diagnose, der er lige til at gå til. Men ikke det svære såsom et samspil af psykiske lidelser.
- I debatten er der imidlertid en tendens til at lægge bolden på lægernes banehalvdel - det er dem, der har et problem. Dem, der skal forandre sig, siger Brit Ross Winthereik.
Pædagogisk opgave
Den Almindelige Danske Lægeforening støtter G-EPJ.
- Men vi er godt klar over, at der ligger en pædagogisk opgave i at få lægerne til at skulle strukture deres data, og vi vil gerne være med til at løfte den opgave, siger foreningens formand, Jesper Poulsen.
Han er overbevist om, at hvis de nye systemer laves godt nok, så vil fordelene for lægerne tælle mere end ulemperne.
- Men det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle inddrages i udviklingen på linie med myndigheder og leverandører, sådan som der lægges op til i den nationale it-strategi for sundhedsvæsenet, tilføjer han.
Men Jesper Simonsen, ph. d. og lektor i datalogi på Roskilde Universitetscenter, giver ikke G-EPJ mange chancer.
- Det minder mig om erhvervslivets BPR-projekter for nogle år siden, siger han med henvisning til, da Business Process Reengineering var på mode. Det var en metode til at få kasseret gamle arbejdsprocesser og indført nye strømlinede.
- Senere studier har vist, at op mod 70 procent af BPR-projekterne blev fiaskoer, siger Jesper Simonsen.
Hans forskning, der også er udmøntet i en bog, har været koncentret om, hvorledes man via en professionel, praktisk baseret forundersøgelse kan bane vejen for udviklingen af et system, der har en god chance for at blive en succes. Og han har under sin forskning set flere eksempler på, at systemer, der synes særdeles fornuftigt opbygget, teoretisk set, kommer til kort i den virkelige verden.
Boks:
Træg start for EPJ
Hvis man kan kalde sygehusene for produktionsvirksomheder, halter de alvorligt bag de "rigtige" virksomheder, når det gælder om at bruge it i produktionsstyringen. Men den første hensigtserklæring om at få indført en elektronisk patientjournal (EPJ) som centrum for både behandling, statistik og forskning blev dog udmøntet tilbage i 1994. Det blev i mange år til hensigtserklæringen, og først omkring årtusindeskiftet begyndte sygehusene for alvor at røre på sig. I foråret 2003 var 92 procent af sengene på landets offentlige sygehuse dog stadig ikke dækket af e-journalerne. Regeringens målsætning går på, at der skal være landsdækning i 2006.
Den indtrufne ketchupeffekt repræsenterer imidlertid også kaos, idet ingen har sikret, at de mange forskellige EPJ-systemer smidigt kan udveksle de nødvendige data. Med Sundhedsstyrelsen for bordenden var der ved udgangen af 2001 udviklet en grundstruktur (G-EPJ), som de mange it-leverandører forventes at overholde fremover. toft
