Færinger rådgiver om digitalt tv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.


Digitale tv-systemer er i drift i en håndfuld lande, heriblandt Færøerne, der er ved at opbygge en konsulentforretning på deres enkle og hurtigt etablerbare løsning. Samtidig konkurrerer mobilproducenterne om at udvikle 3G-telefoner, der kan modtage digitale tv-signaler.

ITU Telecom 2003
Geneve: Digitalt tv også kaldet DTT (Digital Terrestrial Television) er i luften i en lille håndfuld lande, og det er et underliggende tema på telemessen ITU Telecom 2003, blandt andet fordi en række teleselskaber også leverer kabel-tv. På messen kan de selskaber, der i øjeblikket overvejer, hvordan de skal gribe den nye teknologi an, hente hjælp om ikke fra Danmark, så fra det danske rige.
Det er ganske vist sandt, at Skive-virksomheden Dantherm er eneste danske udstiller. De viser kabinetter til kølesystemer til mobilsendere med plasticspjæld, der er godkendt som helt brandsikre, og til udendørs aircondition-anlæg, der bringer støjen ned på 42 dB i tre meters afstand.
Men ikke langt derfra står det færøske teleselskab Føroya Tele. De tilbyder andre teleselskaber en model, der gør det muligt hurtigt at få en DTT-løsning i gang, og herudover kan det færøske teleselskab bidrage med deres egenudviklede abonnementsmodel.
- Ideen om at etablere digitalt tv på øerne fremkom i januar 2002. Vi havde en løsning i test i juli og samme system i drift den 5. december samme år, siger Edvard Joensen fra Føroya Teles strategi- og forretningsudviklingsafdeling.
Det er denne udrulningshastighed, som de lettere måbende besøgende på den færøske stand fra lande, hvor man endnu diskuterer, godt vil høre nærmere om.

Tv på mobilen
Der foregår i øjeblikket et kapløb om at udvikle mobiltelefoner, der kan modtage DTT tv-signaler. Med overgangen til 3G kan man godt nok streame tv til mobilen, men hvis brugerne bliver i stand til at hente tv-signalerne direkte fra luften, behøver de ikke betale mobiltakst - kun licens.
Japanske NEC viser en forsøgs-model, der henter de digitale tv-signaler fra luften via en antenne på længde med en pegefinger, som trækkes op af telefonen, når det er tid at se tv. Det er hensigten at benytte 3G-nettet som returvej.
NEC har udviklet sin egen OFDM-dekodning (Orthogonal Frequency Division Multiplexing) til at hente tv-signalerne med, og forsøgsmodellen overfører videosignalerne i MPEG2 og viser dem i MPEG4.
Der har længe været små bærbare tv-modtagere på markedet uden at de har været nogen særlig succes, men NEC mener, at situationen er en anden i dag.
- Min mor havde sådan et for tyve år siden, og det var godt nok ikke imponerende, men det var firser-teknologi. Dette er teknologi fra 2003, hvor for eksempel skærmene har fået en opløsning, der gør det til en helt anden oplevelse, siger konsulent Nader Zein fra NEC's netværkslaboratorier i England.
NEC regner med at have en DTT-mobil ude i 2005. Japan skal efter planerne have DTT fra december i år i Tokyo, Nagoya og Osaka.
Også hos et andet japansk selskab, Sharp ses en prototype af en DTT-mobiltelefon, som selskabet regner med at have en digital tv-mobil ude på det japanske marked i 2005.

Billedtekst:
Færøerne har haft digitalt tv siden december 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere