Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.


Gys i pladebutikken
Oslo: Lad læssevis af musikfiler flyde frit på nettet og hold jer fra pladebutikkerne! Det er parolen hos en hollandsk organisation, der kalder sig Whose Niuews Crue, og som opfordrer til totalt boykot af musik-cd-indkøb fredag den 31. oktober.
Det direkte mål for aktionen, som ikke utilfældigt falder sammen med amerikanernes Halloween-fejring, er ifølge Itavisen.no den internationale pladebranche - og navnlig de selskaber og kunstnere, der udgør frontlinien i det juridiske korstog mod almindelige mennesker, som udveksler musikfiler på nettet.
Om den menige pladekøber så kan hitte rede i, hvem der er ‘røvere' og hvem der er ‘soldater' i den sammenhæng, er et af de gode spørgsmål, Itavisen stiller. Et andet kunne være: Om initiativet mon ikke blot giver myldretid i cd-butikkerne om lørdagen?

Afløb for taletrang, men ...!
Rio de Janeiro: En grotesk kendsgerning styrker nu Brasiliens status som et, socialt set, kontrasternes land (de rigeste 10 procent af befolkningen tegner sig for 46,1 procent af indtægterne og de fattigste 10 procent for blot én procent!). En opgørelse foretaget af det lokale institut for geografi og statistik viser, at udbredelsen af telefoner i Brasilien i 2002 var markant højere end udbredelsen af kloakering: 61,6 procent havde telefon, mens kun 46,4 procent var tilknyttet et kloaksystem.
- Selv i de fattigste områder er det, om end en enorm investering, lettere for folk selv at anskaffe sig en mobiltelefon end et hul igennem til et kloaksystem, siger miljøprofessor José Luiz Negrao Mucci fra Sao Paulos universitet til nyhedsbureauet Reuters.

‘Jeg kører lige i Aldi!'
Schwarzenbach, Tyskland: En 68-årig amerikansk turist på rejse i Tyskland blev ufrivillig ‘gatecrasher', da hans bil styrede dem begge lige igennem de lukkede døre til et supermarked i byen Schwarzenbach, skriver Ananova.
Da han ikke var kendt i området, havde han, som vaskeægte amerikaner, valgt at stole blindt på teknologien - i dette tilfælde bilens elektroniske navigationssystem, som åbenbart havde en dårlig dag. Det er nok endt med at blive en små-dyr ferie for amerikaneren, for han er nu på venligt, men bestemt, tysk blevet bedt om at bøde økonomisk for sine ødelæggelser.

En tyvagtig skade
Vancouver, Canada: En 41-årig gammel kending af politiet i Vancouver havde set sig så varm på en rulle kobberkabler, at han endte på hospitalet med andengradsforbrændinger på store dele af kroppen (og uden det ædle metal). Hændelsen udspandt sig, da manden forsøgte at koble kobberrullen af en aktiv generator og dermed fik et stød på 27.000 volt igennem sig. Han blev fundet forbrændt og barfodet, vandrende langs et jernbanespor. Skoene var blevet blæst af ham i stød-øjeblikket, og de står nok ikke til at redde, hvorimod den 41-årige forventes at komme sig tilstrækkeligt til at kunne tage imod politiets sigtelse, skriver Yahoo News.

Computeren set med Buddhas briller
Framingham: ‘Ser man på den egentlige substans, en computer består af, er den så bare lavet af metal, plastic, kredsløb og så videre? Det er meget svært at hævde, at den ikke er et levende væsen, at den ikke besidder en erkendelse - selv set fra et buddhistisk synspunkt. I bund og grund opstår bevidsthed ikke af stof, hvorimod et kontinuum af bevidsthed meget tænkeligt kan tilføres et stof. Hvorvidt en computers fysiske basis indeholder potentialet eller evnen til at danne basis for et kontinuum af bevidsthed, kan kun tiden afgøre. Vi må vente og se, om det virkelig sker. Stof kan udelukkende være en medvirkende grund - aldrig den vigtigste eller substantielle grund - for bevidsthed'.
Dalai Lamas betragtninger på verdens første ‘Mind and Life Conference'.

Billedtekst:
Tibets åndelige leder, Hans Hellighed Dalai Lama, har her lånt brillerne for en stund. Foto: Scanpix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere