Stressprogrammer er et særsyn

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. oktober 2003.


Virksomheder er ved at få øjnene op for, at det er ineffektivt hele tiden at arbejde på de høje nagler.
EFFEKTIVITET
Stressprogrammer er stadig et særsyn i virksomhederne. Men erkendelsen af, at det er dyrt, dumt og dårligt for alle, når de ansatte enten presser sig selv eller bliver presset for hårdt, er så småt ved at indfinde sig.
- Arbejdsgiver og den ansatte deler ansvaret for at undgå, at nogle bliver syge af stress. Den ansatte skal lade være med at sige ja til for meget, og arbejdsgiveren skal gøre sit til at forhindre, at det alligevel sker. Især i it-branchen findes der mange, som ikke selv kan finde ud af at stoppe arbejdet og gå hjem om aftenen. Her skal virksomhederne sørge for at prikke dem på skulderen og sende dem hjem. Det er ineffektivt at arbejde på de høje nagler hele tiden, siger Lis Lyngbjerg Steffensen, journalist og forfatter til to bøger om stress.

Varmt emne
Den optimale situation er, at den ansatte kender sig selv og sine grænser.
- Kortvarig stress er jo en fin ting, men man skal vide, hvornår man glider over det punkt, hvor det går hen og bliver kronisk stress. Mange har svært ved at fange det punkt. Det kræver føling med ens egen tilstand. Den føling skal kombineres med, at virksomheden har en kultur, der erkender, at stressede mennesker ikke er effektive: De har kort lunte, og de laver fejl. Ingen virksomheder behøver lave stressprogrammer af humanitære grunde, for det er hverken effektivt eller fornuftigt for nogen, at de ansatte risikerer langtidssygemeldinger på grund af stress, siger cand.psyk. og ph.d., erhvervspsykolog Else Relster.
Hun har sit eget lederudviklingsfirma, Nye Veje, og træffer mange stressede chefer. Hun kan ikke konstatere, at stressprogrammer er særligt udbredt.
- Det er lige før, man begynder at tage stressproblemet alvorligt, men ikke mange virksomheder praktiserer et effektivt stressprogram. Stress er et varmt emne i virksomhederne, men det er svært at håndtere, og de effektive værktøjer, der også er nemme at bruge, findes ikke endnu, siger Else Relster.

Billedtekster:
Især i it-branchen findes der mange, som ikke selv kan finde ud af at stoppe arbejdet og gå hjem om aftenen, siger Lis Lyngbjerg Steffensen, forfatter til to bøger om stress.
Foto: Lars Svankjær

Håndtering af stress er en fælles opgave i Oracle, og det hele starter med god fysisk form. Her er Henrik Bjørn Nielsen, Heidi Hammerlund, begge Oracle Support, Ditte Kolbæk, stressekspert, og Kim Engberg, Support Director, taget på løbetur rundt på Oracles græsplæner i Ballerup. Foto: Torben Klint

BOKS:
Trætte pandelapper
En træt hjerne kan ikke træffe beslutninger, fortæller hjerneforsker Peter Lund Madsen i Lis Lyngbjerg Steffensens nye bog "Mere effektiv uden stress", der udkommer fra Børsens Forlag den 24. oktober. Bogen er henvendt til ledere, der vil have et overblik over den seneste viden inden for stressforskning.
Årsagen til den manglende beslutningsevne skal findes i hjernens pandelapper, der er opstået som det seneste udviklingstrin af den menneskelige hjerne for blot 50.000 år siden. Pandelapperne er hjernens indholdsfortegnelse, der holder styr på, hvor informationerne er henne.
Det er pandelapperne, der adskiller os fra dyrene, men lapperne bliver hurtigere trætte end andre dele af hjernen. Derfor skal man træffe vigtige beslutninger om morgenen - når man har sovet, vel at mærke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere