Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.
Business Analytics bygger på kendte statistiske teknikker, men computerne gør det muligt for andre end eksperter at benytte disse værktøjer, siger lektor i statistik ved Københavns Universitet.
Statistik er grundlaget
Ord, der er modebegreber, betegner ofte teknikker, der har været kendt længe i andre sammenhænge. Således bygger Business Analytics, som betegner forretningssystemer, der blandt andet kan forudsige konsekvenser af forskellige strategier, har rødder i statistik og matematik. - Business Intelligence (BI) og Business Analytics er begreber, man benytter i stedet for statistik, som er et ord, der skræmmer mange i forretningslivet, fordi de fik dårlige karakterer i faget statistik på handelshøjskolen, siger lektor Anders Milhøj ved det tidligere Statistisk Institut ved Københavns Universitet, der nu har skiftet navn til Økonomisk Institut.Anders Milhøj har blandt andet inddraget værktøjer fra BI-selskabet SAS Institute i sin undervisning på Økonomisk Institut.- Både BI og de øvrige teknologier og statistik har som mål at hive viden ud af data. Forskellene er, at computerne kan lave en kørsel i sekundet, hvilket betyder, at man kan afprøve en masse muligheder i stedet for at bruge lang tid på at finpudse en model. Dermed bliver det lettere at nå resultater - også selv om brugerne ikke er højtuddannede på dette område, siger han.
Når det gælder de fremskrivninger og prognoser, som er målet for Business Analytics, er den statistiske term tidsrækkeanalyser, hvor man søger at finde mønstre i datamængderne, man kan fremskrive ud fra. Men selv om der ifølge Anders Milhøj grundlæggende er tale om nye begreber for kendte teknikker, kan BI og Business Analytics - brugt rigtigt - faktisk tilføre noget nyt.
- Det er brugbare værktøjer, og de er i stand til at analysere overraskende store mængder data. Men det kræver, at man benytter sin sunde fornuft til at vurdere, om det er gyldige sammenhænge, man har fundet mellem data, siger han.
Tendensen er klart, at topledelserne i stigende grad ønsker at anvende denne type systemer.
- Ledelserne erkender mange steder, at der findes en masse viden i virksomheden, som de ikke får gavn nok af. Når marketingsafdelingen har lavet en kundetilfredshedsundersøgelse, ønsker man svar på, hvad der skal til for at øge specifikke gruppers loyalitet. På lignende måde ønsker mange, at de øvrige data, der opsamles for eksempel i kvalitetsstyringssystemerne, omsættes til brugbar viden, siger Anders Milhøj.
Billedtekst:
- Ledelsen erkender mange steder, at der findes en masse viden i virksomheden, som de ikke får gavn nok af, siger lektor Anders Mølhøj, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.
