Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. september 2003.
I dag udkommer en ny bog redigeret af filosoffen Kasper Lippert-Rasmussen, hvor en gruppe forskere fra vidt forskellige fag belyser holdninger til teknologi. Bogen spørger blandt andet, om det vigtigste moralske spørgsmål i forbindelse med teknologi altid er at sætte grænser.
interview
I dag udkommer under titlen "Der må da være en grænse!" en ny bog om holdninger til teknologi. Her belyser en række forskere inden for naturvidenskab, jura, teologi, sundhed, samfund og humaniora holdninger først og fremmest til bioteknologi, men i flere indlæg også til informations- og kommunikationsteknologi.
Bogen er redigeret af filosoffen Kasper Lippert-Rasmussen, der forholder sig kritisk til det, man kunne kalde rygmarvsskepticisme over for teknologi.- Det vigtigste budskab er, at vi skal væk fra den opfattelse, at det vigtigste spørgsmål, når vi forholder os til ny teknologi, er, hvor vi skal trække grænsen. Der er områder, hvor det er nødvendigt at trække en grænse, men generelt er det en forsimplet synsvinkel, som afholder os fra at se andre problemstillinger: Det kan være at se muligheder, eller det kan forhindre os i at se de måske langt større skadevirkninger ved tilvant teknologi, siger han.
Biotek som satsningsområde
Bogen blev til i forbindelse med, at Københavns Universitet har biotek som såkaldt satsningsområde. I den forbindelse var der nedsat et udvalg med repræsentanter fra alle fakulteter. Tanken har været, at bioteknologi er et område, hvor der er behov for, at man belyser det fra andre faglige områder end det rent naturvidenskabelige. De bioteknologiske problemstillinger berører folks selvforståelse, så såvel humanister som teologer har noget at bidrage med, ligesom jurister har input om reguleringen af området.Heroverfor kunne man anføre, at
informationsteknologierne ligeledes ændrer ved vores selvforståelse, som det kan ses af den ændring af arbejdsbegrebet, der synes at være en følge af etableringerne af de mange hurtigere hjemmeopkoblinger. Derfor kan man undre sig over, at det ikke på samme måde er faldet naturligt at samle en tværfaglig gruppe til at vurdere konsekvenserne af it. - Meget informationsteknologi kommer til at afføde ændringer i vores måder at leve på, der er lige så radikale og omfattede som de følger, bioteknologien kan få. Når folk ikke reagerer lige så kraftigt på it, som de gør på bioteknologi, så skyldes det nok, at hvor et begreb som kloning anfægter vores følelse af at være unikke, rokker it-teknologierne ikke ved vores selvforståelse på samme måde. Desuden er informationsteknologierne ikke forbundet med skræmmebilleder fra science fiction-film, som fremskrivninger af biologiske teknologi er, siger Kasper Lippert-Rasmussen.Bogens grundlæggende tese om, at det opfattes som moralens opgave at trække teknologiernes grænser, får Kasper Lippert-Rasmussen til at skrive, at mange mener, at "hvis en given teknologi ikke er moralsk problematisk, så er det ikke en opgave for den kritiske intellektuelle at forholde sig til den".
- Når det gælder kunstig befrugtning, kan man forestille sig, at det vil blive muligt at tage en celle fra en person og bruge den til at lave et befrugtet æg. Dermed vil man kunne blive både far og mor til sit eget barn: Det strider mod fundamentale forestillinger, vi alle har, om, at børn har en biologisk far og mor.
Overdrevne forestillinger
Når det gælder it, kan de måske føre til endnu større forandringer i vores måder at være sammen og forholde os til hinanden på, men de strider sjældent mod vores fundamentale selvopfattelse, uddyber han.
- Det kan godt være, at den større udbredelse af hjemmearbejde påvirker opdelingen af vores tid i arbejde og fritid på en måde, der måske har større konsekvenser end mange af bioteknologierne, hvor man ofte har overdrevne forestillinger om, hvilke ændringer de medfører. Men det rokker ikke ved vores identitet som arbejdende mennesker, som nogle af bioteknologierne potentielt gør med fundamentale dele af vores selvforståelse, siger han.
Kendskab gør positiv
Bogen om holdninger til teknologi er i høj grad kommet til at handle om skepsis over for teknologi, men der er tilsyneladende større lyst til at diskutere konsekvenser af bioteknologierne, der endnu er i deres vorden, end informationsteknologierne, som store dele af befolkningen er i daglig berøring med.
- Der er da nok en vis berøringsangst fra for eksempel filosoffer og samfundsforskere over for informationsteknologi. Det kan være svært for humanister og teknikere at forstå hinanden og læse hinandens faglitteratur. Desuden er der lidt mere svung over nogle af biotek-problemstillingerne, hvor det måske er menneskets identitet, der er til diskussion. Heroverfor blegner konsekvenserne af informationsteknologien lidt, selv om de sikkert berører flere mennesker, siger Kasper Lippert-Rasmussen.
- Desuden har folk mere berøring med og kendskab til informationsteknologierne og oplever konkrete fordele af at bruge dem. Derimod står de ofte langt mere fremmede over for for eksempel bioteknologierne, tilføjer han.
At den 39-årige Kasper Lippert-Rasmussen er blevet filosof, startede med en interesse for politisk filosofi, der fik ham til at læse statskundskab, men under et studieophold i England fik han en lærer, der var filosof, og som førte ham samme vej.
Billedtekst:
"Der må da være en grænse.
Holdninger til teknologi"
Red. af Kasper Lippert-Rasmussen
Museum Tusculanums Forlag
245 sider, 240 kr. indbd, 175 kr. hæft.
Billedtekst:
Kasper Lippert-Rasmussens bog om holdninger til teknologi tager udgangspunkt i bioteknologi, men en undersøgelse af europæiske politikeres holdninger til it og en gennemgang af
forskellene på hjernen og computeren
indgår også i den. Foto: Torben Klint
forskellene på hjernen og computeren
indgår også i den. Foto: Torben Klint
Det vigtigste budskab er, at vi skal væk fra den opfattelse, at det vigtigste spørgsmål, når vi forholder os til ny teknologi, er, hvor vi skal trække grænsen
Kasper Lippert-Rasmussen, filosof
