Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.
Bekvemt: Hotspots er ikke alene billige at etablere, de kan også trække flere kunder til. I hvert fald mens det er nyt og spændende, for om få år er det formentlig almindeligt at have trådløs internetadgang, når man besøger en cafe eller et hotel.
Af Nicolai Tejlgaard Hansen
n.tejlgaard@pcworld.dk
Det er ikke prisen, der bør afskrække cafeer, offentlige kontorer, sportshaller, campingpladser, hoteller eller andre offentlige steder fra at etablere trådløse hotspots. Og så længe udbredelsen af hotspots er begrænset, er det også en måde at differentiere sig på og i sidste ende måske trække flere kunder til.
Et helt simpelt hotspot koster under 10.000 kroner, og klarer man selv driften er den månedlige udgift kun prisen for ADSL-forbindelsen eller en anden type bredbånd. En ADSL-forbindelse på 512 kilobit er nok til eksempelvis små cafeer og en sådan kan i dag fås til under 500 kroner om måneden. Det er dog den mest skrabede løsning, hvor man selv skal stå for det hele.
En ‘rigtig' hotspot-løsning består af en internetforbindelse, et eller flere opkoblingspunkter samt en server og et billing-program, der kan tage sig af betalingen fra kunderne. Et sådan system er faktisk heller ikke voldsomt dyrt: 2.000-6.000 kroner for et opkoblingspunkt afhængig af type. Serveren kan fint være en billig pc til 5.000 kroner, en billig ADSL-forbindelse og 7.000 kroner for et billing-program. Dertil skal naturligvis lægges prisen for eksperter til at sætte det hele op og få det til at spille sammen, samt en eventuelt service-aftale hvis det hele skulle gå ned. Men rent udstyrsmæssigt ender man et godt stykke under 30.000 kroner for en mindre installation. Det er omtrent, hvad man skulle betale for en god bærbar pc for fem år siden.
Brug af hotspots bliver ikke gratis
Spørgsmålet er i hvor høj grad vi er villige til at slæbe vores bærbare med på cafe-besøg eller lignende. Meget taler dog for, at det er forretningsfolk, der trækker markedet fremad i øjeblikket. De private udgør indtil videre en meget lille del af hotspotkunderne.
Ib Drachmann, administrende direktør for firmaet Netpoint, som specialiserer sig i at levere internet til hotelkunder er ikke i tvivl om hvem, der benytter sig mest af tilbuddet om internet på hotelværelserne.
- Det er uden tvivl forretningsfolkene, som benytter sig mest af muligheden. Især forretningsfolk på udlandsrejse har et behov for at kunne gå på internettet og tjekke mail eller logge sig på firmanetværket via internettet, fortæller han.
Han mener også, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det drejer sig om brugen af WiFi i hotspots.Vi er således ikke langt fra at se virksomheder, der etablerer hotspots, som gæster og besøgende gratis kan benytte, på linje med almindelig god service, som at byde gæsterne en kop kaffe til et møde. Og det at beskytte et internt firmanetværk, så brugere af et hotspot ikke har adgang, er teknisk set en simpel øvelse.
Men det bliver formentlig også nogle af de få gratis hotspots, vi kommer til at se i fremtiden. I hvert fald er Ib Drachmann og Peter Durup, der er direktør for Netteam, som ligeledes leverer trådløse løsninger, helt enige om, at den megen snak om gratis hotspots i store dele af storbyer og lignende ikke bliver til noget. Og logikken bag er egentlig nem nok at følge. Det er yderst sjældent, at man kan telefonere gratis på restauranter eller cafeer, selv om man får et måltid mad eller en kop kaffe. Og det vil være helt naturligt at sidestille den trådløse forbindelse med almindelig telefoni.
Derimod kan der blive tale om reklamefinansierede hotspots, hvor en bruger eksempelvis bliver tvunget til at se et antal reklamer, for at få lov til at logge sig på hotspottet.
For private vil der dog skulle andre tiltag til, før de forventes at hoppe på hotspot-vognen. Det er simpelthen endnu ikke udstyr eller services, som det giver mening at bruge som privatbruger uden for hjemmet. Med mindre man da er ude at rejse, hvor det kan være rart at kunne tjekke sin mail og eventuelt lægge feriebilleder op på sit private websted.
Netteam har dog haft succes med at få private brugere på hotspots, men der er, ligesom for forretningsfolkenes vedkommende, tale om folk, som er på rejse. På Byaasgaard Camping i Allerød har Netteam etableret et hotspotområde, der dækker hele campingpladsen, som er på 77.000 m2, og det er gået rent hjem hos campisterne. Peter Durup er ikke i tvivl om, at der vil ske endnu mere fremover.
- Vi mangler stadigvæk at se nogle flere ‘add-on-services' som private kan bruge, eksempelvis på campingpladser, for at det rigtig begynder at rykke på privatmarkedet. Online-spil kunne være et eksempel, siger Peter Durup.
Billing-delen klares ved, at man på campingpladsen kun tillader netkort, hvis unikke MAC-adresse er opført i pladsens edb-system, adgang til netværket. Når folk kommer for at leje et trådløst netværkskort, er det blot at notere kortets nummer på et stykke papir og så afregne, når kunden afleverer kortet igen. En simpel løsning, der viser, at det ikke behøver være vanskeligt at styre et hotspot i dagligdagen.
Opsætningen af opkoblingspunkter på campingpladsen har ikke fyldt den med grimme kasser. Til de 77.000 m2 er der nemlig kun brugt fem opkoblingspunkter i alt, dog med antenneforstærkere. Ingen tvivl om at det åbne miljø, der i sagens natur findes på en campingplads, gør det nemmere for signalerne at nå rundt, men man skal ikke regne med at kunne dække lige så store områder med et tilsvarende antal access point, hvis det er inde i en bygning.
WiFi i alt
Også Ib Drachmann fra Netpoint mener, at der skal mere til, før de private vil kaste sig over hotspots, med mindre de er ude at rejse. Eksempelvis kunne man forestille sig mobiltelefoner, der kunne bruge WiFi-standarderne. I stedet for at benytte sig af GPRS eller de kommende 3G-netværk, som begge er meget dyre, når der skal sendes data rundt, kan man i princippet ligeså godt logge sig på et hotspot med sin telefon og sende sine billedbeskeder eller lignende - og til en langt lavere pris. Det kræver naturligvis en forholdsvis stor udbredelse af hotspots i storbyerne, før det bliver aktuelt, men på den anden side vil 3G også kun kunne bruges i storbyer, så kundebasen er i princippet den samme.
Dog er det langt fra sikkert, at vi nogensinde kommer til at se sådanne telefoner til salg i den lokale telebutik. Der er ingen tvivl om, at teleselskaberne vil stille sig på bagbenene og formentlig ikke acceptere den slags telefoner i deres netværk. Alene i Europa er der blevet brugt milliarder af kroner på licenser og udstyr til fremtidens højhastighedstelefoni. De penge skal hentes hjem igen, og der er kun os til at betale regningen.
Billedtekst:
Soft- og hardware til en simpel hotspot-løsning til for eksempel en cafe koster et godt stykke under 30.000 kroner.
Billedtekst:
Ib Drachmann, Netpoint: - Vi har kun set toppen af isbjerget, når det drejer sig om brugen af WiFi i hotspots. Vi er således ikke langt fra at se virksomheder, der etablerer hotspots, som gæster og besøgende gratis kan benytte. Foto: Hans Juhl
Boks:
Uenighed om definition
I branchen er man ikke helt enig om, hvad et hotspot er. Nogle mener, at det kun er de steder, man tager penge for brugen, der kan kaldes hotspots, mens andre ikke mener, at det har betydning.
Der er dog enighed om, at et hotspot er et offentligt tilgængeligt sted, hvor man kan bruge WiFi-udstyr (i form af en af 802.11-standarderne) til at opnå en internetforbindelse. Mange hotspots benytter sig i dag af den gamle 802.11b-standard, der ikke har så høj overførselshastighed som nyere standarder, men til gengæld rækker længere.
Boks:
Brugen af Hotspottet i Københavns Lufthavne er kraftigt stigende
Københavns Lufthavne i Kastrup startede i 2001 et forsøg med trådløst internet. Efter at have kørt i et par måneder uden problemer besluttede man at udvide, så hele lufthavnen, efter man er kommet igennem security-tjekket, nu er dækket.
Det første år steg forbruget ganske moderat, men i løbet af de sidste 10-12 måneder er forbruget nærmest eksploderet med vækstrater på omkring 10-15 procent per måned. Henrik Søe, Director, Business Development i Kastrup Lufthavne, er ikke tvivl om, at en af grundene til det er, at de nye bærbare pc'er i højere grad end tidligere er født med trådløst netværk. Han formoder, at brugerne er forretningsfolk, men man har ikke lavet egentlige undersøgelser. Erfaringsmæssigt ved man dog, at det er få private, som tager deres bærbare computere med på ferie.
Selv om indtjeningen ikke er voldsom høj, så er den fornuftig set i forhold til investeringen.
Det har været vigtigt for Københavns Lufthavne, at så mange som muligt kunne benytte sig af tilbuddet. Derfor er der også flere forskellige måder, kunderne kan betale på. Den mest simple er via et kreditkort, hvor man betaler online. En anden er at bruge TDC's skrabekort, som kan købes i lufthavnen. Bruger man den verdensomspændende ISP Ipass, kan man uden videre logge sig på med sin bærbare pc, og Ipass afregner så selv direkte med Københavns Lufthavne.
At opmærksomheden generelt er øget på området, kan Henrik Søe godt mærke.
- Da vi startede vores hotspot var der ingen, der forventede at have adgang til et trådløst netværk i lufthavnen. Det kommer nok til at ændre sig, og om få år forventer kunderne måske, at de kan få adgang til et trådløst netværk på samme måde, som de har adgang til mønttelefoner i dag, siger Henrik Søe.
