Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juli 2003.


Kurt er ikke sur - Kurt er skuffet
Stockholm: Han har haft ry som få for at være både tør, kedelig, vrissen og vranten - Ericssons nu afgåede topchef Kurt Hellström (billedet). Men selv om han ikke ser sig selv som noget "sommertivoli" afviser han fra sit pensionist-otium over for den norske Nettavisen, at han nogensinde skulle have været en notorisk surmuler.
Faktisk kappedes Hellström og hans norske "kollega" fra Telenor, Tormod Hermansen, en overgang om titlen som Nordens mest vrantne topchef, og tilnavnet "Sure-Kurt", som den svenske avis Veckans Affärer døbte Hellström, kom til at hænge på ham længe efter.
- Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har arbejdet med salg i 30 år, og man kan altså ikke sælge noget som helst, hvis man altid er sur og tvær, siger Hellström, som dog erkender, at han nok godt kunne have håndteret medierne på en smartere måde:
Med slet skjult "hint" til Hellströms evne til altid at være forsvundet som dug for solen, når et eller andet brændte på, trykte avisen Expressen engang en forside, som kun bestod af Èt stort billede af Ericsson-direktøren og med skriften "efterlyst" trykt i store type tværs henover. Det skete i forbindelse med en forestående offentliggørelse af et årsregnskab.
- Bagefter kan jeg godt grine ad det og indrømme, at jeg selv ville have været stolt af at have udtænkt den forside, men dengang var det ikke spor sjovt!, lyder offerets egen kommentar.

Boks:
Noget om computerbrugere
Hele verden: Computerbrugere kan inddeles i tre kvalifikationsgrupper, viser ny forskning:
Nybegynder-brugere - dem, der frygter, at blot et enkelt tastetryk får computeren til at bryde sammen.
Halverfarne brugere - dem, der ikke ved, hvordan de skal reparere computeren efter, at de har trykket på en tast, som fik computeren til at bryde sammen.
Ekspert-brugere - dem, der får andre menneskers computere til at bryde sammen.

Et "Graceland" for Spam-elskere
Spamtown (Austin), Minnesota: Spam, spam, spam(!) É er på alles læber. En hel verden ønsker fænomenet hen, hvor peberet gror, og nye beregninger, udarbejdet af Radicate Group, tyder på, at spam vil koste det globale erhvervsliv over 130 milliarder kroner alene i år - og 1,3 billioner(!) kroner i 2007.
Ergo ville det være årets glade nyhed, hvis vi kunne fortælle, at spam nu er sendt på museum.
Og det kan vi!
Den dårlige nyhed er så, at det pågældende museums kustoder vogter dåseskinke - og ikke junkmail!
På adressen 1937 Spam Boulevard i Austin (også kendt som Spamtown), Minnesota, har der siden september 2001 ligget et museum (billedet), hvor alle Spam-elskere kan svælge i interaktive spil, pudsige udstillinger og underholdende videofilm - altsammen tilegnet Hormel Foods' klassiske dåse-produkt, der er blevet markedsført under samme navn siden 1936. Man kan også iklæde sig et helt Spam-outfit, bestående af hat, gummihandsker, hårnet og ørepropper og fornemme, hvordan det er at arbejde ved et rigtigt Spam-samlebånd.
For yderligere oplysninger om museet kan man enten ringe 1-800-LUV-SPAM eller gå ind på www.spam.com. Her finder man også interessante svar på en række spørgsmål om den berømte dåseskinke. Hvem kan for eksempel leve uden at vide, at der alene på Hormel Foods' fabrik i Austin fremstilles 435 dåser Spam i minuttet!

Delikatessen og kult-dytten
München: Er der to, der står sammen - og det endog i meget bogstavelig forstand - så er det VW-klassikeren "Beetle" og delikatessebutikken Käfer.
De to tyske varemærker ("Käfer" betyder bille og er det tyske navn for den rundbuede Folkevogn, red.) lever i skøn samdrægtighed på Èt og samme websted (www.kaefer.de), hvor de deles fredeligt om pladsen. Ved et klik til højre på siden kan besøgende komme videre i den kulinariske verden, mens et klik til venstre fordyber Èn i kultisk køreglæde.
"Passt gut zusammenÉ" står der øverst på startsiden - om det så er en direkte opfordring til at indtage friskfangede fjordrejer på bagsædet af VW'en ÉMen det er da i hvert fald en sjældent set salomonisk løsning på et navne-sammenfald, som normalt sender de domæne-stridende parter ud i enorme juridiske slagsmål.

En ganske særlig fredag
Hele verden: Du har selvfølgelig husket det! Og i god tid været ude at shoppe efter 42-tommers plasma-tv'et, det håndholdte GPS-apparat, det digitale Olympus-megapixel-kamera, den for-guds-skyld grønne (ikke røde!) laserpen - eller måske den mere fleksible løsning: Et gavekort til til Amazon.com eller ThinkGeek.com!
Nå, ikke?! Men så kan du endnu nå at redde æren ved at smutte til bageren efter en stak isdesserter og/eller lagkager og lynindkalde til det mega-party (balloner ikke strengt nødvendige), som dit firmas systemadministrator(er) fortjener.For dem, det måtte være svipset: I dag, 25. juli, er den internationale "System Administrator Appreciation Day", hvor den hårdt prøvede it-administrator, netværks-ditto, internet-ditto, database-ditto og andre nørdede eksistenser for Èn-gang-årligts-skyld skal forkæles i hoved og r..!
Da denne dag altid falder på den sidste fredag i juli, kan visse virksomhedsledere naturligvis være heldige, at husnørden holder ferie. Hvis ikke, vil han blive glad for gaver som ovennævnte og meget lidt glad for såkaldt "schwag" - amerikansk slang for reklamegaver - med mindre de er udformet som mad, chokolade eller noget, der koster mange penge. Det kan du læse detaljeret om på den årlige mærkedags egen hjemmeside: www.sysadminday.com.

Billedtekst:
Efter at have knoklet med kabelspaghetti og databaser hele året, fortjener alverdens systemadministratorer at blive fejret i dag, den 25. juli.
Foto: www.sysadminday.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere