Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.
Arbejdsmarkedsstyrelsens udskældte it-system Amanda til 650 millioner kroner er
forældet om fem år, vurderer konsulenter fra Gartner Group i
en evaluering af det skandaliserede
it-projekt.
En dyr dame
Arbejdsmarkedsstyrelsens skandaleombruste Amanda-system, der indtil videre har kostet statskassen over 650 millioner kroner, er langt om længe kommet op i omdrejninger og kører tilfredsstillende ude på AF-sagsbehandlernes pc'er.
Men succesen kan blive kortvarig, da systemet ifølge Gartner Grouper vil være forældet i løbet af fem år. Det fremgår af en evaluering af Amanda, som Gartner Group har foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriets IT (BIT). - Amanda er skrevet i udviklingssproget HPS, der i dag har en hastigt svindende brugerskare. Gartner vurderer det som sandsynligt, at dette udviklingsmiljø ikke vil være understøttet om fem år. Gartner anbefaler derfor, at man flytter sine systemer til andre udviklingsplatforme over en femårig horisont, hvis man er moderat risikovillig, og over en toårig periode, hvis man er meget lidt risikovillig, lyder det i evalueringen. HPS er flere gange blevet udråbt til et system uden en fremtid og store dele af den finansielle sektor, blandt andet Danske Bank, har for flere år siden droppet udviklingsværktøjet, da banken vurderede, at det var et værktøj uden fremtid. Omtrent samtidig besluttede Arbejdsmarkedsstyrelsen at fortsætte udviklingen af Amanda med HPS-værktøjet. Ifølge Gartner er det allerede i dag dyrt at få udviklet og vedligeholdt systemer i HPS på grund af mangel på udviklere og meget lidt konkurrence på området, da meget få virksomheder tilbyder udvikling af nye systemer med HPS-værktøjet. - Vi har indikationer for, at udviklingsomkostningerne for et HPS-baseret system kan være op til tre gange højere end for tilsvarende systemer udviklet i for eksempel Cobol eller andre mere udbredte udviklingsmiljøer, skriver Gartner Group i evalueringen.
Millionregning på vej
Dermed er der udsigt til at danmarkshistoriens største it-skandale bliver endnu dyrere end de omkring 650 millioner kroner, Amanda foreløbig har kostet, da omlægningen af Amanda til et andet værktøj bliver besværligt, langsommeligt og dyrt. Arbejdsmarkedsstyrelsen overvejede allerede i 1999-2000, om de skulle fortsætte udviklingen af Amanda på HPS. De foretog en undersøgelse og fik udarbejdet en konsulentrapport, der anbefalede, at styrelsen fortsatte på HPS-platformen. Ifølge Computerworlds oplysninger er Arbejdsmarkedsstyrelsen gået i gang med at planlægge, hvordan Amanda flyttes over på en anden udviklingsplatform, der kan fremtidssikre it-systemet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Beskæftigelsesministeriets IT, der står for driften af Amanda, da direktørerne er taget på ferie og de øvrige medarbejdere ikke må udtale sig om Amanda.
Boks:
CASE-værktøjer
HPS (High Performance System) hører til den gruppe af systemudviklingsværktøjer, der kaldes CASE (Computer Aided Software Engineering). Kongstanken i CASE er, at al information om de opgaver, et edb-system skal udføre, opbevares i et fælles lager - den såkaldte "integrerede datamodel". Ud fra modellen danner man de tabelstrukturer, der udgør en database, eller eventuelt egentlige programmer. Systemudviklerne bygger en model ved at skrive kode i værktøjets eget sprog og anvender grafiske værktøjer, der kan bruges til at tegne sammenhængene mellem systemets enheder.
Billedtekst:
Da Arbejdsformidlingens Amanda-system blev sat i drift i 2000, gav det store ventetider for personale og klienter.
Foto: Torben Klint
