Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. maj 2003.
En ny forsøgsordning med retsmægling i civile sager kan vise sig at få stor værdi for sager, hvor it er stridens kernepunkt. Den 1. marts 2003 indledtes en forsøgsordning med retsmægling i civile sager, som anlægges ved Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Ålborg, Retten i Roskilde eller Vestre Landsret. Forsøgsordningen er blevet til i et samarbejde mellem Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Advokatsamfundet og vil foreløbigt kunne anvendes indtil udgangen af 2004. Ordningen indebærer, at de nævnte domstole i videre omfang end hidtil kan inddrages i alternativ konfliktløsning i form af mediation, dvs. mægling i juridiske tvister på grundlag af et interessebaseret og ikke et juridisk rationale, idet man gennem samtale og forhandling søger at løse tvisten.
Netop indenfor it-sager kan ordningen om retsmægling i civile retssager vise sig at være af ganske stor værdi.
Den almindelige behandling af it-sager ved de danske domstole forekommer ikke altid hensigtsmæssig, og aktørerne inden for branchen går ofte langt for at undgå at blive involveret i en sådan proces. Det skyldes blandt andet:
¥ At udfaldet af it-sager kan have et vist tilfældighedspræg, i det it-sager ofte rummer komplekst it-fagligt stof, der forudsætter en betydelig og detaljeret indsigt i informationsteknologiske og juridiske fagdiscipliner.
¥ At behandlingen af it-sager ved de danske domstole ofte er ganske omkostningstung og af en sådan størrelse, at det sjældent økonomisk kan svare sig at anlægge sager om mindre beløb.
¥ At it-sager ved domstolene erfaringsmæssigt er langvarige, ikke mindst på grund af disse sagers dokumentationsmæssigt store omfang og den ofte forekommende anvendelse af syns- og skønsmænd, hvilket står i kontrast til branchens behov for hurtige og endelige løsninger.
Af disse grunde kan forsøgsordningen - som supplement til øvrige alternative konfliktløsningsinstrumenter som f.eks. almindelig mægling - vise sig værdifuld for it-branchen, idet den efter omstændighederne kan tilbyde en hurtigere og billigere løsning på en eksisterende konflikt.
Forsøgsordningens grundlag og formål
Grundlaget for forsøgsordningen er dels et notat af 6. februar 2003 fra Justitsministeriet, dels en konkret aftale indgået mellem parterne i den enkelte sag på basis af en standardaftale.
Retsmægling kan indledes på ethvert tidspunkt under en retssags behandling, dvs. efter stævning er indgivet til retten, idet det er retten, som afgør, om parterne skal tilbydes retsmægling. Formålet med retsmægling er ikke at afgøre, hvem der har ret, men at nå frem til en løsning på konflikten, som begge parter kan acceptere, og som begge parter oplever som mere tilfredsstillende end den løsning, der kan opnås ved et mere traditionelt retsligt forløb, f.eks. fordi løsningen i højere grad tager hensyn til parternes underliggende interesser eller fordi parterne har større indflydelse på forløbet.
Det er frivilligt at deltage i retsmægling, og indholdet af mæglingsbestræbelserne er fortroligt. Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen men kan inddrage alle de forhold, som han finder relevante. Parterne har selv indflydelse på formen og indholdet af forligsdrøftelserne, og det er parterne, der i fællesskab afgør, hvilke mulige løsninger parterne skal drøfte. Selv om retsmæglingens succes i vidt omfang beror på retsmæglerens troværdighed, autoritet, upartiskhed og hans evne til dels at skabe indbyrdes forståelse for begge parters standpunkter, dels at fremlægge passende kompromisforslag, er det således af stor betydning, at parterne selv deltager aktivt i drøftelserne og udviser fornøden forligsvilje. It-sager, hvor en offentlig myndighed er involveret, vil sjældent være egnet til retsmægling. Det skyldes, at offentlige myndigheder er underlagt et såkaldt legalitets- og lighedsprincip, som blandt andet forpligter den pågældende myndighed til ikke at drive forvaltningsmæssig virksomhed, herunder indgå forligsmæssig aftaler, uden for rammerne af den almindelige lovgivning.
Mæglingens forløb
Retsmæglingen indledes med, at retten efter retsplejelovens paragraf 345 udsætter retssagsbehandlingen. Retsmæglingen finder herefter sted under mæglingsmøder i tre dynamiske og overlappende faser:
1. Under afklaringsfasen skitserer retsmægleren rammerne for mæglingsprocessen, herunder mødernes forløb, og fastsætter sin funktion og parternes rolle i samråd med parterne. Parterne vil herefter kort redegøre for deres opfattelse af sagen, herunder for relevante faktuelle og juridiske forhold.
2. Under forhandlingsfasen fastlægger retsmægleren i samråd med parterne, hvorledes sagen skal oplyses under mæglingsforløbet, herunder eventuelt ved partsforklaringer og ved dokumentfremlæggelse. Såfremt parterne er enige herom kan andre end sagens parter deltage i retsmæglingen, f.eks. med sagkyndige oplysninger.
Parternes behov og interesser afdækkes og prioriteres, og retsmægleren forsøger at skabe gensidig forståelse for modpartens synspunkter. Der vil kunne afholdes møder med begge parter eller - efter nærmere aftale mellem parterne - med hver af parterne med henblik på, at retsmægleren kan føre en mere direkte og åben dialog om eventuelle indrømmelser og kompromisforslag.
3. I den afsluttende fase forsøger retsmægleren dels at indskrænke forskellene mellem parternes standpunkter, dels at fastlægge vilkårene for en endelig løsning.
Såfremt parterne opnår enighed, kan mødet afsluttes med, at der udfærdiges en skriftlig aftale, eller at aftalens grundprincipper skitseres, hvorefter retssagen hæves.
En sådan aftale kan indgås udenretligt eller indføres i retsbogen som et retsforlig efter retsplejelovens paragraf 270.
Omkostninger og afbrydelse
Parterne bærer som udgangspunkt egne udgifter i forbindelse med retsmæglingen.
Såfremt retsmæglingen afsluttes med et forlig, kan parterne vælge enten at inddrage spørgsmålet om fordeling af øvrige omkostninger ved retssagen, herunder eventuelle honorarer til sagkyndige vidner, i forliget eller lade retten træffe afgørelse herom. Afbrydes retsmæglingen, fortsætter retssagens behandling ved retten efter de almindelige regler herom. Spørgsmålet om bevisførelse om indholdet af retsmæglingen vil herefter være reguleret af retsplejelovens regler, idet retsmægling vil kunne sidestilles med udenretlige forligsforhandlinger. Bevisførelse om indholdet af sådanne forligsforhandlinger vil normalt alene kunne ske, såfremt parterne er enige herom.
Supplerende instrumenter nødvendige
Retsmægling vil sædvanligvis blive tilbudt, når sagsøgte har indleveret svarskrift. På dette tidspunkt har hver af parterne sædvanligvis dels erkendt, at parterne ikke kan nå til enighed ad frivillighedens vej, dels entydigt identificeret deres juridiske, faktuelle og bevismæssige standpunkter i form af påstande og anbringer, dels investeret ganske store beløb, herunder i retsafgifter og advokatsalærer, i sagens forberedelse. Under sådanne omstændigheder er det erfaringsmæssigt ganske vanskeligt at skabe indbyrdes forståelse for hver af parternes synspunkter og at opnå en forligsmæssig løsning, og dette kan være en begrænsende faktor i ordningens succes.
For at imødekomme disse bekymringer, kunne det overvejes, om der skulle være adgang til retsmægling før retssagens indledning mod betaling af et mindre beløb end retsafgiften, men et sådant spørgsmål vil involvere mere gennemgribende overvejelser om domstolenes rolle, funktion og bevillingsmæssige rammer.
Under alle omstændigheder er det afgørende at opfatte forsøgsordningen som et supplement og ikke et alternativ til de øvrige konfliktløsningsinstrumenter, herunder særligt almindelig mægling, som kan indledes på et hvilket som helt tidspunkt, som parterne måtte ønske, herunder umiddelbart i forlængelse af konfliktens opståen.
Forsøgsordningen kan formentlig bidrage til at imødekomme visse af de udfordringer, der eksisterer inden for it-branchen ved anvendelse af de almindelige domstole, og hvis denne ordning kunne kombineres med, at de almindelige domstole også i højere grad samler it-sager og dermed erfaringen i behandlingen af sådanne sager hos et mindre udsnit af dommerkollegiet ved de enkelte domstole, vil sager ved domstolene om it-relaterede forhold kunne behandles med større fordel for de involverede parter.
Carsten Raasteen (cr@kromannreumert.com) og Søren Skibsted (ssk@kromannreumert.com) er tilknyttet Kromann Reumerts afdeling for it-ret og beskæftiger sig blandt andet med it-systemkontrakter, softwarelicens- og supportaftaler, it-konsulentaftaler, web-aftaler, juridiske spørgsmål vedrørende internet og e-commerce samt køb, salg og finansiering af it-virksomheder.
Computerworld Jura kommer
en gang om måneden og
produceres i samarbejde med:
