Informationerne skal ud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. februar 2003.


De aktuelle tendenser inden for Business Intelligence er, at mere pålidelige informationer skal længere ud i virksomhederne og helst hurtigere, fortæller BI-konsulentfirmaet Platon.

Tema: Business intelligence
Business Intelligence (BI) er ikke længe et modebegreb. Nu er fokus på at sprede den relevante information ud til de medarbejdere, der har behov for at lave bedre forretning. Sådan ser Michael Borges, der er administrerende direktør i det uafhængige Business Intelligence konsulentfirma Platon den aktuelle udvikling inden for området.
- Tidligere opfattede man Business Intelligence som redskaber til ledelsesrapportering. Nu ønsker virksomhederne at benytte BI til at understøtte forretningsprocesserne: Informationerne skal ud i organisationen, så de kan hjælpe alle medarbejdere, som tager beslutninger, siger han.
Det betyder blandt andet, at BI er ved at blive integreret med CRM-systemerne (Customer Relation Management) i for eksempel kundestøtte-systemer, der skal hjælpe kundevendte medarbejdere i deres arbejde.
- Nu handler det om, hvad firmaerne vil med BI. I stedet for at lave endnu et af de mange datawarehouse- eller balance scorecard-projekter, der ikke har givet tilstrækkeligt udbytte, siger Michael Borges.

Store BI-løsninger
En anden tendens på BI-området er, at Microsofts indtrængen til en vis grad har ændret spillereglerne.
- Microsoft er i vid udstrækning trængt ind på markedet under de etablerede BI-selskabers radar. I første omgang har softwaregigantens indtog især kunnet mærkes i form af udeblevne ordrer fra firmaer, der ikke tidligere har benyttet BI, og som vælger Microsofts BI-løsning for at bringe de samlede udgifter ned, siger Michael Borges.
Samtidig er der dog tegn på, at Microsofts BI-systemer i stigende grad tages i brug til at trække større mængder data ud af store komplicerede forretningssystemer. Således offentliggjorde Dansk Supermarked i november sidste år, at de i løbet af dette forår går fra deres tidligere IBM-platform til Microsoft-baseret BI-teknologi. Denne løsning, der skal kunne håndtere op til 10 millioner transaktioner om dagen, skal efter planen sættes i normal drift til maj i år.
SAP er et andet selskab, der ifølge Platons iagttagelser går frem inden for BI.
- Vi ser virksomheder som Post Danmark vælge SAP udelukkende til Business Intelligence. Herudover har en del selskaber i forvejen en SAP-strategi, som får dem til at vælge dette system - også når de indfører BI, fortæller Michael Borges.

Mod realtid
En anden aktuel tendens inden for BI er, at systemerne bevæger sig mod at rapportere i realtid.
- Virksomhederne konkurrerer på deres evne til at kunne omstille sig. Tidligere var man tilfreds med rapportering en gang om måneden. Nu bruger man også BI-systemerne til at overvåge, om der er flaskehalse i produktionen, fortæller Michael Borges.
Således har Post Danmark BI-systemer, der indsamler data fra seks sorteringscentre og opdaterer hvert 15. minut. Analysebureauet Gartner Group, som oprindeligt navngav begrebet Business Intelligence, er begyndt at bruge udtrykket Business Activity Monitoring om denne type systemer.

Datarens
Erhvervslivets større fokusering på partnerskab gør, at flere og flere selskaber ønsker at gøre deres BI-data tilgængelige for deres partnere. Men det stiller højere krav til datakvaliteten og -integriteten.
- Hvis andre skal kunne have gavn af materialet, kan du ikke have tusindvis af produktnumre, der måske omfatter flere numre for samme produkt eller produktfamilier, der har tilfældige numre. Det sætter fokus på rensning af data (datacleansing), siger Michael Borges.
Man renser en produktdatabase ved at starte med at definere produkterne i forhold til hinanden. Herefter kan man benytte såkaldte datacleansing-programmer, der ved hjælp af kunstig intelligens prøver at finde mønstre i de foreliggende data. Det er denne type programmer, man benytter, når man søger at rense ud i en adressedatabase, så man undgår at sende flere eksemplarer af samme brev til samme adresse.

Billedtekst:
- Inden for BI ligger fokus i øjeblikket på at få informationerne længere ud i organisationen hurtigere, siger Michael Borges fra BI-konsulentfirmaet Platon

BOKS:
Platon A/S
Platon er et uafhængigt konsulenthus, der specialiserer sig i Business Intelligence fra strategi-planen lægges til BI-systemet implementeres. Selskabet startede for omkring tre et halvt år siden med fem mand og er siden vokset til at have 47 medarbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere