Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. januar 2003.
Hvis musikindustrien var et dyr, ville det være det blindeste og døveste kræ i skoven. Horder af rovdyr ville forhindre al fremtidig avl. Charles Darwin ville, med stor fornøjelse, have listet sig op bag det og klasket det i nakken med en udgave af Arternes oprindelse, mens han råbte 'Survival of the fittest'.
Og var musikindustrien en ludobrik, ville den i allerhøjeste grad være blevet stemt hjem.
I denne uge klager dansk musikindustris brancheorganisation, IFPI, over det 16 procents fald i solgt musik, som blev resultatet af 2002. Samme klagesang kunne høres fra IFPI's amerikanske modstykke RIAA i sommer, og begge organisationer peger på piratkopiering, som hovedårsag til det styrtdykkende salg. Jeg kan kun have medlidenhed med verdens musikere. De er elendigt repræsenteret af en gruppe mennesker i total digital fornægtelse. Siden slutningen af halvfemserne har forbrugere gjort, hvad der må være enhver branches drøm. De har fortalt musikindustrien præcist, hvad de ville have. Musik i et digitalt format, musik, der kan afspilles hvor som helst, når som helst og på hvad som helst. Musik der er tilgængelig pr. nummer ikke pr. cd. Så enkelt. Ingen dyre researchkampagner eller fokusgruppe-interviews.
Men musikindustrien har valgt at være døve. De har valgt at kriminalisere deres forbrugere, og de har valgt at starte et verdensomspændende hykleri. Officielt downloader ingen musik ulovligt, men tallene viser noget helt andet. Den har klamret sig til en forældet forretningsmodel, og har, værst af alt, hylet, pebet og peget fingre i stedet for at tage ansvar.
Det er Napsters og Kazaas skyld. Det er forretningerne, der sælger blanke cd'ers skyld. Det er hardware- og softwareproducenternes ansvar, fordi de laver produkter, hvor man kan afspille ulovligt kopieret musik, og i en sag fra hjemlige himmelstrøg, var det sågar TDC's skyld, fordi teleselskabet ikke konsekvent overvåger deres 34.000 nyhedsgrupper for ulovlig kopieringsaktiviteter. BU HU HU!!! At musik nu kan afspilles på andet end grammofoner med håndsving og udveksles andre steder end hos den lokale pladepusher, det kaldes evolution.
En ny undersøgelse viser, at 34 procent af danskerne gerne vil betale for musik på nettet. Og personligt vil jeg tilslutte mig det kor, som blandt andet tæller resarch-giganten Forresters CEO, George Colony. I et debatindlæg med titlen Digital Denial gjorde han rede for, at piratkopiering ikke handler om gratisteri, men om det, som den digitale tidsalder har bragt os på så mange andre områder, nemlig bekvemmelighed.
For det er, alt andet lige, noget nemmere at finde det ene stykke musik man ønsker sig, downloade det og lytte til det, hvor man gerne vil, end det er at gå ned i byen, finde pladebutikken, finde cd'en, hvor nummeret, man gerne vil eje, er på, købe cd'en, tage den med hjem for blot, at finde ud af, at resten af numrene 'stinker' og, at den i øvrigt er kopibeskyttet, så musikken ikke kan afspilles på computeren eller kopieres og tages med rundt i verden på mp3-walkman.
Gudskelov er der noget, der tyder på, at 2003 bliver året, hvor musikindustri-dyret endelig løfter hovedet og lytter til forbrugerne, og måske endda løfter opgaven med digital distribution af musik. Rundt om vokser flere betalings-sites frem med mere eller mindre snedige betalingsmodeller. I Danmark har Phonofile, en virksomhed etableret af landets største rettighedsindehavere, annonceret, at 200.000 numre til foråret vil være tilgængelig online mod betaling. Det triste er dog, at hvor musikindustrien havde mulighed for at være digitale frontløbere, må de nu halte bagefter, og deres 'konkurrenter' kan tilbyde samme service gratis - ulovlig, men gratis.
Så her er en opfordring. Når de nu kommer, tjenesterne, hvor du kan downloade din musik og dine film mod betaling. Når musikbranchen, forhåbentlig har leveret, hvad vi beder om. Så brug det! Lad være med at underbygge deres teori om, at verden er befolket af onde mennesker, der vil stjæle musikernes arbejde. Send beskeden, at selv om de har været usandsynlig lang tid om at fatte konsekvensen af en digital verden, så fangede vi forbrugere den med det samme. Og får vi muligheden, er vi parate til at betale for fremtiden og har været det længe.
