Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Under en intens debat om sikkerhed er der etableret stadig flere trådløse lokalnet både på arbejdspladser og i hjemmene, og så har året bragt et større initiativ for at etablere offentlige datanet i hotspots.
Trådløse lokalnet
Har man først haft det, vil man ikke af med det igen. Sådan er den generelle brugeroplevelse af trådløse lokalnet, der i løbet af det sidste år er blevet betydeligt lettere at sætte op. Det er årsagen til, at de trådløse net dukker op på stadig flere arbejdspladser og i private hjem. Og med det større antal brugere ser det ud til, at vi herhjemme får en mere organiseret udrulning af offentlige lokalnet i form af såkaldte hotspots på hoteller, i ventesale og på cafeer.
Teknologien bag de trådløse lokalnet bygger på en familie af standarder, der alle har betegnelsen 802.11 efterfulgt af et bogstav. Det er et tegn på, at vi har at gøre med teknologi, der først lige er ved at komme ud af barndommen for at træde ind i den modne fase. Sagen er, at der hele tiden tilføjes nye faciliteter inden for sikkerhed og Quality of Service til teknologi. Disse varianter af standarden får så betegnelser som 802.11i og 902.11e.
Sikkerhedsproblematikken har det sidste år været en uadskillelig del af al snak om trådløse net. Stort set alle medier har bragt historier, hvor folk har kørt rundt i byen og skaffet sig adgang til pivåbne trådløse net. Formodentlig har dette på en bagvendt måde været med til at støtte udbredelsen af teknologien. Den stadige gentagelse af advarslerne mod risikoen har nemlig skabt betydelig interesse for de mulige forholdsregler for beskyttelse.
Baggrunden for sikkerhedsproblemerne er, at den oprindelige 40 bit-kryptering i 802.11b-standarden med nutidens processorkraft kan knækkes i løbet af et par timer. Der er imidlertid flere løsninger på markedet. Flere selskaber sælger access- eller opkoblingspunkter med indbygget krypteringschip, der opretter en VPN-lignende (Virtuelt Privat Net) forbindelse mellem brugeren og opkoblingspunktet. Men generelt har den megen omtale af de åbne net ført til en bred erkendelse af, at det største sikkerhedsproblem er brugere, der ikke benytter de sikkerhedsfaciliteter, de allerede har til rådighed.
Fem gange hurtigere
I maj i år blev det trådløse alternativ yderligere fristende, da Telestyrelsen tillod brug af udstyr, der benytter 802.11a-standarden. Dermed blev hastigheden med et slag femdoblet, idet denne standard har et teoretisk maksimum på 54 Mbit/s, hvor den hidtidige teknologi, 802.11b har kunnet sende op til 11 Mbit/s. Det hører dog med, at den nye teknologi sender på højere frekvenser og derfor har kortere rækkevidde, og at det i første omgang udelukkende er en del af frekvensspektret, der er frigivet i Europa.
Forventningen er, at der kommer udstyr, der gør det muligt at kombinere den hidtidige og den nye teknologi.
Hotspots
Der har et stykke tid være små internet-leverandører, der har tilbudt offentlige trådløse forbindelser på enkelte lokationer. Det vi har manglet i Danmark, har været et systematisk udspil fra en større spiller. I stil med de omkring 450 såkaldte hotspots, Telia står bag over hele Sverige.
I oktober åbnede TDC Mobil imidlertid sit første hotspot på hotel Comwell uden for Roskilde. Planen er at åbne 15 andre inden udgangen af dette år, og nå op over 100 i løbet af to år. Dermed vil de trådløse forbindelser blive et reelt alternativ.
Billedtekst:
Symbol er sammen med Cisco blandt de førende leverandører af udstyr til hotspots, som tænkes etableret på cafeer, hoteller og i ventesale.
