Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. november 2002.
Forskerne styrer i stadig højere grad arkæologiske fund ud fra GIS-systemer, og efterhånden som teknologien bliver mere udviklet, kan den også hjælpe med at gøre nye fund.
tema: gis
Danske arkæologiske museer er langt med at registrere fund elektronisk på grundlag af geografiske informationssystemer.
Denne udvikling tog fart omkring 1997, hvor de større museer begyndte at efterlyse computerbaserede tegneværktøjer til at kortlægge udgravninger med. DKC (Det Kulturhistoriske Centralregister) indgik en fællesaftale med museerne om at anskaffe programmet MapInfo. DKC er var en enhed under Nationalmusseet. Siden nytår har registret været en del af den nye kulturarvsstyrelse, der blandt andet har til opgave at registrere kulturhistoriske levn.
Kampsax, der står for Ortofotos-systemet, som kortlægger Danmark ved hjælp af luftfotografier, distribuerer MapInfo. Hidtil har to tredjedele af de museer, der foretager udgravninger herhjemme, tegnet licens til MapInfo.
- Udgangspunktet var, at det skulle være billigt og nemt at gå til. Desuden kunne alle se, at det er en fordel at arbejde med fællesstandarder, så arkæologerne kan udveksle informationer. Endelig letter digitalt værktøj arbejdsgangene. Tidligere kom folk ind og rentegnede manuelt deres regnvædede og nogle gange mudderstænkede feltoptegnelser, mens de i dag indscanner og digitaliserer dem, siger Claus Dam fra kulturarvsstyrelsens dokumentationsafdeling.
Claus Dam har en lidt usædvanlig baggrund, idet han både er arkæolog og datamatiker. Det skyldes, at han på et tidspunkt opgav arkæologien, fordi han var begyndt at anse faget for at være brødløst. Han ønskede ikke at blive det, der i faget kaldes "udgravningsnormade": En arkæolog der flakker rundt i landet i kortvarige projektansættelser. Da han var blevet datamatiker, blev han imidlertid kastet tilbage i faget igen, fordi der netop var opstået efterspørgsel efter folk, der havde ekspertise i begge verdner, og de hang og hænger stadig ikke på træerne.
Styre ud fra GIS
Da museerne begyndte at benytte MapInfo, fandt de imidlertid hurtigt ud af, at det kan bruges til mere end at tegne med. Når tegningen er digital, kan den laves, så man kan klike på hvert element på tegningen og få flere oplysninger. Dermed kan en stolpe fortælle, hvilket historisk lag, den hører til.
Når der skal foretages anlægsarbejder, bliver museerne ofte spurgt, om de mener, der er mulighed for at gøre fund det pågældende sted. Tidligere gennembladede de deres arkiver. I dag er vi på vej mod, at det foregår online.
- De kan lave GIS-forespørgsler i den nationale database over 180.000 arkæologiske anlæg, som DKC står for, siger Claus Dam.
Dermed er museerne på vej til at bruge systemet til at styre og administrere udgravningerne: De lægger ind på den digitale tegning, hvor de såkaldte søgegrøfter skal trækkes. Nogle museer benytter MapInfo til at beregne kvadratmeterstørrelsen af de ofte meget uregelmæssige udgravninger, for at kunne lægge et mere præcist budget.
En anden ny udvikling, som de digitale værktøjer har ført med sig, er at, arkæologerne er begyndt at lave tredimensionale tegninger. Det gør det lettere at kortlægge genstande fra forskellige lag fra samme fundsted.
Få øje på det forsvundne
En anden anvendelse af systemet er digitalisering af de første matrikelkort fra omkring år 1800.
- Dermed har forskerne direkte adgang til at søge i kortmateriale fra før de store dræninger og før de store anlægsopgaver. Somme tider kan man på disse kort se for eksempel rester af høje, der ikke længere kan ses i landskabet i dag. Der kan også være navne, der ender på "høj" på disse kort, selv om forhøjningen var væk allerede omkring 1800. Det giver ledetråde, siger Claus Dam.
På ønskesedlen over efterspurgte udvidelser til MapInfo er en særlig arkæologisk GIS-del, der kan printe kort ud over fundsteder i hvilken som helst målestok - herunder 1:50.
Desuden efterspørges en facilitet, der nemt kan overføre orienteringspunkter til generelle kort. Når man laver udgravninger, har man traditionelt sat nogle målepæle efter, hvad der har været praktisk. Disse punkter vil man nu gerne kunne overføre til et globalt system, så fundene kan indtegnes på de landsdækkende luftfotografier, Ortofotos.
Billedtekst:
En af Danmarks mest markante monumenter fra Oldtiden, Lindholm Høje ved Aalborg.
