Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. november 2002.
Professor Mogens Kühn Pedersen er det levende bevis på, at forskere ikke lever deres stille, indadvendte liv bag stabler af bøger og papirdynger med brune ringe efter kaffekoppen.
Portræt: Klokken er halv ni om aftenen, da Mogens Kühn Pedersen ringer.
Han har lovet at stille op til et portrætinterview med Computerworld, og når han har lovet at ringe, så gør han det.
Den halve time mandag aften er stort set også det eneste hul, han har i sin kalender hele denne uge.
Eller rettere sagt, også i denne uge, for Handelshøjskoleprofessorens kalender bugner af møder, konferencer og specialeforberedelser, ligesom den altid har gjort.
At hans aktiviteter i denne tid har taget yderligere fart skal ses i lyset af det arbejde, han netop har afsluttet, og som har givetanledning til en konference i denne uge om det offentliges brug af software.
Mogens Kühn Pedersen satte i sidste uge, sammen med sine tre kolleger i Teknologirådets open source-udvalg, dagsordenen for samfundsdebatten, da deres rapport om de mulige milliardbesparelserne i den offentlige sektor ramte den skrevne og elektroniske presse.
I rapporten konkluderer de, at det offentlige kan spare mellem 3,7 og 5,6 milliarder kroner over en årrække, hvis man skipper Microsoft-licenserne og bruger den billige eller gratis open source-software i stedet.
Overraskende høje tal
- De høje tale overraskede også os, da vi havde lavet beregningen. Tallene, vi fremlagde i rapporten, er en gennemsnitlig betragtning.
- Det er svært at sige præcis, hvad der kan spares, og det er klart at Microsoft ikke er enig i konklusionerne. Men vores præmisser for rapporten er i hvert fald i orden, siger Mogens Kühn Pedersen.
- Vi fik til opgave at afdække mulighederne på open source-området, og vi valgte at begrænse os til at kigge på den offentlige administration. Ellers var det komplet uoverskueligt.
- Det er ikke helt skævt at antage, at der er 450.000 pc'er med dertil hørende software-licenser, og deraf langt de fleste Microsoft. Microsoft anfægter tallene, men i vores beregning har vi også taget udgifterne til proprietære Unix-servere med. Derfor løber de estimerede besparelser op i så store beløb, siger Mogens Kühn Pedersen.
Rapporten er særlig relevant, fordi den fortæller noget om, hvad der vil binde den offentlige sektor økonomisk fremover.
- Det er især dyrt at opgradere, og Microsoft lægger op til, at man skal opgradere ofte, sige Kühn Pedersen.
- Man må stille spørgsmålene: Er det nødvendigt og er der en produktivitetsgevinst? Mange offentlige kontorer kører stadig Windows 98 og er fint tilfredse. Man henter jo heller ikke en lastbil, når man skal have flyttet to planter i haven, vel?
At den offentlige sektor så konsekvent satser på software fra en bestemt udbyder er problematisk, mener han.
- Ved at konsekvent at vælge proprietære formater, gør man dem jo til standard, og staten forstærker på den måde Microsofts de facto monopol. Min holdning er, at vi stadig har brug for Microsoft og deres produkter, men at vi ikke har brug for dem helt så meget mere.
Uadskillelig forskning og industri
Det er ikke første gang, professor Pedersen befinder sig i mediestormens øje.
I 1988 præsenterede han den danske industri og erhvervsliv for EDI, Electronic Data Interchange, og da oplevede han også, hvordan det føles at være bannerfører for et bestemt emne.
- Jeg holdt vel 50 foredrag på 12-18 måneder om EDI. Det er skægt med it-området. Det rykker i bølger, og lige nu er det altså open source, der rykker.
Han mener også, at den eneste frugtbare vej til industriel og forskningsmæssig udvikling går gennem at styrke samarbejdet mellem de to størrelser.
- Det er irrelevant at modstille dem. Forskning og industri hører sammen, de er uadskillelige. Virksomhederne har selvfølgelig økonomiske interesser i at sælge deres produkter, men det er også dem, der sætter scenen for, hvor tingene sker. Se på den farmaceutiske industri, for eksempel. Her er man tæt på forskningsmiljøet. Uddannelsesområdet og it-industrien har akkurat den samme nytte af at være tæt på hinanden.
Hans interesse for it stammer helt tilbage fra 80'erne, da han underviste på RUC.
Der skulle investeres i et it-system, og Mogens Kühn Pedersen deltog i den projektgruppe, der skulle finde ud af, hvad der skulle købes.
- Vi fik de første pc'er i 1983, og jeg blev dybt fascineret af mulighederne. Vi lavede et micro-net og var showcase for Regnecentralen.
- Det var ikke så meget teknologien, der fascinerede mig som den betydning, it har for den økonomiske udvikling, siger han.
Han laver ikke algoritmer og han kan ikke kode.
Men når han bruger it privat og i sit arbejde, anvender han fire-fem forskellige browsere og flere forskellige tekstbehandlingsprogrammer.
Ikke open source-fanatiker
Han skifter mellem to bærbare computere, den ene kører Windows, mens den anden kører Mac OS 10.2 med det underliggende open source-styresystem Darwin.
- Jeg anvender også samtlige Microsofts produkter. Så jeg er bestemt ikke open source-fanatiker, og kører for eksempel slet ikke Linux, har Mogens Kühn Pedersen tidligere fortalt til Computerworld Online.
Professoren beskriver sig selv som en teoriens mand - med en stærk hang til det praktiske.
- Jeg holder af abstrakte teoretiske problemer, men jeg er også praktisk anlagt. Jeg vil se mit arbejde udmønte sig i konkrete og håndgribelige ting. Og når det så har stået på et stykke tid, med rapporter og offentlighed, sætter jeg stor pris på at kunne trække mig tilbage på kontoret og tænke, siger han.
- Det er også derfor jeg er forsker, for den kombination af teori og praksis ville jeg ikke kunne finde som ansat i en privat virksomhed, siger han.
Klare tanker i bjergene
Fritid er ikke et ord, der står særlig tit i Mogens Kühn Pedersens kalender. Men når det gør, foretrækker han vandreture i bjergene.
Det klarer tankerne, siger han og afviser pure, at han spekulerer på arbejdsrelaterede emner, når han er på vandretur.
- Så koncentrerer jeg mig om vandringen, om hvor jeg sætter fødderne og om naturen. Det gør mig glad, og er man glad, kan man flytte bjerge.
- Så, nu kalder min kone, jeg skal ind og spise, siger Mogens Kühn Pedersen pludselig.
Den halve time er gået, klokken er blevet 21 og professoren kan lige nå at få aftensmad inden han skal forberede sig til den forestående open source-konference og den knowledge management-konference, han skal deltage i i weekenden.
Billedtekst:
Professor Mogens Kühn Pedersen har været med til at lave Teknologirådets open source-rapport, der anslår, at det offentlige kan spare milliarder på at droppe Microsoft-licenserne.
Foto: Torben Klint
Boks:
Fra RUC til provstiudvalget
Mogen Kühn Pedersen er 54 år, er gift og har to voksne børn.
Han har beskæftiget sig med anvendelse af it siden sine dage ved Roskilde Universitets Center, RUC. Han var i 70'erne og 80'erne optaget af at reorganisere RUC fagligt og organisatorisk, og har som medlem af det landsdækkende HA-fællesudvalg og det erhvervsøkonomiske ph.d.-forskningsudvalg arbejdet for at give RUC en ligeværdig plads ved siden af de gamle institutioner. Hans doktorafhandling fra Handelshøjskolen i København i 1996 handlede om erhvervsøkonomisk informationsteori.
Fra 1. februar 1998 har han været forskningsprofessor samme sted og siden 2001 professor.
Han er formand for menighedsrådet ved Bagsværd Kirke og medlem af Gladsaxe-Herlev provstiudvalg.
Han sidder i bestyrelsen for internetvirksomheden 1-klik i Viborg.
Læs om Videnskabsministeriets open source-konference i onsdags. Side 2.
