Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. oktober 2002.
Open source betyder ikke nødvendigvis, at softwaren er gratis. Betegnelsen "free software" om open source betyder nemlig fri software, hvor alle kan deltage i udviklingen. Men selv fri software har sin pris.
GNU/Linux er den oprindelige betegnelse for det, vi i dag kender som Linux. Linux blev nemlig til som en projekt under GNU-bevægelsen. Bevægelse, der arbejder for fri software, populært kaldet open source, har været i gang siden 1984.
Oprindelsen til betegnelsen GNU fortaber sig i hackertraditioner. GNU er således en forkortelse for GNU's Not Unix, hvor GNU igen står for GNU's not Unix og så videre. Bag GNU står FSF (Free Software Foundation), der mener, at software skal være fri, på samme måde som mennesker er frie.
Richard M. Stallman er grundlæggeren af bevægelsen, der begyndte som en reaktion på kommercialiseringen af Unix-styresystemet tidligt i firserne. Det er årsagen til, at GNU differentieres fra Unix.
Elastiske normer for fri software
Der dukkede hurtig forskellige programværktøjer op, som GNU C-compiler og GNU editoren EMACS (Editor MACroS). Men Linux var det GNU-projekt, der virkelig fik FSF-programmerne ud i det kommercielle rampelys.
I slipstrømmen af Linux er der dukket talrige projekter op, der går fra fulde GNU-projekter til blandinger mellem lukket og open source. Det er for eksempel fuldt muligt at anvende programbiblioteker, der er open source, i et såkaldt lukket program.
Men prisen for programmet har ikke noget med dets frihed at gøre. Det er bare svært at tage penge for et program, hvor programteksten er frit tilgængelig, og alle derfor kan danne deres egen version.
Derfor tager distributører som Red Hat, SuSe, Caldera (nu SCO Group) ikke penge for selve Linux, men for pakning og selve distributionen. Og der er eksempler på programmer, der er overgået fra open source til lukket status. DivX videokomprimering og Suns StarOffice er eksempler på dette.
Omvendt er der talrige lukkede programmer, som er gratis. Microsoft er for eksempel flittig leverandør af denne type programmer, idet Microsoft Media Player og Internet Explorer er gratis.
Frivillighed styrer open source
Kigger man lidt ud over prisen på selve programmerne, ser billedet anderledes ud. Der er for eksempel ingen garanti-forpligtelse på open source, og man skal finde en service-leverandør på programmet.
Dertil er udviklingen af open source-programmer ikke nødvendigvis styret af markedskræfter. Det er jo en samling af frivillige programmører, som udvikler programmerne af lyst. Hvis ingen brænder for at udvikle en dansk stavekontrol til for eksempel et tekstbehandlingsprogram, så kommer det muligvis aldrig. Normalt kan man komme med forslag til forbedring af et program via Internet, men det er op til de enkelte projektledere/programmører at forkaste eller acceptere ændringerne.
Men, på den anden side, så tog det fem år at komme af med den irriterende hjælpe-papirklips i Microsoft Word.
Billedtekst:
Normalt ser man altid pingviner i forbindelse med open source-programmer på grund af Linux-pingvinen Tux. Men i virkeligheden er gnuen det rigtige dyr at bruge på grund af GNU-bevægelsen. Ganske vist hedder en gnu også wildebeest på engelsk, men det tager man ganske roligt.
Boks:
De fire frihedsgrader i software
Free Software Foundation definerer fire frihedsgrader for, at et program kan kaldes "free" eller open source
¥ Friheden til at køre programmet, uanset formålet.
¥ Friheden til at kunne studere programmet virkemåde og ændre det efter behov. Tilgang til programteksten er en forudsætning for dette.
¥ Frihed til at distribuere programmet, så man kan hjælpe sin nabo.
¥ Frihed til at forbedre programmet, og offentlig distribuere programmet, således at hele samfundet nyder godt af ændringerne. Tilgang til programteksten er en forudsætning for dette.
