To mainframes i bredbåndsindpakning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. september 2002.


Telia har sat to IBM mainframes op for at tiltrække bredbåndskunder, der er sultne efter underholdning og krævende forretningssystemer. En af attraktionerne er streaming video.

Telia i Danmark er en af landets få nyere mainframekunder. Computerworld fulgte opstillingen for tæt ved to år siden. Nu har vi kigget ind hos teleleverandøren igen for at se, om lykken er en zSeriens mainframe fra IBM.
President Arne Larsson fra Telia Connect siger:
- Det, vi sælger, er bredbåndsforbindelser, og for at kunne øge salget af denne ydelse har vi sat en server i enden af forbindelsen. Vi sælger så kapaciteten videre til partnere, der igen sælger den videre til slutkunder, der har brug for applikationer, som stiller krav om høj båndbredde,
Arne Larsson fortæller, at hele opstillingen er et forsøg på at gøre hosting nemt, idet Telia dengang var klar over, at man ikke bare kunne sælge båndbredde. Der skulle være serverkapacitet bag ved. Kravet var at få kapacitet, der både var fleksibel og frem for alt havde lave driftsomkostninger kombineret med høj driftsikkerhed.
- En flok af Intel-servere har slet ikke samme høje driftsikkerhed, fleksibilitet og lave driftsomkostninger som en opdelt mainframe med en flok virtuelle servere. Dertil er der indbygget afregningssystem i zSeries, og det er meget nemt at udlicensere driften af systemet. Her er ikke nogen operatør, der skal finde den rigtige reset-knap på den rigtige server iblandt en flok ens servere. Det klares via driftsovervågningen, som er outsourcet til IBM, siger Arne Larsson.
Streaming er attraktivt
Lidt usædvanligt valgte Telia Connect at blive pilot-kunde på Linux i mainframe-regi, men da Telias Connects forretningsmodel bygger på kun at levere båndbredde og serverkapacitet, er Linux efter deres mening et valg, som vil tiltrække de rigtige applikationer.
- Vi kører vores interne IP-opgaver på maskinen, og der kører blandt andet også et ERP-system blandt de 80 kunder, men i nærmeste fremtid skal vi køre streaming video med sportsoptagelser, hvor vi her ser meget store muligheder i vores setup. Vi kan nemlig garantere både server- og netværkskapacitet, hvor det normalt kun er en af delene, som kan leveres af en udbyder, siger Arne Larsson
Mainframesystemet er koblet op til en Shark-lagringserver fra IBM, hvilket gør at lagringssystemet kan tilpasses individuele opgave.
- Netop til streaming har vi også her nogle muligheder, der ikke findes i en Intel-serveropstilling. Vi kan sprede videosekvenser ud på mange diske og diskhoveder, og cachen i lagringsserveren kan tunes specielt til video. Og det kan ske dynamisk.
Dynamisk konfiguration
Netop spørgsmålet om dynamikken i hele opstillingen er en vigtig parameter for Telia.
- En kunde kan få en vis basis-kapacitet, og abonnere på ekstra kapacitet, som tildeles og afregnes efter behov. Og også her er en mainframe ideel til vores brug. 100 små Intel-servere, der er udnyttet 80 procent, har i realiteten massevis af ledig kapacitet, men den kan ikke akkumuleres. Det kan den til gengæld på en mainframe, hvor al ledig kapacitet kan sammenlægges, og tildeles trængende applikationer når det er nødvendigt, siger Arne Larsson.
Telia har dubleret hele serveropstillingen, så der er to næsten identiske opstillinger i Ørestaden og Glostrup. De to systemer er 25 kilometer fra hinanden, hvilket ifølge Telia er nok til at sikre fuld katastrofetolerance.
- Vi kunne have sat systemerne længere fra hinanden, men vi har beregnet, at her i Danmark, hvor jordskælvsrisikoen er minimal, så giver 25 kilometer lige så god sikkerhed som 50 eller 200 kilometer. Og dertil kommer der tekniske problemer med fiberopkoblingen efter 40 kilometer.
Specialiseret hostingløsning
Telia er umiddelbart tilfreds med systemerne og forretningsmulighederne i dem.
- Det er lidt en hønen og ægget-situation, idet applikationer, der bygger på streaming, chat eller massive mængder af SMS/MMS'er, ikke har været realistiske før båndbredden kunne garanteres. Og hvem vil investere i båndbredde, før der er applikationer. Vi kan både garantere båndbredde i gigabitklasse og serverkapacitet, siger Arne Larsson.

Billedtekst:
Project Manager Aage Agergaard (t.v.) og President Arne Larsson fra Telia Connect mener, at deres IBM zSeries mainframe er økologisk.
- Ved siden af alle de andre fordele, så er en mainframe også miljøvenlig i forhold til en flok af rackmonterede servere. Vi sparer strøm og køling i forhold til den flok servere, vi havde før, siger Arne Larsson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere