Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. september 2002.
IBM forsker i at bygge tilgangsregler ind i databaser, så oplysninger kun kan ses af de tilsigtede og forhåbentlig velmenende personer. Dermed håber IBM at ophøje relations-databaser til tillids-databaser.
I dag er fortrolige oplysninger ofte kun et password eller to væk. Og hvem som helst der har dette password kan få fat i data. Det håber IBM kan ændres ved at indføje etiske regler om anvendelse af data direkte i databasen. Der foregår forskning i IBM's Almanden center i Californien om mulighederne for at kunne udvide en relationsdatabase til at indeholde regler for brugernes anvendelse af data.
Det kan betyde, at samtidig med, at en database designes, bliver det ikke alene besluttet, hvilke data der skal gemme i den, men også hvordan disse data skal kunne bruges.
Det kan betyde, at data af sig selv forsvinder fra basen når de bliver for gamle, at brugere kan have forskellig adgang til databasen og at en superbruger skal godkende andre brugers adgang til databasen.
Derved kan der dannes databaser med sensitive data som for eksempel patientjournaler, hvor alle personlige oplysninger kun kan ses af egen læge, hvor kun de sidste testresultater kan ses af sygeplejesken, og hvor speciallægen kun kan se testresulater inden for hans eget område.
Men IBM er ikke de eneste, som arbejder med denne form for selektering. World Wide Web Consortium er i sving med et system kaldet Platform for Privacy Preferences (P3P), hvor brugere kan se et websteds sikkerhedsprofil, og undersøge, om det svarer til deres krav.
Hvidløg i søgningerne
Men samvittighedsfulde databaser er ikke det eneste projekt, som gemmer sig i IBM's database-laboratorier. Garlic er et andet projekt, der kigger videre end tabellerne i en relationsdatabase.
Projektet drejer sig om integration af mange forskellige typer af forespørgsler, så der kan spørges på tekst, billeder, statistiske data, video og audio på en gang. Derved rækker projektet videre, end dagens meta-søgemaskiner, der samler forespørgsler fra forskellige søgemaskiner.
Mange søgemaskiner har i dag mulighed for at søge på billeder, lyd og video, men disse søgninger er baseret på de tekster, der omgiver mediet. Hvis man søger på "Dronning Margrethe", så leder søgemaskinen efter billedfiler med tekst tilknyttet, hvor søgeteksten indgår. De starter ikke med et officielt billede af dronningen, og leder efter billeder der minder om det.
Den originale Altavista-søgemaskine havde en begrænset billedsøgning, der var i stand til at søge efter billeder med bitmønstre, der mindede om et bestemt billede. En teknologi, der oprindelig var designet til at kunne foretage søgninger i sprog som japansk, koreansk og kinesisk. Disse sprog er iconografiske, hvilket betyder, at de anvender billeder som tegn.
Søgemaskiner og databaser, der gemmer multimediedata som lyd og billede, er nødt til at gemme metadata om indholdet af mediefilerne, så en søgemaskine netop kan finde indholdet.
Og lige her foregår der en ivrig debat om standardisering, idet flere og flere tv-stationer og film-selskaber digitaliserer deres indhold. Men dels skal alle overholde de samme standarder, og dels skal databaser og applikationer afstemmes derefter. Derfor er der endnu et stykke vej til at science fiction filmens virkelighed, hvor en vilkårlig bærbar kan finde og vise video af hvad som helst efter et par indtastninger.
Billedtekst:
Nogle projekter hedder bare noget, og tilsyneladende er IBM's forskningsprojekt Garlic bare navngivet uden specielle bagtanker eller sans for snedige forkortelser. Men det drejer sig om at kunne kombinere tekstsøgninger med brede mediesøgninger. Se mere om projektet på http://www.almaden.ibm.com
