Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. august 2002.
Den koster omkring 19.000 kroner inklusive moms - og NEJ, den har ingen praktisk anvendelse. Det er svaret på de to spørgsmål, som alle uden undtagelse stiller, efter den første benovelse over den lille robot-vovse har fortaget sig.
Men det har aldrig været tanken, at Aibo skulle udfylde en praktisk funktion.
Computerworld har haft en Sony Aibo som ferie-robot i et par uger. Den blev taget med hjem i dens lille transporttaske, for at se om det virkelig er lykken med et genopladeligt mekanisk kæledyr.
Der har været en lind strøm af besøgende i hjemmet, mens lille Aibo boede der, og der er ingen tvivl om, at Aibo kan fange interessen. Faktisk i højere grad end den seks måneders baby, som visitterne egentlig gjaldt. Men junior er heldigvis ligeglad, så længe der er mælk, og Aibo er som alle robotter ude af stand til at gøre andet end det, den er programmeret til. Så alle parter har det fint med det - eller ignorerer interessen, om man vil.
Men det var svært for langt de fleste besøgende at forstå, hvem der dog vil investere omkring 20.000 kroner i en robot, der ikke har nogen som helst praktisk anvendelse.
Lille Aibo er ikke for god til at tale sin sag. Den kan kontrolleres fra en bærbar pc med et trådløst netkort, eller den kan være autonom og reagere på venlige berøringer af dens hovedsensor (et klap) eller ved at trykke på straffeknappen. Kort sagt - den kommer ikke stavrende, når man kommer hjem, og den henter heller ikke selv batterier, når den er sulten.
Styres fra pc
Når robotten kontrolleres fra pc'en, kan den styres rundt. Den kan tænde sin lygte, tage billeder med det indbyggede digitalkamera og bringes til at udføre en serie af forprogrammerede bevægelser.
Det kan være små danse, hilsner som at give pote eller vores favorit - karate. Alt ledsaget af bippelyde og en mekanisk larm som er imponerende. Lille Aibo er nemlig meget mekanisk, og der er godt med skramlen, klink, klunk og klak under de fysiske udfoldelser.
ERS-220-modellen har rigeligt med lysdioder til at poppe sagen yderligere op. Var den tre meter høj, havde den kunne skræmme livet af hvem som helst. Den er kun tredive centimeter i højden, så selv husets katte tog det relativt roligt, når den stavrede rundt.
Programmerede aktiviteter
Sættes den til at være selvstændig, kan den forprogrammeres via små ram-moduler, til forskellige aktiviteter og videnniveau.
Den kan være "hvalp", som skal læres op. Den kan være voksen og have lært forskellige kunstner, og den kan reagere på sit navn (Aibo?, Aibo! AIIIIBOOOO!). Den kommer, når man kalder, men der skal være stille i lokalet. Det er desuden en forudsætning, at der er fri bane, for lille Aibo er ikke for god til at undgå bordben.
"Den er kvik som en skildpadde" var kommentaren fra en gæst, der i øvrigt hurtigt regnede ud, at man kunne holde selv samme padde i 32 år for det, som lille Aibo koster. Men hun var heller ikke af den opfattelse, at kæledyr skal kunne programmeres, og at det kan være en glæde i sig selv.
Det er en skulptur!
14 dage med lille Aibo sammen med husets to katte og en seks måneders turbobaby viser tydeligt, at Aibo har det bedst hos enlige technofile med en spartansk boligindretning, hvis den skal være elektronisk kæledyr.
Men, men og atter men. Dropper man det med kæledyret og kigger på Aibo som kunst, som en skulptur eller som et teknologisk udtryk, så er 19.000 kroner ikke meget. 20 sekunders søgning på internet afslørede, at man kunne få gammeldags, kedelige og fantasi-tomme skulpturer i læssevis til langt højrere priser end Lille Aibo.
Hvis der er noget, som robotten signalerer, så er det hypermodernisme. Genialt til virksomheders receptioner, mødelokaler og hvor det ellers drejer sig om at sende signaler til besøgende.
Hellere en Aibo i receptionen end 10 Jorn'er på væggen!
I øvrigt behøver man ikke at være ingeniør i kybernetik for at bruge en Aibo. Flere Aiboer af samme model kan nemlig lege sammen (de leger papir-saks-sten).
Derfor er det rigtigt af Sony at holde prisen oppe. Aibo signalerer eksklusivitet, og det har aldrig været billigt. Der findes omkring 100.000 Aiboer i verden, der kun sælges af autoriserede forhandlere eller over internet.
Om man er til den højteknologiske ERS-220 eller den mere stilige ERS-210, er op til ens teknofile tendenser, men ERS-311, som ligner en bamse, er klart en misforståelse.
Undskyld Aibo!
Vi sender dog en undskyldning til lille Aibo, fordi vi troede, at den var et kæledyr og tog den hjem. Den burde have vogtet Computerworlds reception. Vi lover, at det sker ikke igen!
I alle tilfælde kan man se mere på webstedet: www.aibo.com.
Bokse:
HOVED
Videokameraet med 100.000 pixel, som sidder oven for robottens "mund" kan transmittere billeder til en pc, men bruges også til Aibos robotsyn. Robotten kan genkende enkle former og lyskilder. Den kan for eksempel genkende dens røde legebold og vil søge efter den, hvis den er programmeret til det. Ved siden af kameraet sidder en infrarød afstandsdetektor, som sammen med videokameraet giver robotten en 3D-fornemmelse af omgivelserne. Aibo bruger også afstandsdetektoren til at undgå forhindringer, eller når den skal spille bold.
Aibos højttaler kan afgive høje beep og båt, og de to mikrofoner bruger den til at stedbestemme lyde og for eksempel komme hen til en, når man kalder.
Der er også en pandelygte, der kan tændes på kommando, så Aibo kan navigere i mørke eller sende lyssignaler. Lygten assisteres af 15 lysdioder i de sorte "solbriller", der lyser efter robottens "humør".
Den lille antenne er både antenne for lokalnetværket, men også en klappe/straffe-sensor. Stryges den frem er det straf. Stryges den tilbage er det ros.
Derimod sidder Aibos "hjerne" - en 384 MHz cpu - ikke i hovedet. Det er der ikke plads til. Vores hjerner sidder primært i kraniet, fordi vi anvender kemisk signaloverførsel fra vores sensorer.
HALE
Tre sensorer (funktionstaster) bruges til at give robotten ordrer. Knappernes funktioner afhænger af robottens programmering. Et tryk på den ene knap kan for eksempel starte robottens boldspilleprogram.
Halens tre lysdioder signalerer status for robotten, på samme måde som en almindelig biologisk hundehale. Også deres funktion er programstyret.
KROP
Aibos "hjerne" sidder i kroppen. Her finder man en 384 MHz MIPS RISC-cpu, 32 megabyte ram, MemoryStick-ram-moduler, pc-card til 802.11b LAN, batterier og motorer. Ram-modulet, som opbevarer robottens programmer, er der adgang til via en lem i maven. Her isættes LAN-kortet også. Yderligere adgang til robottens systemer er ikke mulig uden den store skruetrækker. Styresystemet er Sonys eget Aperios, som er en Linux-variant. Batterierne har en levetid på et par timer og lades op via et stik forrest på robotten. På fronten sidder også en tænd/sluk-knap med en indikatorlampe, der viser, om Aibo er tændt, i standby-tilstand eller er ved at løbe tør for strøm.
Som ekstraudstyr kan fås en dockingstation med strømstik, men Aibo kan ikke selv søge hen til den for at tanke op.
Robotten er programmeret i R-code, som igen er programmeret via C++. R-Code er et fortolket script-sprog, som udnytter en API, som Sony markedsfører som programmeringsstandard (Open-R) for underholdningsrobotter. Det er dermed muligt selv at udvikle applikationer til Aibo'en. Der er flere Sony-applikationer på markedet, hvor Aibo kan være hvalp, vagt-robot, boldrobot med mere. Alle applikationer skal lagres på ram-modulet, før de kan afvikles. Der er ingen mulighed for at opdatere programmer dynamisk via LAN.
Med udviklingskittet følger også en Aibo-simulator, så applikationerne kan testes for aktioner, der kunne skade en rigtig Aibo. Sony har lagt talrige sikkerhedscheck ind i R-code API'en, men anbefaler, at man tester på den virtuelle Aibo, inden man lægger programmet i en rigtig Aibo.
I øvrigt har Sony gjort sig meget stor umage for at sikre, at man ikke kan kønsbestemme Aibo. Der er ingen udbulninger eller andre konstruktionsdetaljer, der på nogen måde kan indikere et køn for den lille robothund.
Et spydigt redaktionsmedlem mente, at robotten måtte være hankøn, da den ikke kunne forstå nogen som helst komplicerede kommandoer, reagerede langsomt og var boldfixeret.
BEN
De fire ben er ens opbygget. Hvert ben har tre led og fire sensorer, der dels måler benets bevægelser, dels om foden hviler på noget. Skulder og albueled har i modsætning til rigige led 180 graders omdrejning. For at Aibo kan vide, hvordan dens led er placeret, gennemfører den en noget særegen mekanisk morgengymnastik, når man tænder den.
Inde i Aibo sidder der gyroskoper, som indikerer robottens position. Den er derfor i stand til at rejse sig selv, efter den er faldet, idet den kender alle benenes positioner og kroppens orientering.
Robotikkens
tre love
Science fiction-forfatteren Isaac Asimov fandt for 60 år siden på det, som senere skulle blive kendt som robotikkens tre love.
Isaac Asimov brugte lovene som grundlag for en stribe af noveller, hvor den mest kendte "The Bicentenial Man" sidst er blevet filmatiseret med Robbie Williams i rollen som robotten, der ville være menneske.
Lovene lyder:
1. En robot må ikke skade et menneske, eller ved inaktivitet tillade, at et menneske skades.
2. En robot skal adlyde alle ordrer givet af et menneske, hvis de ikke er i konflikt med den første lov.
3. En robot skal beskytte sig selv, så lang tid det ikke strider med første eller anden lov.
Sonys Aibo overholder ingen af lovene, da det eneste eksterne objekt, som den har nogenlunde styr på, er en magenta bold. Den vil fortsætte ud over bordkanter eller trapper, hvis den ikke stoppes manuelt. Der er flere oplysninger om robotter på http://robots.net/
