Find de forsvundne nøgler med mobilen

Se hvor konen gemmer sig i storcentret, eller hvor der er havregryn i supermarkedet. Nokia har gang i udviklingsafdelingen og har blandt andet fokus på navigation med mobiltelefonen. Se hvad Nokia knokler med for tiden, og som kan blive dagligdag for os alle.

Du træder ind i Fields eller Fisketorvet, og via mobilen henter du et kort, hvor du kan se, hvor i centret du er, og hvor hver enkelt butik ligger.

Og ikke nok med det så kan du også se, at din kone befinder sig i den nærmeste skobutik i centret.

Ovenstående eksempel er ikke virkelighed endnu, men kan blive det. Nokia arbejder med et område, mobilproducenten kalder 'Bringing navigation indoors', der handler om, at navigation ikke kun foregår udenfor i bilen.

Ifølge Nokia tilbringer folk mest tid indendørs, og med et stigende antal produkter med navigationsegenskaber er det oplagt at kombinere de muligheder.

Eksemplet fra et storcenter kunne også være en lufthavn (hvor man skal finde en bestemt gate), et universitet (hvor man skal finde et auditorium) eller måske bare et supermarked (hvor man med navigationshjælp hurtigt kan finde mælken).

Men ikke nok med at man for eksempel hurtigt kan finde den nærmeste Matas i storcentret, man kan også finde konen, kæresten eller kammeraten. Så længe de giver tilladelse, kan du se, hvor de er, og de kan se, hvor du er.

Find vovsen

For virksomheder kan teknologien bruges til, at medarbejderne for eksempel kan finde den nærmeste printer eller det nærmeste ledige mødelokale.

Uanset hvor det er, er kravet, at der det pågældende sted skal være WiFi, men ellers kræver det ikke særlig hardware eller lignende.

I øjeblikket tester Nokia indendørs navigation i 50 af virksomhedens egne bygninger, og næste år forventer den finske gigant at udbrede forsøget - måske til et universitet.

På jagt efter nøglerne

'Local sensor' er et andet område, som Nokia arbejder med. Her bliver mobiltelefonen udstyret med en sensor, så man kan finde forsvundne nøglebundter, hunde og børn...

Vel at mærke hvis den pågældende genstand eller levende væsen er udstyret med en mobiltelefon med sensor eller et såkaldt tag.

Teknologien virker op til 500 meter og viser vej og distance til genstanden eller personen, og der er ikke behov for GPS eller WiFi.

Eneste minus må være, at 'local sensor'-teknikken ikke kan bruges til at finde sin forsvundne mobiltelefon...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere