Ren lyd!

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. juni 2002.


Steinberg Clean! 3.0 kan udrette mindre mirakler med ens lydoptagelser og er velegnet til brug ved overspilning af lp'er til MP3.

Rock'n Roll dør aldrig, specielt ikke på vinyl. Mange har stadigvæk en samling af lp'er, discjockeyer elsker de sorte skiver, og så er det så småt ved at blive eksklusivt at have en grammofon igen.
Men hvad gør man ved lp'erne med Furekåben, Moses, Thors Hammer, Tømrerklaus og The Old man and The Sea? Naturligvis kan man bare spille dem på grammofonen, men det er ofte langt mere praktisk at digitalisere dem.
Komplet løsning
Man trækker en ledning fra stereoanlægget til line-indgangen på pc'ens lydkort og optager pladerne på denne vis. Det kræver et optageprogram, som er beregnet til digital lyd, og det har Steinberg Clean!
Programmet kan optage en pladeside, og automatisk splitte den op i enkelte numre, som derefter kan gemmes som WAV-filer eller MP3-filer.
Der er direkte understøttelse af cd-rom-brændere, hvorfor digitalisering, lydoprettelse og brænding til cd kan klares i en operation.
Dertil kan programmet rette op på lyden og fjerne støj, hakker og andre lyddeffekter. Og der er endda mulighed for at konvertere den rene stereo til surroundsound.
Programmet kan også håndtere optagelser af kassettebånd og her kompensere for et skævt indstillet tonehoved.
God lyd
Programmets indbyggede støjfiltre er rigtig gode. Med lidt justering bliver bivirkningerne på musikken små, og derved er det muligt at redde optagelser, hvor et hak virkelig spolerer musikglæden.
Clean! kan dog kun arbejde på hele numre - ikke udsnit af numre. Man kan for eksempel ikke lydbehandle indledningen af et nummer. Steinberg leverer et lydredigeringsprogram med på cd'en kaldet WaveLab Lite, men det er ikke specielt godt integreret med Clean! Derfor bliver processen lidt bøvlet.
Programmet kan gemme numrene som ukomprimerede WAV-filer, som direkte kan brændes som lyd-cd'er. Programmet kan også komprimere lydfilerne og danne MP3-lydfiler. Og det er jo fint. Beklageligvis kan programmet kun danne 20 MP3-filer, da man skal købe en licens, hvis man skal kunne danne flere. Efter lang tids søgen, lykkedes det at finde et sted på Steinbergs tyske web-sted - www.steinberg.de/einkaufen - hvor man for 10 euro kan købe en Full MP3 Patch, som kan løse det problem.
Elendigt design
Mens vi er ved de negative ting, så er programmets ergonomi speciel. Steinberg arbejder med et design, som måske ser pænt ud, men bare ikke følger nogen Windows-normer overhovedet. Brug af programmet kræver virkelig læsning af manualen.
Og de første gange, man sætter programmet i sving med et hvilket som helst større arbejde, bliver man let forundret, thi der er ikke nogen jeg-arbejder-indikator. Der er en indikator, som går i gang, når programmet behandler lyden, men inden da er der ikke et kvæk om programmets status.
Og der er flere finurligheder. Programvinduet kan ikke forstørres, så at man for eksempel kunne få et større vindue, som viser den optagne lyd. Programmets trykknapper reagerer for eksempel på samme måde, når musen holdes over dem, som når de er aktiveret, hvilket er noget forvirrende.
Kan man leve med programmets mærkværdige design, er det glimrende til at rense lyden med.

Billedtekst:
Clean! 3.0 er rigtig godt til at digitalisere ens lp'er, men Steinberg har i et misforstået anfald af designiver begået et design, der kræver meget tilvænning. I øvrigt fås programmet også med en grammofon-forforstærker, hvis man ikke har et fungerende stereoanlæg ved hånden.

Boks:
Steinberg Clean! 3.0
Pris: 785 kroner inklusive moms.
Yderligere oplysninger: www.newmusik.dk
www.steinberg.de

¥ Komplet løsning til at få lp'er digitaliseret
¥ Gode støjreduktionsmuligheder
¥ Vellydende lydkontroller

¥ Kun licens til dannelse af 20 MP3-filer
¥ Elendig ergonomi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere