Ledelse, det er noget man træner i

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.


Han startede året med at afskedige 500 medarbejdere. Nu skal han vende udviklingen for en virksomhed, som synes fanget i en
nedadgående spiral. Med udnævnelsen til administrerende direktør for Ericsson i Danmark har 56-årige Ib Byder sat sig i, hvad der må betegnes som en af dansk erhvervslivs varmeste stole.

- Denne virksomhed har været en hård tid igennem. Den absolut største udfordring for mig i min nye stilling er at genskabe motivationen og holdånden, for som leder skaber man resultater gennem sine medarbejdere.
Sådan siger 56-årige Ib Byder, nyudnævnt administrerende direktør og manden, der skal føre Ericsson Danmark igennem virksomhedens krise. Ib Byder, hvis karriere i Ericsson-koncernen foreløbigt har varet 33 år, har reelt fungeret som virksomhedens leder siden 15. januar, hvor han blev konstitueret direktør. Det blev en ilddåb, hvor hans første opgave var at afskedige næsten 500 medarbejdere, en opgave der ikke var nem, selv med hans omfattende erfaring.
- Det handler om at gøre tingene ordenligt. Når du ansætter, skal det gøres godt. Det samme gælder, når der skal fyres. Men et er at sige farvel til medarbejdere, der ikke yder optimalt, et andet er at sige farvel til gode folk. Det er følelsesladet, og det gør ondt i hjertet, siger han.

Tele fra starten
Ib Byder er født og opvokset på Bornholm. Opløbet til hans 33-årige karriere i telebranchen startede, da han aftjente sin værnepligt blandt telegraftropperne på Svanemølle-kasernen. Efter det, blev han tilbudt en stilling i Ericsson, hvor han har været siden. I 21 år lå karrieren dog uden for landets grænser i en mængde af forskellige stillinger. Han har arbejdet med udvikling og implementering i Østen, forskning i Sverige og marketing i Central- og Østeuropa.
Hans oplevelser i udlandet koger han ned til erfaringer om kultur.
- Hvor end man er, må man erkende, at den nationale kultur er fundamentet, som man som leder tager udgangspunkt i. Man kan ikke lave om på den som med virksomhedskultur, og man kan ikke flytte den med fra land til land. Den er grundstenen, og først oven på den kan man lægge Ericsson-kulturen.
Ledelse er et spørgsmål, der fylder i Ib Byders dagligdag. Han lever det hver dag, taler om det på konferencer og skriver jævnligt ideerne ud, blandt andet som kronikør i Computerworld. Ifølge Ib Byder er nøgleordene for hans ledelsesstil motivation, inspiration og risikovillighed.
- Det er vigtigt, at de ansatte ved, at de kan komme med ideer. For ellers slår man alt initiativ ihjel i en virksomhed, og selv risikofyldte ideer er aldrig spildte. Hvis ideen fejler, så har man lært noget, siger han.
Samtidig afviser han, at ledelse eller ledelsesstil nogensinde må blive en statisk størrelse.
- Ledelse er en aktivitet, som man skal trænes i og hele tiden udvikle. Det er ikke nok, at man får et diplom, og så er man leder for resten af livet. Man kan sammenligne det lidt med at være pilot. De sætter sig også med jævne mellemrum ind i en simulator for at træne situationer, som forhåbentlig aldrig sker. De venter ikke til situationen opstår i et rigtigt fly, siger han.
Selv har han taget flere ledelseskurser blandt andet på London Business School, og han arrangerer årligt flere kurser for Ericsson-ansatte.

Fem ord-associationer
Tid: Noget det er meget vigtigt at have styr på både i forhold til arbejde og fritid.
Mennesker: Netværk, familie. Noget, jeg skal have omkring mig, og som er der, når man har brug for dem.
Danmark: 2-0 over Frankrig. Janteloven.
IT: Det, jeg lever af. IT fik en negativ klang, da boblen brast, men IT er noget, vi mennesker ikke kan undvære i forhold til vores behov for at kommunikere.
2002: Et hårdt år indtil videre og fundament for succes i 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere