Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.
Metoderne til markedsføring på internettet bliver stadigt mere ekstreme. Porno-industrien og pirat-kopisterne
er inspirationskilder til morgendagens internet-markedsføring.
Selv-installerende programmer, der sporer ens internet-gøren-og-laden, pop op-vinduer, der bliver permanente, spionprogrammer og sporingsgrafik på en pixel.
Det er bare nogle af de metoder, som de mest hårdkogte internet-markedsføringsfolk anvender. Og her er det sex og piratkopier, der er lokkemaden. Det er produkter, hvor brugerne netop ikke er særligt ivrige efter at brokke sig eller stå frem i medierne og derfor tolererer mere end almindelige internetbrugere.
Erfaringerne viser, at resten af reklamebranchen bruger disse områder til at prøvekøre nye markedsføringstiltag. Og nye tiltag er nødvendige, for under en procent af brugerne reagerer på de reklamebannere, som er standarden i øjeblikket. Uafhængige undersøgelser påpeger samtidig, at brugerne bliver mindre og mindre interesserede i bannerreklamer.
Pop op-vinduer
Det allerførste reklamebanner var en reklame for teleselskabet AT&T, og dukkede op på bladet Wireds hjemmeside i 1994. Siden dengang er bannerreklamer blevet det smør på brødet, som mange internetsteder lever af.
Men i takt med, at forbrugerne i stigende grad ignorerer bannerannoncerne, bliver tiltagene for at skaffe opmærksomhed mere ekstreme. Derfor er de såkaldte pop-up vinduer ved at være normale.
Det er porno-industrien, som står bag opfindelsen af pop op-vinduerne, der har en betydelig højere opmærksomhedsværdi end en bannerreklame. Og dertil er der naturligvis det lønlige håb, at brugeren kommer til at klikke på noget indhold ved et uheld.
Pop op-vinduerne kan styres med stor præcision og demed placeres på steder på skærmen, hvor brugeren naturligt vil kigge. De mere ekstreme tiltag har pop op-vinduer, der ikke kan lukkes, idet der ikke er nogen browser-kontroller på dem, og den normale Windows-ramme også er fjernet.
Slige ting har fået forbrugerne til at reagere. Der hentes omkring 300.000 programmer om ugen alene fra internetstedet www.softseek.com, der kan fjerne eller undgå pop op-vinduer. Og browsere som Opera kan automatisk lukke for pop op-vinduer.
Spionprogrammer
Næste bølge af partisan-markedsføring bygger på at lokke brugeren til mere eller mindre frivilligt at installere programmer på pc'en. Webstedet starter simpelthen en installation af et program. På brugerens computer dukker der i heldigste fald et vindue op, hvor der vises et sikkerheds-certifikat fra en udbyder, og brugeren kan derfra bestemme, om programmet skal installeres eller ej. I værste fald bliver programmet bare installeret.
Det kan være uskyldige programmer, men oftest er det programmer, der rapporterer brugerens gøren og laden på internet tilbage til tredjepart. Helt grelt bliver det, når det er virusser eller skadelige programmer, der modificerer ens opringningsprogram til at ringe via udlandet, hvor internetstedet har en aftale med teleselskabet på den fjerne adresse.
Har et websted først fået et øje ind i en pc, er der frit slag for at checke brugerens web-vaner og målrette markedsføringsindsatsen derefter.
Da brugeren jo selv har installeret lytteprogrammet, reagerer sikkerhedssoftware som personlige firewalls og antivirus ikke.
Der er dog specialprogrammer, der kan checke for den såkaldte spyware. Det mest kendte program er Lavasofts Ad-avare, der kan findes på internetadressen www.lavasoftusa.com.
Webbeacons
Mindre skadeligt, men allerede meget udbredt er de såkaldte webbeacons på websider. Det er grafik på en enkelt billedpunkt, som ofte hentes fra en speciel server.
Og meningen er netop, at grafikken ikke skal ses. Det er det faktum, at den mikroskopiske grafikbid overhovedet bliver aktiveret, der er interessant. Sammen med en browser-cookie kan brugerens IP-adresse, tidspunktet hvor siden blev set og flere andre ting nemlig spores på denne vis.
Er cookies slået fra, kommer disse oplysninger ikke med, men kun de oplysninger, der relaterer sig til aktiveringen af web beacon. Det betyder, at brugeraktiviteter kan måles, men ikke specifikt for en enkelt bruger.
Men det kan den nu alligevel, hvis der er tale om en HTML-formateret e-post. Her vil web-beacon kunne fortælle, at posten er blevet læst, selv om brugeren har slået "læst-bekræftelse" fra.
Og mere interessant - siden man jo ved, hvilke brugere e-posten er sendt til - så giver teknologien mulighed for at kæde brugernavn og IP-adresse sammen i en periode, specielt hvis cookies er slået til.
Derved ved afsendere af direct mail umiddelbart, om den giver sideeksponeringer på et internetsted. Og disse sideeksponeringer har tilmed internetguldet i den anden ende, nemlig en interesseret og identificeret bruger med en aktiv internetadresse.
Der er allerede stor interesse og udbredelse af webbeacons. Yahoo, Microsoft, IBM, og mange andre store virksomheder anvender denne teknologi til at spore deres brugere.
Og set fra deres synpunkt har webbeacons en anden fordel. Brugerne skal have slået cookies fra, og slået al grafik fra i browseren for at undgå dem, og den pris for privathed er der endnu ingen forbrugergruppe, der har annonceret villighed til at betale.
Tegning: Lene Sekjær
